Regnefejl i tilbud – hvem bærer risikoen?
Det følger af princippet i aftalelovens § 32, stk. 1, at man som entreprenør ikke kan støtte ret på et tilbud med regnefejl, hvis man er i ond tro. Men hvornår handler entreprenøren i ond tro, og hvem skal i så fald bære tabet, hvis leverandøren ikke er bundet af sit tilbud, og begge parter har handlet uagtsomt? DAHL giver her et indblik i problemstillingen og gældende retspraksis.
Ond tro hos entreprenøren
Det er ikke en betingelse for ond tro, at entreprenøren indser, hvad leverandøren ville udtrykke – han/hun skal blot indse eller burde indse, at leverandøren har villet udtrykke noget andet end det, som fremgår af tilbuddet.
Det er først og fremmest tilbuddets indhold, der kan bringe entreprenøren i ond tro, idet en mellemregning som for eksempel »6 x 4 = 20« lettere vækker ond tro end blot tallet »20«.
Omvendt vil en fejl, der beror på en misforståelse af udbudsmaterialet, og som ikke giver sig til kende direkte i tilbuddet, ikke bringe entreprenøren i ond tro. Det vil som udgangspunkt være uden betydning, at der er stor forskel på de af entreprenøren indhentede tilbudssummer.
Er leverandøren bundet af det tilbud, han havde i sinde at afgive?
Problemstillingen kan illustreres med følgende eksempel:
Har leverandøren afgivet et tilbud på 100.000 kr. med en sammentællingsfejl, hvor det for entreprenøren er klart, at leverandøren ville have afgivet et tilbud på 120.000 kr. uden fejlen, og hvor tilbuddet på 120.000 kr., er lavere end de af entreprenøren andre indhentede tilbud, er leverandøren imidlertid bundet af tilbuddet på 120.000 kr., som han ville have afgivet. Der er tale om fortolkning af den forpligtelse, som leverandøren har påtaget sig ved afgivelsen af tilbuddet.
Hvis indkøbsprisen for leverandøren i mellemtiden er steget, vil dette tab derfor som udgangspunkt skulle bæres af leverandøren og ikke af entreprenøren.
Hvem skal bære tabet?
Østre landsret har for nogle år siden afsagt en dom, U 1973.868 Ø, der fungerer som et godt eksempel på, at ugyldighedsvirkningen i aftalelovens § 32, stk. 1 kan kombineres med en smidig fordeling af det økonomiske tab.
Afgørelsen vedrører en situation, hvor en tømmerhandel afgav tilbud til en bygherre om levering af køkken- og garderobeelementer til et boligbyggeri. Tømmerhandlen prissatte køkkenelementerne til 82.955 kr. og gaderobeelementerne til 134.225 kr., men ved en fejl blev køkkenelementernes pris ikke overført til den følgende side i prisudregningen. Efterfølgende indgik parterne aftale vedrørende de to leverancer samt en mindre tillægsleverance for i alt 141.877 kr. Først da alle elementer var opsat, blev tømmerhandlen opmærksom på regnefejlen og krævede derfor efterbetaling.
Landsretten fandt, at bygherren burde have bemærket fejlen, men under hensyn til at det stod klart, at bygherren i så fald ikke ville have accepteret tilbuddet, men valgt en anden leverandør, og at begge parter havde handlet uagtsomt, bestemte retten, at bygherren (kun) skulle betale forskellen mellem det tilbud fra tredjemand som rettelig var det laveste og tømmerhandlens forkert udregnede tilbud.
Dyrt hvis fejlen er for åbenlys
Du skal som entreprenør være opmærksom på, at du kan lide et tab i de tilfælde, hvor din leverandør har lavet fejl i et tilbud, hvis du indså eller burde have indset fejlen. Hvis fejlen er så klar, at tilbuddet ikke er bindende for leverandøren, kan bortfald af tilbuddet dog i nogle tilfælde kombineres med en smidig fordeling af tabet mellem entreprenøren og leverandøren.
Hos DAHL Advokatfirma har vores specialister stor erfaring med at yde kompetent rådgivning om entrepriseretlige forhold. Har du spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte os til en drøftelse af dine muligheder.