Regler for mangelansvar ændret
AB 18, der trådte i kraft sidste år, indeholder en række nye bestemmelser om mangelansvarets ophør. Læs her om de vigtigste regelændringer set i forhold til det ”gamle” aftalesæt – AB 92.
Der er med AB 18 foretaget to væsentlige ændringer i reglerne om mangelansvarets ophør ved bygge- og anlægsarbejde. For det første indeholder AB 18 en ny bestemmelse om reklamation for såkaldte ”genopbrudte” mangler. For det andet er der indført en kortere reklamationsfrist for mangler ved løsøregenstande og inventar, der ikke er særligt tilpasset eller fast monteret.
Inden gennemgangen af de nye bestemmelser gennemgås først de absolutte og relative reklamationsregler i korte træk.
Absolutte og relative reklamationsregler
Ifølge AB 18 § 55, stk. 1 skal bygherrens krav mod entreprenøren som følge af mangler fremsættes senest 5 år efter arbejdets aflevering. Efter dette tidspunkt kan bygherren som udgangspunkt ikke rejse krav mod entreprenøren. Dette svarer stort set til AB 92 § 36, stk. 1, som var en del af det af gamle regelsæt.
Ovennævnte bestemmelse er en absolut reklamationsfrist, der medfører, at entreprenøren hæfter i 5 år for skjulte mangler. I forbrugerforhold hæfter entreprenøren dog for skjulte mangler i op til 10 år.
Sideløbende med den absolutte reklamationsfrist gælder den relative reklamationsfrist i AB 18 § 49, stk. 2.
Ifølge denne bestemmelse kan bygherren som udgangspunkt kun påberåbe sig mangler, hvis han giver entreprenøren skriftlig meddelelse herom inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget. Der findes en tilsvarene bestemmelse i AB 92 § 32, stk. 2. Den relative reklamationsfrist gælder også, hvor bygherren er forbruger.
Uanset om AB 18 eller AB 92 finder anvendelse, er det således vigtigt at være opmærksom på, at der gælder to selvstændige reklamationsfrister, som bygherren skal iagttage, hvis han ønsker at gøre et mangelansvar gældende over for entreprenøren. Bygherren skal reklamere over for entreprenøren inden rimelig tid efter, at manglerne er eller burde være opdaget, og reklamationen skal som udgangspunkt gives senest 5 år efter afleveringen.
Reklamation for genopbrudte mangler
Som noget nyt indeholder AB 18 i § 55, stk. 2 en regel om genopbrudte mangler.
Man taler om en genopbrudt mangel i de tilfælde, hvor der er foretaget afhjælpning, men hvor det efterfølgende viser sig, at denne afhjælpning ikke var tilstrækkelig.
Bestemmelsen fastslår, at hvis entreprenøren har afhjulpet mangler, som bygherren har reklameret over, løber der en ny 5-års frist fra afslutning af afhjælpningen. Entreprenørens ansvar ophører dog senest 3 år efter udløbet af den oprindelige 5-års frist, hvilket betyder, at den absolutte reklamationsfrist for genopbrudte mangler kan forlænges op til 8 år fra afleveringen.
Den nye bestemmelse i AB 18 indebærer eksempelvis, at hvis bygherren opdager en skjult mangel 2 år efter afleveringen, så løber der en ny 5-års frist fra afhjælpningen af denne mangel. Det vil sige, at hvis afhjælpningen foretages i umiddelbar forlængelse af, at manglen opdages, så udløber den absolutte reklamationsfrist først 7 år efter afleveringen.
Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse om genopbrudte mangler i AB 92. Efter AB 92 gælder således kun den absolutte reklamationsfrist på 5 år.
Den relative reklamationsfrist i AB 18 § 49, stk. 2, hvorefter bygherren skal give entreprenøren skriftlig meddelelse om en mangel inden rimelig tid efter, at manglen er eller burde være opdaget, gælder også for genopbrudte mangler.
Særlige regler for løsøregenstande og inventar
I AB 18 § 55, stk. 3 er der indsat en ny regel om mangelansvaret for løsøregenstande og inventar, der ikke er særligt tilpasset eller fast monteret. Ifølge bestemmelsen er mangelansvaret for disse genstande 2 år. Det vil sige, at bestemmelsen fraviger udgangspunktet om, at der gælder en absolut reklamationsfrist på 5 år . I stedet gælder nu en 2-års frist, der følger princippet i Købeloven.
Bestemmelsen ændrer på den tidligere antagelse, ifølge hvilken entreprenørens samlede ydelse skulle bedømmes efter de entrepriseretlige regler, hvis AB 92 er vedtaget mellem to erhvervsdrivende.
Det vil sige, at hvis AB 92 er vedtaget mellem parterne, så kan entreprenøren blive mødt med et mangelkrav på eksempelvis hårde hvidevarer indtil 5 år efter afleveringen, mens entreprenøren ofte kun kan videreføre kravet mod sin leverandør i 2 år i overensstemmelse med Købelovens regler.
Forældelse
Sideløbende med bygherrens reklamationsfrister gælder Forældelseslovens almindelige regler. Forældelse indtræder som udgangspunkt 3 år efter det tidspunkt, hvor bygherren kunne have gjort mangelkravet gældende over for entreprenøren.
For skjulte manglers vedkommende løber forældelsesfristen fra det tidspunkt, hvor manglen opdages eller burde være opdaget. Opdager eller burde bygherren have opdaget en mangel 1 år efter afleveringen, indtræder forældelsen for bygherrens krav 3 år senere – det vil sige 4 år efter afleveringen og 1 år inden udløbet af den absolutte reklamationsfrist i AB § 55, stk. 2.
Forældelsesloven gælder, uanset om den absolutte reklamationsfrist er forlænget efter AB 18 § 55, stk. 2 om genopbrudte mangler.
Ovennævnte betyder, at bygherrens mangelkrav mod entreprenøren kan forældes, inden udløbet af den absolutte reklamationsfrist. Derudover er det også vigtigt at huske bygherrens relative reklamationsfrist, som dikterer, at bygherren skal reklamere over for entreprenøren inden rimelig tid efter, at manglen er eller burde være opdaget.
Savner I mere kendskab til de nye bestemmelser i AB 18?
Har I konkrete spørgsmål til standardvilkårene i det nye aftalesæt for byggeriet, er I altid velkommen til at kontakte en af vores specialister. I DAHL har vi udarbejdet en e-bog, hvor du kan få det samlet overblik over de væsentligste ændringer i de nye almindelige betingelser for byggeriet.