Fondens formål forpligter

Efter fondslovens § 29 påhviler det bestyrelsen for en fond – efter rimelige henlæggelser til konsolidering af fondens formue – at anvende årets overskud til de formål, der er fastsat i vedtægten. Anvendelsen kan dog efter bestemmelsen udskydes til et senere regnskabsår, hvis det er af betydning for opfyldelsen af fondens formål.

Der gælder derfor efter fondsloven § 29 en egentlig pligt for bestyrelsen til at anvende årets overskud til de vedtægtsbestemte formål. Bestyrelsen i en fond kan med andre ord ikke blot ”ophobe” overskud i fonden.

Accept af flere uddelingsformål

Ofte har en fond flere vedtægtsbestemte formål. Der er principielt ingen begrænsning i, hvilke eller hvor mange formål en fond kan have, blot de enkelte formål ikke strider mod lov og ærbarhed. Fondens formål fastsættes af fondens stifter ved udarbejdelsen af vedtægterne, og formålsbestemmelsen bliver herefter ”rygraden” i fondens liv og bestemmende for fondens uddelinger.

Har en fond flere formål kan disse være prioriteret i vedtægterne, og der kan i vedtægterne foretages en nærmere regulering af, hvordan årets overskud skal fordeles mellem de forskellige formål, fx med en procentuel fordelingsnøgle. I praksis er der imidlertid mange fonde med flere uddelingsformål, hvor der i vedtægterne ikke er foretaget nogen prioritering af disse. I sådanne tilfælde anses formålene for indbyrdes ligestillede.

Normal praksis på området

Civilstyrelsen har siden fondslovens ikrafttræden i 1985 haft den praksis, at der skal ske en beløbsmæssig nøjagtigt ligelig uddeling over tid til sådanne ligestillede formål. I et enkelt år kan der dog efter omstændighederne være en konkret begrundet ulighed i uddelingernes fordeling, men over tid skal der ske en ligelig uddeling til de ligestillede formål.

Ny dom udstikker ny retning

Højesteret har ved dom af 30. april 2019 underkendt denne mangeårige praksis fra Civilstyrelsen. I sagen havde en familiefond to aktuelle uddelingsformål, nemlig at foretage uddelinger til efterkommere af stifteren og at foretage uddelinger til almenvelgørende formål. Der var i vedtægten ikke angivet en prioritering mellem formålene, så de ansås for at være ligestillede. Alligevel havde Civilstyrelsen krævet, at fondsuddelingerne over tid skulle fordeles med 50 % til hvert formål. Fondsbestyrelsen havde imidlertid i perioden fra 1955 til 1982 givet grønt lys til at uddele 12,7 mio. kr. til efterkommere af stifteren ud af et samlet uddelingsbeløb på 13,3 mio. kr. (altså ca. 95 % af de uddelte fondsmidler).

Under sagen fastholdte Civilstyrelsen, at man havde hjemmel i fondsloven § 29 til at pålægge bestyrelsen at foretage en helt ligelig fordeling af uddelingerne til de to formål.

Højesteret underkendte denne praksis, men fastslog samtidigt, at der skal være en rimelig balance i uddelingerne til de forskellige uddelingsformål over en årrække. Fondsbestyrelsen skal således sagligt og loyalt tilgodese de formål, der er opregnet i vedtægterne, og en eventuel uddeling af forskellige beløb til disse formål set over en årrække – uden at der er fastsat en prioritering eller en fordelingsnøgle i vedtægterne – skal være rimelig og sagligt begrundet, f.eks. i konkrete eller generelle uddelingsbehov inden for de forskellige uddelingsformål, opsparing til særlige formål eller lignende.

Fondslovens § 29 giver dog ikke hjemmel til at pålægge en fond at foretage uddeling med nøjagtigt lige store beløb til fondens forskellige formål over tid, med mindre dette er beskrevet i vedtægterne. Højesterets dom skaber en ny praksis, der fremadrettet giver et bredere spillerum for bestyrelserne i ikke-erhvervsdrivende fonde til at fordele uddelinger mellem flere ligestillede formål.

Trods denne nye praksis anbefales det fortsat af Civilstyrelsen, at man som fondsbestyrelse fører nøje referat af bestyrelsesmøderne, hvor der redegøres for uddelingsbeslutninger og bestyrelsens begrundelse for fordeling mellem flere ligestillede formål. Et sådant referat kan være med til at understøtte lovligheden af den fordeling af uddelinger, som bestyrelsen nu engang måtte beslutte, og således beskytte bestyrelsen mod påtale eller erstatningsansvar.

Brug for rådgivning?

Har du konkrete fondsretslige spørgsmål eller ønsker du at vide mere om vores rådgivning i forbindelse med etablering og drift af fonde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister. Du kan også læse mere på denne side, som beskriver vores kompetencer på området.