Arv eller gave kan have meget forskellige skattemæssige konsekvenser
Der er som bekendt kun ganske få ting i livet, der er sikre. Én ting ligger dog alligevel fast, og det er, at vi alle på et tidspunkt skal bort herfra. Når det sker, efterlader de fleste sig et dødsbo med aktiver og passiver til de efterladte. Har afdøde ikke udformet et testamente, regulerer arveloven, hvordan arven skal fordeles. Mange dødsboer håndteres af arvingerne selv, mens andre håndteres af en bobestyrer. Uanset hvem der håndterer dødsboet, kræver håndteringen af ens arv omtanke og overblik, hvis ikke man ønsker at havne i skattemæssige problemer.
Et eksempel til skræk og advarsel
En nyere dom fra Østre Landsret af 15. januar 2019 viser, hvor galt det principielt kan gå. I et dødsbo var der to arvinger – to brødre. Det væsentligste aktiv i dødsboet var den faste ejendom. Ejendommen var vurderet til 3,3 mio. kr., men der var enighed om, at den reelle handelsværdi udgjorde 6 mio. kr. Det, der derfor skulle fordeles, var principielt 6 mio. kr. med 3 mio. kr. til hver. Denne fordeling arrangerede de to brødre på følgende vis.
Den, der erhvervede ejendommen, gav blankt arveafkald, dvs. afkald uden vederlag og købte ejendommen for 2.805.000 kr. svarende til vurderingen minus 15 %. Dette provenu kunne den anden bror herefter arve. Ved denne disposition skete der reelt ligedeling imellem de to brødre, hvad der umiddelbart kan lyde som en god idé.
Arveafkald kan få alvorlige skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser!
Dette var SKAT dog ikke enig i, og det har de nu fået opbakning til fra Østre Landsret. Østre Landsret fandt, at køberen af ejendommen som følge af sit arveafkald ikke længere var arving i boet. Når man ikke længere er arving i boet, har man ikke de regler, som arvinger ellers har, f.eks. at få arveudlagt en ejendom til minus 15 %. Forskellen mellem ejendommens reelle handelsværdi og det beløb, som blev betalt for ejendommen, var derefter en formuefordel, der ikke kom på grund af arv. Når man modtager en formuefordel, er det derfor en gave. Gaven kunne imidlertid ikke rubriceres under afgiftsreglerne i boafgiftsloven, men var en skattepligtig gave, da den kom fra et dødsbo. Erhververen af ejendommen blev derfor beskattet af den formuefordel, man fik ved at erhverve ejendommen til for lav en pris – en beskatning som personlig indkomst.
Det kan godt være, at de to brødre fik fordelt aktiverne 50/50, men fordelingen medførte også, at broren, der erhvervede ejendommen, blev meget uheldigt stillet og skulle betale en skat på 52 % af en formuefordel, han ikke følte, han har fået. Hans samlede pris blev herefter 2.805.000 kr. + ca. 52 % af (6.000.000-2.805.000 kr.). Den anden bror fik blot sin arv udbetalt mod betaling af boafgift.
Afgørelsen viser med al tydelighed, at man skal være påpasselig med håndtering af dødsboer, herunder især, hvordan de tilrettelægges skatte- og afgiftsmæssigt.
Ønsker man at opnå en særlig løsning eller position ved arvefordelingen ved død, er rådet ofte at få bistand fra professionelle rådgivere. Det kan være dyrt at lade være.