Registrering af arbejdstid skal beskytte arbejdstagernes tarv

Den nye EU-dom er afsagt ud fra ønsket om mere fokus på retten til daglig hvile og et ugentligt fridøgn, som er en sikret rettighed for arbejdstagere. Derudover ville EU-domstolen gøre det lettere at dokumentere og kontrollere arbejdstageres arbejdstid. For at lette dokumentationen af antallet af arbejdstimer for den enkelte arbejdstager pålægger EU-domstolen alle arbejdsgivere en forpligtelse til at registrere deres medarbejderes arbejdstimer. Tiden, som skal registreres, er både den ordinære arbejdstid og eventuelt overarbejde.

Rettigheder for arbejdstagere, som særligt ønskes bedre iagttaget på baggrund af dommen er:

1. Retten til en 11 timers hvileperiode inden for hver periode på 24 timer.
2. Retten til ikke at arbejde mere end 48 timer inden for 7 dage.
3. Retten til et ugentligt fridøgn, der som udgangspunkt skal ligge i sammenhæng med hvileperioden.

Udmøntningen af dommen er op til det enkelte land

EU-dommen fastslår ikke, hvordan registreringen af arbejdstid konkret skal foregå. Medlemsstaterne, skal derfor selv beslutte, hvordan registreringen i praksis skal finde sted. Det fastslås dog i dommen, at systemerne, som skal bruges til registrering i medlemsstaterne, skal være objektive og pålidelige. Desuden skal systemerne gøres tilgængelige for arbejdstilsynet og medarbejderrepræsentanter, da disse er relevante fagpersoner i forbindelse med kontrol af arbejdstid.

Der er ikke i dommen taget stilling til, hvordan man vil sikre, at det ikke bliver en uforholdsmæssig stor byrde for arbejdsgivere at skulle holde styr på alle medarbejderes arbejdstimer og foretage registreringen.

Derudover, er det heller ikke afklaret, hvordan der skal kontrolleres for forkerte indberetninger af arbejdstiden.

Den nye regering vil i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation overveje, om dommen medfører en pligt for Danmark til at indføre registrering af arbejdstid i offentlige systemer, samt hvordan en sådan tidsregistrering skal ske i praksis. 

Dommen udfordrer dansk arbejdskultur

Den nye EU-dom er vidtgående og skaber en forpligtelse for alle arbejdsgivere i medlemsstaterne. Desuden åbner dommen op for en del problematikker, som kan opstå ved dommens praktiske implementering i Danmark.

I Danmark har vi tradition for, at arbejdstider kan være fleksible og flydende, og at arbejdstider forhandles mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Desuden er arbejdstid reguleret inden for rammerne af kollektive overenskomster og arbejdsmiljølovgivningen.

For medarbejdere med fleksible arbejdstider bliver det vanskeligt at opgøre præcist, hvor mange timer de har arbejdet. Særligt for medarbejdere, som har mulighed for at arbejde hjemmefra kan det være næsten umuligt at opgøre arbejdstid overfor interessetimer og fritid.

Der er i dommen heller ikke taget stilling til, om besvarelse af en enkelt kort mail eller et opkald fra en mulig fremtidig kunde uden for den reelle arbejdstid skal tælles med i registreringen af arbejdstid.

Dommen skaber et behov for at gøre grænsedragningen mellem arbejdstimer og interessetimer skarpere og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet kan i sidste ende risikere at blive formindsket.

Læs hele dommen her.

Husk at du altid kan kontakte én af vores specialister, hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med ansættelsesretlige forhold.