En beslutning om ekspropriation er kun lovlig, hvis en række betingelser er opfyldt. Ét af kriterierne er, at ekspropriationen skal have hjemmel i lov.

Kravet om lovhjemmel indebærer, at der kun kan eksproprieres til det formål, som den enkelte ekspropriationshjemmel kan rumme. Allerede derfor er det helt afgørende, at den myndighed, som ønsker at ekspropriere til et bestemt formål, anvender den – måske af flere mulige – korrekte hjemmel. Derudover har valget af ekspropriationshjemmel betydning for hvilke processuelle regler, der finder anvendelse i forbindelse med gennemførelsen af ekspropriationen.

Formålet med ekspropriationen afgør hjemlen

Den myndighed, der ønsker at ekspropriere f.eks. landbrugsjord til et bestemt formål, skal vælge den hjemmelsbestemmelse, der kan rumme det pågældende formål. Det er derfor afgørende, at formålet med ekspropriationen nøje overvejes, ligesom ekspropriationshjemlens udstrækning grundigt bør vurderes.

Rækkevidden af dette hjemmelskrav er blandt andet blevet fastslået i en meget omtalt sag fra efteråret 2018, hvor der var sket ekspropriation af et landbrugsareal beliggende i Vejen Kommune. Ekspropriationen var gennemført til brug for omlægning af en kommunevej som led i elektrificeringen af en jernbanestrækning i området.

Ved dom af 12. september 2018 fastslog Højesteret, at elektrificeringsloven, der var blevet anvendt som hjemmel, ikke kunne udstrækkes til at hjemle ekspropriation til virkeliggørelse af kommunevejen (MAD. 2018.236 H). Omlægningen af kommunevejen tilgodeså således andre formål end elektrificering, og ekspropriationen kunne derved ikke rummes indenfor elektrificeringslovens formål.

I tråd hermed vurderede byretten i Viborg ved dom af 12. februar 2019, at ekspropriation til etablering af et privat parkeringsanlæg ikke var omfattet af vejlovens definition af offentlig vej, selvom parkeringskælderen var offentlig tilgængelig. Vejloven fandtes på denne baggrund ikke at hjemle adgang til ekspropriation til nedramning af jordankre, der havde et andet formål - nemlig midlertidigt at afstive parkeringskælderen i anlægsfasen.

Ekspropriationshjemlen afgør processen

Uanset hvilken ekspropriationshjemmel – måske af flere mulige – der anvendes, er beslutningen om ekspropriation og sagsbehandlingen omfattet af varierende processuelle regler. Disse regler regulerer fremgangsmåden, herunder processen vedrørende eventuel erstatningsfastsættelse, administrativ klageadgang, opsættende virkning mv.

Statslige ekspropriationer gennemføres som hovedregel efter reglerne i ekspropriationsprocesloven, mens der for kommunale ekspropriationer ikke gælder en samlet proceslov, der regulerer gennemførelsen. Disse gennemføres ofte – helt eller delvist – efter de processuelle regler, der findes i vejlovens §§ 99-102.

Derudover kan der være knyttet processuelle regler til den enkelte ekspropriationshjemmel. I de tilfælde, hvor der findes flere ekspropriationshjemler, der ud fra formålet kan danne grundlag for en ekspropriation, har det ene hjemmelsgrundlag ikke forrang frem for et andet. I disse tilfælde kan der med fordel skeles til de processuelle forskelle, der kan være knyttet til den enkelte ekspropriationshjemmel.

Netop betydningen af forskellene i de processuelle regler kan illustreres med sagen omkring den private parkeringskælder, som er omtalt ovenfor. I sagen blev det afvist at tillægge klagen opsættende virkning, hvilket betød, at de midlertidige jordankre blev nedrammet. 

Hvis kommunen havde haft mulighed for at anvende f.eks. planlovens § 47 som ekspropriationshjemmel, havde spørgsmålet om opsættende virkning formentligt været afgjort med det modsatte resultat. Det skyldes, at en rettidig klage over en ekspropriationsafgørelse efter planloven som udgangspunkt tillægges opsættende virkning – modsat klager efter vejlovens bestemmelser.

Overvej nøje hvilken ekspropriationshjemmel, der kan anvendes

Offentlige myndigheder bør være meget omhyggelige, når de udvælger den hjemmel, der skal anvendes som grundlag for en beslutning om ekspropriation. Overvejelserne bør gå på, hvilken ekspropriationshjemmel, der kan rumme formålet med ekspropriationen, og dernæst hvilke processuelle regler, der knytter sig til den enkelte ekspropriationshjemmel, hvis der er flere mulige.

Overordnet kan det konkluderes, at valg af forkert ekspropriationshjemmel i værste fald kan medføre, at ekspropriationen kendes ugyldig, som det netop var tilfældet ved Højesterets dom af 12. september 2018 og byretten i Viborgs dom af 12. februar 2019. Men valget kan også få betydning for ekspropriationens gennemførelse og de processuelle regler, der skal anvendes,

Hos Dahl yder vi specialiseret rådgivning til offentlige myndigheder og virksomheder om miljø- og planmæssige forhold. Herunder spørgsmål om ekspropriation. Kontakt vores specialister, hvis du har spørgsmål om afgrænsning af formål samt fordele og ulemper ved de forskellige hjemmelsgrundlag, der kan danne grundlag for en ekspropriation. Spørgsmål om andre miljø- og planretlige problemstillinger hjælper vi naturligvis også med.