Fra IT-advokatens hverdag: Hvornår skal IT-leverancer godkendes?
Endelig godkendelse af en IT-leverance er en væsentlig milepæl i alle IT-projekter. Det er f.eks. typisk på dette tidspunkt betalingen forfalder, garantien starter og kunden får retten til leverancen. Det er også typisk her, uenigheder kommer til udtryk. Uenighed om godkendelsen af et IT-leverance er en af de største årsager til konflikter i IT-projekter. Også selvom den reelle uenighed er en anden. Så, hvornår er kunden egentlig forpligtet til at godkende en IT-leverance?
Hvad står der i aftalen?
Det vil normalt være aftalt, hvordan den endelige godkendelse sker. I hvert fald i et eller andet omfang. Desværre er de fleste aftaler for ukonkrete omkring godkendelsen.
Dette kan blive fatalt. I et fejlet projekt, vil kunden typisk forsøge at få den endelige godkendelse til at fejle på grund af for mange fejl. Det behøver ikke at skyldes leverancens tekniske kvalitet. Det kan f.eks. skyldes, at kunden opdager, at leverancen er specificeret forkert eller behovet er forsvundet.
Alle IT-leverancer indeholder fejl. Derfor er det vigtigt at få defineret, hvad rammerne for testen er.
Anbefalingen er derfor, at man som minimum bør have aftalt følgende:
- Hvad skal testen baseres på? F.eks. at der testes ved gennemførelse af en række definerede testscenarier.
- Alene fejl observeret inden for de definerede testscenarier, kan medføre en afvisning, typisk svarende til normale driftssituationer. Derved undgås, at kunden aktivt forsøger at finde andre fejl, uanset disse i normal drift ikke er væsentlige.
- Hvor mange fejl af hvilken kvalitet skal der til, før godkendelse kan afvises? Der er forskel på overhovedet ikke at kunne anvende leverancen og efterfølgende skulle skifte skrifttypen.
- Hvilke tidsrammer skal der godkendes indenfor?
Dermed sikres, at testen afvikles og verificeres i overensstemmelse med parternes oprindelige intentioner. Typisk svarende til en normal driftssituation.
Alle fejl skal naturligvis rettes. Men der er forskel på, om de kan forhindre en godkendelse og potentielt medføre en ophævelse, eller om de blot skal korrigeres efterfølgende.
Hvis der ikke står noget i kontrakten?
IT-leverancen skal godkendes, når den svarer til det bestilte. Det er hele formålet med en godkendelse. Hvis intet er aftalt, må det derfor være styrende. Har kunden fået det bestilte? Det åbner dog for en del fortolkning. For hvem har f.eks. ansvaret for at gennemføre afprøvningen og dokumentere fejl? Det må i udgangspunktet være kunden. Det er i alle andre sammenhænge kunden, der har en undersøgelsespligt. Det må også gælde her.
Hvordan skal afprøvningen så gennemføres? Da det er op til kunden af undersøge leverancen – og dokumentere fejl – må det være op til kunden, at bestemme hvordan de findes. Der er næppe begrænsninger heri.
Og endelig hvornår kan kunden så nægte godkendelse? Det må i udgangspunktet være afgørende, om IT-leverancen virker som bestilt. Her er dog en betydelig usikkerhed, da der som udgangspunkt altid kan findes småfejl i en leverance. En "tommelfingerregel" må derfor være, at der skal ses bort fra mangler, som er ubetydelige for kundens brug. Igen, der skal fortsat leveres bagefter, men det kan næppe forhindre en godkendelse.
Hvem tager risikoen?
Uden aftale – eller med en for overfladisk aftale – er der en betydelig usikkerhed forbundet med en nægtet godkendelse. Dermed også en betydelig risiko. I udgangspunktet er det kundens risiko.
Kunden har bevisbyrden for, at IT-leverancen ikke var som aftalt. Det vil sige, at det er kunden, som skal dokumentere (1) hvad var aftalt, og (2) hvorfor det aftalte ikke er til stede?
Hvis kunden nægter godkendelse – på en fejlagtig baggrund – har kunden automatisk misligholdt kontrakten. Dette normalt væsentligt. Dermed vil leverandøren kunne ophæve aftale og kræve erstatning.
Hvis kunden derimod lykkedes med at dokumentere mangler, der rækker ud over bagatelagtige fejl, begynder risikoen formentlig at skifte til leverandøren.
Uanset dette, tager den part, der stopper leverancens, altid risikoen. Det er den part, der skal dokumentere at være berettiget hertil.
Opsummering
- Det er vigtigt med klar aftaleregulering.
- Særligt testomfang og godkendelseskriterier bør være klare.
- Uden aftale er vurderingen nok, om kunden har fået leveret, det kunden har bestilt.
- Kunden tager i udgangspunktet risikoen ved nægtet godkendelse.
- Leverandøren kan hurtigt overtage denne risiko, afhængigt af hvilke fejl, kunden kan dokumentere.
Hvis du vil vide mere
DAHL har et af Danmarks største teams dedikeret til rådgivning om IT-jura. Kontakt derfor blot vores eksperter, hvis I vil vide mere om emnet.