Den skattepligtige værdi af fri bil beregnes som 25 % af bilens værdi, og man beregner altid mindst af en pris på 160.000 kr. Overstiger bilens værdi 300.000 kr., falder procentsatsen til 20 %, og oveni det beregnede beløb lægges et miljøtillæg. Beløbet beskattes som personlig indkomst, og der betales også arbejdsmarkedsbidrag. En bil til 400.000 kr. medfører altså en indkomstbeskatning på 95.000 kr. + et miljøtillæg. Udgør beskatningsprocenten 50, skal man altså betale 47.500 kr. i skat for at have rådighed over bilen.

Over eller under 3 år

Hvis man køber en bil, der er under 3 år gammel i forhold til første indregistreringstidspunkt, anvendes beskatningsgrundlaget ved første indregistrering. Det gælder, uanset hvilken pris man køber bilen for. Når bilen er over 3 år fra første indregistreringstidspunkt, reduceres beskatningsgrundlaget til 75 %. Dette beskatningsgrundlag opretholdes, uanset hvor gammel bilen bliver.

Erhverver man en bil på over 3 år i forhold til første indregistreringstidspunkt, udgør beskatningsgrundlaget bilens købesum. Dette beskatningsgrundlag opretholdes, uanset hvor lang tid man ejer bilen.

Denne forskel i beskatningsprincipperne kan medføre store skattemæssige forskelle hos de enkelte personer. Det sker derfor – indimellem – at nogle sigter mod at få den mest skattemæssige optimale situation. At man sigter sådan, er ikke det samme, som at SKAT kan tilsidesætte aftalen. Vi bidrager allesammen til fællesskabet ved at betale skat. Der er imidlertid ikke noget odiøst i, at man gerne vil minimere sin skattebetaling mest muligt.

Byrettens dom af 30. november 2018

I 2006 købte et selskab (selskab 1) en bil for ca. 3,9 mio. kr. og stillede bilen til rådighed som fri bil for selskabets hovedaktionær. I 2009 solgte selskabet bilen til et andet selskab i koncernen (selskab 2), der havde samme hovedaktionær, for 1,6 mio. kr. Bilen havde altså i den pågældende periode på lidt over 3 år fået et værditab på 2,3 mio. kr. Bilen blev efterfølgende leaset tilbage fra selskab 2 til selskab 1 og blev fortsat stillet til rådighed som fri bil for hovedaktionæren. I 2012 solgte selskab 2 bilen tilbage til selskab 1 for 725.000 kr. Bilen stod fortsat til rådighed for hovedaktionærens private anvendelse.

SKAT afgjorde, at man skulle se bort fra de to overdragelser ved opgørelse af det samlede beskatningsgrundlag, og at man skulle tage afsæt i den oprindelige købesum på 3,9 mio. kr. de første 3 år og herefter 75 % af de 3,9 mio. kr. 

Byretten fandt ikke, at man kunne se bort fra overdragelserne. Retten fandt det bevist, at de to overdragelser var sket på sædvanlige og markedsbestemte vilkår, herunder prisen, og at der var tale om reelle overdragelser, hvorved bilen skiftede ejere, og købesummen blev betalt. Efter bevisførelsen anførte retten også, at overdragelserne var forretningsmæssigt begrundede. På grund af finanskrisen i 2008 var selskab 1 blevet presset til at slanke balancen, sådan at nøgletal og solvensprocenter m.v. i koncernen kom til at se anderledes ud. Det var derfor nødvendigt at handle bilen fra selskab 1 til selskab 2. Samlet set fandt retten derfor ikke, at der var grundlag for at se bort fra overdragelserne, også selv om de indebar en skattemæssig fordel for hovedaktionæren.

Dommen bekræfter, at der skal meget til at se bort fra reelle og civilretlige dispositioner. SKAT kan ikke blot tilsidesætte aftaler, der civilretligt er gyldige. Dette gælder også, selv om skatteyderen får fordel herved. Skal SKAT kunne korrigere f.eks. overdragelse af aktiver eller vilkårene herfor, kræver det et sikkert grundlag. Et sådant sikkert grundlag forelå ikke i denne sag.

Har du spørgsmål til reglerne om beskatning af fri firmabil eller generelt en skatteretlig problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.