A/B-modellen er en udbredt generationsskiftemodel, hvor der er aktie- eller anpartsselskaber involveret. A/B-modellen er ikke en fast juridisk konstruktion, men begrebet anvendes typisk om den konstruktion, hvor aktierne i det selskab, som er genstand for generationsskiftet, inddeles i A- og B-aktier. Senior ejer A-aktierne og junior erhverver B-aktierne. Der gives en forlods udbytteret til A-aktierne, og B-aktierne har således først ret til udbytte, når A-aktiernes udbytteret er udtømt. Derved kan B-aktierne erhverves af junior til en lav kurs (typisk kurs 100). A/B-modellen har som en af sine afgørende fordele, at den ikke er låne- eller likviditetskrævende, da betalingen til senior sker gennem den forlods udbytteret. 

Modellen accepteres af skattemyndighederne, og der er efterhånden en righoldig praksis vedrørende modellen og betingelserne for at anerkende den i skattemæssig henseende. 

En central betingelse for skattemæssig accept af modellen er, at B-aktierne erhverves af junior til markedskursen. I modsat fald foreligger der en formueoverførsel fra senior til junior, som vil blive underlagt beskatning. 

Opgørelsen af markedskursen er baseret på et skøn over handelsværdien. Ligningsrådet har opstillet en beregningsmodel, som hidtil har kunnet anvendes til opgørelse af markedskursen. Beregningsmodellen er en simpel matematisk beregningsformel, der tager udgangspunkt i selskabets handelsværdi sammenholdt med det beløb, som indskydes i selskabet i forbindelse med juniors erhvervelsen af B-aktierne. 

Overførsel af ”gevinstmulighed”

Med Skatterådets afgørelse af 11. juli 2019 tilføjes imidlertid en ny og væsentlig dimension til opgørelsen af markedskursen. Skatterådet udtaler således, at værdien af en ”gevinstmulighed” skal inddrages i skønnet over aktiernes handelsværdi, når konkrete forhold kan begrunde det. 

I Skatterådets afgørelse af 11. juli 2019 (SKM2019.371.SR) ønskede spørgerne at gennemføre et generationsskifte af et selskab efter A/B-modellen med sine to børn. Spørgerne havde opgjort markedskursen i overensstemmelse med Ligningsrådets beregningsmodel, herunder med en årlig opskrivning i forhold til en skønnet markedsforrentning. Konkret havde spørgerne beregnet A-aktiernes forlods udbytteret til 66,2 mio. kr., som svarede til selskabets handelsværdi. 

Ved afgivelsen af det bindende svar hæftede Skattestyrelsen sig ved, at der med den pågældende struktur, hvor den forlods udbytteret udgør næsten 100 % af selskabets værdi, opstår en asymmetrisk mulighed for gevinst eller tab for B-anparterne. Denne asymmetri opstår ved, at hvis indtjeningen og forventningerne til fremtiden stiger, så vil det medføre en stor værdiforøgelse for B-anparterne, da forlodsrettens størrelse og afkast vil være uændret for A-anparterne. Hvis forventningerne til den fremtidige indtjening omvendt forværres, så vil langt den største del af værdiforringelsen blive absorberet i forlodsretten for A-aktierne fremfor B-aktierne, som ikke er forpligtet ud over den indskudte kapital. Tabsrisikoen for B-aktierne er således begrænset. 

Det synspunkt, som blev forfægtet af Skattestyrelsen var således, at B-anpartshaveren ved deres beskedne investering i B-anparterne alene løb en lille risiko for tab, mens de omvendt potentielt kunne opnå en stor gevinst, hvis indtjeningen stiger. Denne mulighed for gevinst skulle derfor indgå i skønnet over handelsværdien. 

Skattestyrelsen udtalte endvidere, at den asymmetriske mulighed for gevinst og tab efterligner det man kender fra finansielle optioner, og at værdiansættelsen af gevinstmuligheden eksempelvis kunne ske ved hjælp af optionsteori, hvor man ved brug af f.eks. ”Black-Scholes”-modellen eller binomial-modellen ville kunne beregne værdien, som opstår ved den asymmetriske mulighed for gevinst og tab. 

Skatterådet var enig i Skattestyrelsens indstilling, men fandt dog samtidig, at inddragelsen af "gevinstmuligheden" i værdiansættelsen ville udgøre en praksisændring, idet et sådant element ikke tidligere havde været inddraget i værdiansættelsen i sammenlignelige situationer. 

Vurdering af afgørelsen

En skærpelse af praksis kan efter almindelige forvaltningsretlige regler kun ske med virkning for fremtiden.

En sådan skærpelse kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor skærpelsen offentliggøres på relevant måde, fx via et styresignal. Det er derfor tankevækkende, at Skattestyrelsen forsøger at gennemføre en praksisændring via et bindende svar. 

Denne fremgangsmåde bremses da også af Skatterådet. 

Skatterådet har tidligere i år introduceret begrebet: overførsel af en ”gevinstmulighed”. I afgørelsen SKM2019.30.SR fandt Skatterådet, at der ved etablering af en konstruktion, der minder om A/B-modellen, skulle inddrages værdien af en gevinstmulighed ved beregningen af en forlods udbytteret. I den pågældende sag fandt Skatterådet dog, at den pågældende konstruktion ikke var sammenlignelig med A/B-modellen, hvorfor der ikke var tale om en praksisskærpelse i den konkrete sag. 

Rationalet bag begrebet ”gevinstmulighed”, som nu er introduceret med de to afgørelser, forekommer vanskelig at forstå. Den asymmetriske gevinst-/tabsmulighed på aktierne, som ligger til grund for Skatterådets synspunkt, adskiller sig ikke fra de grundlæggende karakteristika, som findes ved ethvert aktiekøb. Hvis finansieringen af B-aktierne således i stedet blev erstattet af et almindeligt lån på markedsvilkår (fx banklån), rummer aktierne samme asymmetriske gevinst-/tabsmulighed. En sådan gevinstmulighed ville ingen tænke på at beskatte!

Det er derfor kunstigt at anvende et optionsargument til at indregne en særlig yderligere værdi i B-aktierne, blot fordi disse finansieres med en forlods udbytteret i stedet for fremmedfinansiering. Det er i det hele taget tvivlsomt, hvorvidt der overhovedet er hjemmel til at beskatte denne ”gevinstmulighed”. 

Nyt styresignal

Skatterådet bebudede, at der vil blive offentliggjort et styresignal vedrørende praksisændringen. Det er i høj grad usikkert, hvordan en sådan gevinstmulighed konkret skal indregnes i aktiernes værdi! Først efter en frist på 6 måneder fra offentliggørelsen af dette styresignal, skal værdien af "en gevinstmulighed" indgå i værdiansættelsen af den forlods udbytteret, når de konkrete forhold begrunder det. Indtil da kan man disponere som hidtil, dvs. gennemføre tilsvarende A/B-modeller efter den hidtil gældende praksis. 

Har du spørgsmål i relation til ovenstående eller i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister inden for generationsskifte og skat.