Skærpede krav til fradrag for udgifter til underleverandør
Virksomheder hyrer ofte andre virksomheder ind som underleverandører for at kunne levere de ydelser, kunder efterspørger. De seneste år er kravene til, hvornår man kan fratrække udgifter til underleverandører, blevet skærpet. En landsskatteretskendelse fra marts 2019 viser rammerne for den aktuelle praksis.
Virksomheder har brug for bistand for at kunne levere de vare- og tjenesteydelser, som kunder efterspørger. Typisk løses dette ved at have en række ansatte. Der kan imidlertid være så store sæsonudsving, at de ansatte, man har, ikke er tilstrækkelige. Man oplever derfor ofte, at andre virksomheder hyres ind som underleverandører. Som udgangspunkt er dette uproblematisk. Underleverandøren udfører den opgave, som vedkommende er blevet bestilt til og sender en regning til hvervgiveren. Regningen kan fratrækkes som en driftsomkostning som led i hvervgiverens almindelige virksomhed.
I de seneste år er der såvel på lovgivningsområdet som i praksis en række eksempler på, at man skærper kravene til, hvornår man kan fratrække udgifter til en sådan underleverandør. Baggrunden er ofte, at SKAT ved en efterfølgende kontrol hos underleverandøren konstaterer, at underleverandøren måske hverken har registreret at have ansatte eller er momsregistreret. Den regning, der derfor udstedes, dækker reelt over sort arbejde og momsbedrageri. Tolerancen over for dette er tæt på 0.
Landsskatterettens kendelse af 11. marts 2019
En ny landsskatteretskendelse viser rammerne for den pågældende praksis. I sagen havde en skatteyder erhvervet ydelser fra en underleverandør for 883.724 kr., 1.139.212 kr. og 117.975 kr. i årene 2012, 2013 og 2014. SKAT havde nægtet fradrag for disse ydelser, og Landsskatteretten bakkede op om denne fradragsnægtelse. Landsskatteretten konstaterede indledningsvis, at en skatteyder har bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, for at en udgift er fradragsberettiget. Landsskatteretten konstaterede herefter, at det generelt ikke kunne ses af fakturaerne fra underleverandørerne, hvor og hvornår arbejdet var udført. Fakturabeløbene var uden specifikation af opgaver og antal personer. Halvdelen af fakturaerne var uden angivelse af periode, og tre af fakturaerne var uden timeangivelse. Der forelå ingen time- eller arbejdssedler for fakturaerne, og der var alene fremlagt en samarbejdsaftale. De enkelte fakturaer og underleverandører blev gennemgået, og denne gennemgang viste også, at visse af underleverandørerne havde solgt så mange timer, at der ift. det registrerede antal ansatte var tale om en arbejdsdag på over 26 timer.
Landsskatteretten fandt på den baggrund, at der var tale om så usædvanlige forhold, at fakturaerne ikke i sig selv kunne anses for at være reelle. Der var i den forbindelse lagt afgørende vægt på, at det ikke var dokumenteret eller sandsynliggjort, hvor og hvornår arbejdet var udført, og hvem der havde udført arbejdet.
Skatteyderen oplyste, at han havde modtaget timesedler, men at han blot havde kontrolleret dem og smidt dem ud. Landsskatteretten bebrejdede skatteyderen, da timesedlerne var en del af hans bogholderimateriale. Skatteyderens interne notater om opgørelse af tid og sted var derimod interne dokumenter, der ikke blev tillagt nogen vægt.
Skatteyderen havde derfor ikke alene ved fremsendelse af faktura og ved dokumentation af betalingsoverførslerne dokumenteret, at han havde afholdt en fradragsberettiget driftsomkostning. Fradragene blev nægtet.
Skatteyderen havde subsidiært gjort gældende, at han i hvert fald skulle have et skønsmæssigt fradrag for udgifter til egen arbejdskraft. Landsskatteretten henså her til, at man ikke kunne identificere de personer, der havde været modtagere af de sorte lønninger. Derfor kunne der ikke indrømmes noget fradrag, heller ikke et skønsmæssigt fradrag.
Påpasselighed
Den omtalte afgørelse er udtryk for en hård praksis. Man kan ikke altid tro, at man kan få fradrag for en faktura. Man skal se sig for og se sig omkring – hvem indgår man aftaler med, og har leverandøren styr på sine registreringsforhold? En ”bedragerisk” underleverandørs forhold kan meget let smitte af på forhold opad. Vær påpasselig!
Hos DAHL har vi et team af specialister med mange års erfaring inden for det skatteretlige område. Har du spørgsmål til artiklens indhold eller til en anden skatteretlig problemstilling, er du velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at yde professionel rådgivning og bistand.