Det er altid et selskabs bestyrelse, der har ansvaret for at aflægge selskabets årsrapport. Det ansvar kan ikke overlades til andre. Ikke desto mindre sker det ofte, at direktionen fremlægger en indstilling til, hvordan det kommende årsregnskab skal aflægges. Den dynamik er glimrende, men I bestyrelsen må man være bevidst om, hvorvidt forslaget er egnet til at tjene selskabets interesser. Forslag kan komme i mange varianter, men målet er som oftest at forbedre selskabets indtjening og/eller egenkapital i det officielle årsregnskab. 

Da ansvaret for regnskabsaflæggelsen altid ligger hos bestyrelsen, må bestyrelsens medlemmer sætte sig grundigt ind i direktionens forslag og motiveringen herfor, inden der træffes en beslutning.

En konfliktsituation

Hvordan skal bestyrelsen forholde sig til følgende situation?:

På et bestyrelsesmøde sidst i regnskabsåret fremlægger direktionen et forslag om, at selskabet i den kommende årsrapport skal foretage en ændring af det regnskabsmæssige skøn, sådan at selskabets småanskaffelser fremover skal aktiveres i stedet for at blive udgiftsført løbende over driften.

Selskabet har tidligere ladet småanskaffelser på op til 13.800 kr. (2019-grænse) afskrive straks, både regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

Der er tale om en ændring af et regnskabsmæssigt skøn.

Direktionens begrundelse for at foretage ændringen af det regnskabsmæssige skøn er, at levetiden på de pågældende småanskaffelser er meget længere end 1 år. Desuden er omfanget af selskabets løbende småanskaffelser ganske omfattende.

Selskabets drift er desværre tabsgivende. Likviditeten er konstant stram. Selskabet må desværre forventes at give betydeligt underskud i regnskabsåret, men egenkapitalen vil se bedre ud, hvis bestyrelsen beslutter at ændre det regnskabsmæssige skøn.

Hvad gør bestyrelsesformanden?

DAHLs vurdering

Det er korrekt, at bestyrelsen kan vedtage en ændring af et regnskabsmæssigt skøn, så skønnet for aktivernes værdi ændres. Lovgrundlaget er Årsregnskabslovens § 54. Bestemmelsen fastslår, at det ændrede skøn skal forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver og passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses i regnskabet.

Bestyrelsesformanden må i sin forberedelse til bestyrelsesmødet bede om at få en skriftligt begrundet redegørelse for forslaget om ændring af det regnskabsmæssige skøn af direktionen. Desuden bør bestyrelsen forberede følgende spørgsmål til bestyrelsesmødet:

• Vil opskrivningen størrelsesmæssigt kunne forsvares med et ændret skøn af de pågældende småanskaffelsers levetid?
• Har selskabet en så komplet registrering af småanskaffelserne, at der er kontrol med, hvor de findes, og om de stadig er i brug?
• Foreligger der en ekstern vurdering, der kan begrunde en ændring af det regnskabsmæssige skøn?
• Kan levetiden herigennem verificeres?
• Hvad vil effekten af det ændrede regnskabsmæssige skøn være på selskabets fremtidige afskrivninger?

Når materialet foreligger, må bestyrelsen foretage deres vurdering af, om ændringen af det regnskabsmæssige skøn kommer til at tjene et egnet formål for selskabet.

Er formålet at øge kreditværdigheden, bør bestyrelsen være varsom; kreditværdigheden øges ikke, og selskabet bliver alene rigere på papiret, mens driften, som anført i eksemplet, fortsat giver underskud. Dispositionen giver heller ikke selskabet en bedre betalingsevne.

I tilfælde, hvor selskabet er i likviditetsvanskeligheder, bør bestyrelsen i stedet se efter muligheder for at gennemføre en reel kontant kapitaltilførsel. Det skal sikre en bedre egenkapital og samtidig forbedre selskabets likviditet, så selskabet kan klare betaling af sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder.

I de tilfælde, hvor direktøren også ejer selskabet, kan det give anledning til udfordringer. Også her må selskabets interesser prioriteres.

En beslutning om ændring af et regnskabsmæssigt skøn bør sjældent træffes, medmindre selskabet har tungtvejende grunde, og kun hvis en sådan beslutning stemmer bedst overens med selskabets interesser.

DAHL BoardExcellence® – nyttig viden om bestyrelsesarbejde

Denne artikel er en del af vores DILEMMA-serie, som belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemmaer løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.

Har du konkrete spørgsmål til dilemmaet, som vi har behandlet i denne artikel eller generelle spørgsmål omhandlende bestyrelsesarbejde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.