Erhvervsdrivende kan indimellem få økonomiske udfordringer, når de driver virksomhed. Hvis virksomheden giver et underskud, og underskuddet også eksisterer skattemæssigt, kan man fremføre underskuddet og modregne det i fremadrettede positive indtægter. Dette princip gælder generelt i dansk ret og derfor også for almindelige lønmodtagere, selskaber m.v. 

Et skattemæssigt underskud hænger ofte sammen med, at virksomhedens drift har været udfordret, og at der muligvis har været problemer med at betale kreditorerne. Ofte har man været nødsaget til at gennemføre låneomlægninger og forhandle med sit pengeinstitut om en lavere rente, en længere afdragsperiode el.lign. Indimellem indgår man ligefrem aftaler om, at en del af gælden skal eftergives i form af en akkord. 

Underskudsbegrænsning ved akkord

Opnår en debitor en akkord, hvor den væsentligste del af de pågældende kreditorers krav reduceres, vil akkordfordelen svare til gældens reduktion. En sådan akkordfordel vil ved en ”samlet gældsordning” kunne ske uden beskatning. Akkordfordelen vil imidlertid nedsætte et fremførselsberettiget skattemæssigt underskud krone for krone. Har man genereret et skattemæssigt underskud, skal det altså ikke komme debitor til gode, hvis debitor får en akkord. 

Utilsigtede akkorder!

En utilsigtet akkord indebærer, at man skatteretligt statuerer, at der er tale om en gældseftergivelse, uden at man på nogen måde får nogen byrder væk ift. kreditor. To nyere bindende svar fra Skatterådet sætter fokus på dette. 

Som nævnt ovenfor sker det, at økonomisk trængte virksomheder får ændret vilkårene for deres lån, herunder rente, løbetid, sikkerheder og eventuelt valuta. Lånet kan eventuelt også blive et ansvarligt lån, der står tilbage for andre kreditorer. Det var sidstnævnte, der forelå i de bindende svar fra Skatterådet. En kreditor var indforstået med, at det udlån, han havde ydet, skulle ændre karakter, så det blev et såkaldt ansvarligt udlån. SKAT fandt, at en sådan ændring af låneforholdet medførte, at den oprindelige gæld var indfriet, og en ny gældspost var etableret. 

De oprindelige gældsposter var f.eks. lån til kurs 100. Da debitor var økonomisk trængt, ville han, f.eks. ved en konkurs, alene være i stand til at betale kurs 50. Debitor på lånet realiserede herved en akkordfordel på de nævnte 50. Det nye lån, der etableredes, havde stadig en hovedstol på 100, men var nu alene etableret til en kursværdi på 50. Da debitor nu stadig skulle tilbagebetale de 100, ville debitor over tid lide et tab på gæld. Hvis gælden er i fremmed valuta, kan tabet fratrækkes - ellers er dette ikke muligt.

 Skatterådet fandt i de to sager, at forandringen af lånet - fra almindeligt udlån til et ansvarligt udlån - var en sådan realisation og dermed medførte en begrænsning i debitors fremførselsberettigede underskud. 

Perspektivering

Der er næppe nogen tvivl om, at rigtig mange debitorer har fået ændret vilkårene for deres gæld - navnlig i de første år under finanskrisen. Lægges de af Skatterådet fastlagte principper til grund, medfører forandringerne en mulig akkordfordel for debitor. Det har den konsekvens, at et eventuelt fremførselsberettiget underskud skal reduceres med fordelen. Der er næppe mange af disse debitorer, der har haft denne retsvirkning i tankerne, da man forhandlede med pengeinstituttet. Uanset dette overraskende moment må de bindende svar fra Skatterådet siges at være i tråd med den praksis, der er på kursgevinstlovens område. Dette er blot de første afgørelser, der knæsætter princippet. 

Hos DAHL har vi et team af specialister med mange års erfaring inden for det skatteretlige område. Har du spørgsmål til artiklens indhold eller til en anden skatteretlig problemstilling, er du velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at yde professionel rådgivning og bistand.