En landmand, der drev landbrugsvirksomhed, blev den 15. april 2015 taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Esbjerg. Landbrugsvirksomheden bestod af to landbrugsejendomme i fuld drift med mælkeproduktion og avl af malkekvæg. Da der ikke var midler i konkursboet til at videreføre en aktiv drift i landbrugsvirksomheden, aftalte kurator med marginalpanthaver, at et eventuelt underskud ved at videreføre driften skulle dækkes af marginalpanthaver, mod at EU-støtte, som relaterede sig til driften, skulle indgå i driftsregnskabet for at nedbringe det eventuelle driftsunderskud.

Driften af landbrugsvirksomheden blev således videreført af konkursboet, og kurator ansøgte inden fristens udløb om EU-støtte, der senere kom til udbetaling med kr. 422.186,04. EU-støttebeløbet indgik som en indtægt på driftsregnskabet til delvis dækning af underskuddet på driftsregnskabet.

En anden panthaver, der ikke var med til at understøtte driften, var imidlertid af den opfattelse, at støttebeløbet i stedet skulle indgå i konkursboet som et frit aktiv til fordeling blandt alle boets kreditorer.

Spørgsmålet, som først Landsretten og senere Højesteret skulle tage stilling til, var således, om EU-støttebeløbet skulle indgå i driftsregnskabet til delvis dækning af underskuddet på driftsregnskabet eller i boet som et frit aktiv.

Højesterets syn på EU-støttemidler

Landsretten nåede frem til, at EU-støtten måtte anses som en indtægt, der var knyttet til driften af landbrugsvirksomheden, og at kurator derfor ikke havde krænket kreditorernes interesser ved at indgå aftale med marginalpanthaver om, at den fortsatte drift skulle ske med marginalpanthaveren som garantistiller, og at eventuelle EU-støttemidler som led i aftalen skulle indgå i driftsregnskabet til nedbringelse af et eventuelt driftsunderskud.

Højesteret fandt ligesom Landsretten, at en forudsætning for udbetaling af EU-støttebeløbet var, at der var en aktiv drift i landbrugsvirksomheden, og at støtten derfor måtte anses som en indtægt fra driften. I Højesterets præmisser fremhæves det ligeledes, at EU-støttebeløbet selv uden en aftale mellem konkursboet og marginalpanthaver kan anvendes til dækning af underskuddet på driftsregnskabet.

Det er nærliggende at læse Højesterets præmisser således, at den panthaver, der i et konkursbo er med til at understøtte den fortsatte drift, også er den panthaver, der nyder godt af eventuelle indtægter fra driften - uagtet om værdien er omfattet af pantet eller om der foreligger nogen aftale.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål vedrørende den konkrete dom eller generelt problematikken vedrørende EU-støtte, er du velkommen til at kontakte en af vores specialister.