Nyheder

DILEMMA: Amagerbanksagen er afsluttet – hvor står vi så nu?

I juni 2019 afsagde Østre Landsret dom i sagen om Amagerbanken, der gik konkurs i 2011, og i oktober 2019 indgik de otte dømte ledelsesmedlemmer et forlig med Finansiel Stabilitet. Efter flere år med retssager er Amagerbanksagen nu et afsluttet kapitel – men flere principielle spørgsmål forbliver ubesvarede. Advokat og bestyrelsesmedlem hos DAHL Advokatfirma, Dan B. Larsen, der repræsenterede en af de sagsøgte under sagen, deler her sine tanker om sagens forløb, Østre Landsrets dom – og sagens ubesvarede spørgsmål.

Amagerbanksagens forløb

D. 26. juni 2019 afsagde Østre Landsret dom i sagen om Amagerbanken, der gik konkurs i 2011. Sagen vedrørte erstatningsansvar for et udlån til et stort boligprojekt i København. Bestyrelse og direktion blev alle frifundet ved Retten i Lyngby. Østre Landsret fandt, at selve udlånet var i orden, men at en forlængelse af en valutaramme knyttet til lånet var unødigt risikabelt, hvorfor bankens administrerende direktør og syv bestyrelsesmedlemmer blev dømt til at betale 225 mio. kr. (+ renter og sagsomkostninger) i erstatning til Finansiel Stabilitet.

I oktober indgik de otte dømte forlig med Finansiel Stabilitet, som dermed har afsluttet sagen mod bankens tidligere ledelse. Aftalen indebar, at de otte dømte skulle betale 225,5 mio. kr. i erstatning – et noget lavere beløb, end dommen ville have ført til.

Østre Landsrets dom efterlader flere spørgsmål

Amagerbankens tidligere bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, har udtalt til Berlingske, at han syntes, Østre Landsrets dom i Amagerbanksagen var forkert. Og at han ærgrede sig over, at Højesteret ikke fik lejlighed til at tage stilling til nogle af de principielle spørgsmål, som Østre Landsrets dom efterlader os med.

Jeg er fuldstændig enig med N.E. Nielsen, men som han også selv giver udtryk for, har otte mennesker været under et umenneskeligt pres i otte år – og nu har de behov for at komme videre med deres liv.

Derfor får vi ikke Højesterets stillingtagen til en række væsentlige spørgsmål, hvoraf udstrækningen af den såkaldte ”business judgment rule” selvfølgelig er den vigtigste. Andre spørgsmål kunne imidlertid også fortjene en højesteretsdom.

Det er f.eks. temmelig usædvanligt, at det ene bestyrelsesmedlem, der havde en bestyrelsesansvarsforsikring, både forlods skal bidrage med hele forsikringssummen (selv om den langt overstiger hans 1/8 af den pålagte erstatning) – og derudover skal hæfte solidarisk for det resterende beløb sammen med de syv andre dømte. Det første er helt almindelig praksis, men anden del er noget af en nyskabelse.

Hvorfor frifinde de medarbejdervalgte?

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev frifundet efter reglen i Erstatningsansvarslovens § 24, der siger:

Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt

Og selvfølgelig er en erstatning på 225 mio. kr. med tillæg af renter og sagsomkostninger – i alt over 350 mio. kr. – urimeligt tyngende for en almindelig bankansat. Men det samme gør sig gældende for langt de fleste af de øvrige dømte.

Hvorfor så frifinde de medarbejdervalgte? En af begrundelserne – udover det urimeligt byrdefulde beløb – var, at disse medarbejdere måtte formodes at have haft svært ved at sige deres direktør imod!

Med den dom har Østre Landsret undermineret de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indflydelse i danske aktieselskaber. For hvis de kun er ”med på en badebillet” og ikke deler ansvar og risiko med den øvrige bestyrelse, bliver det svært at insistere på at have lige indflydelse.

Business judgment rule

Det helt springende punkt er dog udstrækningen af business judgment rule, nu hvor Østre Landsret forbeholder sig retten til at vurdere, om et forretningsmæssigt skøn, der er foretaget på baggrund af eksperters rådgivning, alligevel kan være for risikabelt?

I England siger man: ”Decisions are made in the Boardroom, not in the Courtroom” – og det er der noget om. Der er uendelig stor forskel på at sidde i en bestyrelse under en finanskrise, hvor fast ejendom styrtdykker i værdi, og Schweizerfrancen pludseligt bliver givet fri af den schweiziske nationalbank – og så på at sidde i et roligt retslokale otte år senere, hvor facitlisten ligger på bordet.

Ingen påstår jo i dag, at det var en supergod ide at opretholde en schweizerfranc-finansiering i 2009/10. Vi kan alle se i bakspejlet, at det var det ikke. Men dengang sagde ”alle sagkyndige”, at schweizerfrancens himmelflugt måtte være et midlertidigt fænomen, og at den snart ville falde tilbage til et naturligt leje igen.

Tænk, hvis historien om Amagerbanken havde været helt modsat: Bestyrelsen havde taget kurstabet her og nu på basis af mavefornemmelser – blot for at konstatere, at eksperterne havde ret, hvorefter kursen faldt tilbage til et normalt leje. I så fald havde der været grund til at rejse en sag om bestyrelsesansvar.

Landsrettens dom giver overforsigtige bankbestyrelser

Den bestyrelse, der kom til efter de nu dømte, skyndte sig at sælge den ejendom, det hele handlede om, for 800 mio. kr. Salget var forbundet med et enormt tab for Amagerbanken, og ejendommen siges i dag at være over 2 mia. kr. værd. Men det er der aldrig kommet en bestyrelsesansvarssag ud af – og Østre Landsret syntes heller ikke, det var relevant ved bedømmelsen af denne sag. Det kommer formodentligt til at betyde, at bankbestyrelser i fremtiden bliver så overforsigtige, at tabene bliver unødigt store - når og hvis vi støder ind i den næste finanskrise.

Ingen mulighed for fri proces

Endnu et punkt, der giver anledning til eftertanke, er, at de nu dømte ikke kunne få fri proces til at føre sagen. Det er bekymrende, at Staten (godt nok i den udklædning, der hedder Finansiel Stabilitet) kan sagsøge sine borgere for et trecifret millionbeløb - oprindeligt ca. 900 mio. kr. - uden at de sagsøgte får reel mulighed for at forsvare sig.

Begrundelsen er, at bestyrelseshvervet er ”erhvervsmæssigt”, og i sager om erhvervsforhold giver man som udgangspunkt ikke fri proces. Men der var ingen af bestyrelsesmedlemmerne, der havde som erhverv at være bestyrelsesmedlem. Måske lige bortset fra N.E. Nielsen - der i øvrigt ikke søgte fri proces.

Dommens konsekvenser

Får dommen ikke andre konsekvenser, så betyder den allerede nu, at det er blevet vanskeligere at rekruttere medlemmer til bankbestyrelser, og at de pengeinstitutter, der ikke havde en bestyrelsesansvarsforsikring, nu har tegnet en. Og så er størrelsen på bestyrelsesansvarsforsikringerne naturligvis øget ganske betydeligt.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til ovenstående eller en anden sag, der vedrører bestyrelsesansvar, er du altid velkommen til at kontakte en af DAHLs specialister.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne