Amagerbanksagens forløb

D. 26. juni 2019 afsagde Østre Landsret dom i sagen om Amagerbanken, der gik konkurs i 2011. Sagen vedrørte erstatningsansvar for et udlån til et stort boligprojekt i København. Bestyrelse og direktion blev alle frifundet ved Retten i Lyngby. Østre Landsret fandt, at selve udlånet var i orden, men at en forlængelse af en valutaramme knyttet til lånet var unødigt risikabelt, hvorfor bankens administrerende direktør og syv bestyrelsesmedlemmer blev dømt til at betale 225 mio. kr. (+ renter og sagsomkostninger) i erstatning til Finansiel Stabilitet.

I oktober indgik de otte dømte forlig med Finansiel Stabilitet, som dermed har afsluttet sagen mod bankens tidligere ledelse. Aftalen indebar, at de otte dømte skulle betale 225,5 mio. kr. i erstatning – et noget lavere beløb, end dommen ville have ført til.

Østre Landsrets dom efterlader flere spørgsmål

Amagerbankens tidligere bestyrelsesformand, N.E. Nielsen, har udtalt til Berlingske, at han syntes, Østre Landsrets dom i Amagerbanksagen var forkert. Og at han ærgrede sig over, at Højesteret ikke fik lejlighed til at tage stilling til nogle af de principielle spørgsmål, som Østre Landsrets dom efterlader os med.

Jeg er fuldstændig enig med N.E. Nielsen, men som han også selv giver udtryk for, har otte mennesker været under et umenneskeligt pres i otte år – og nu har de behov for at komme videre med deres liv.

Derfor får vi ikke Højesterets stillingtagen til en række væsentlige spørgsmål, hvoraf udstrækningen af den såkaldte ”business judgment rule” selvfølgelig er den vigtigste. Andre spørgsmål kunne imidlertid også fortjene en højesteretsdom.

Det er f.eks. temmelig usædvanligt, at det ene bestyrelsesmedlem, der havde en bestyrelsesansvarsforsikring, både forlods skal bidrage med hele forsikringssummen (selv om den langt overstiger hans 1/8 af den pålagte erstatning) – og derudover skal hæfte solidarisk for det resterende beløb sammen med de syv andre dømte. Det første er helt almindelig praksis, men anden del er noget af en nyskabelse.

Hvorfor frifinde de medarbejdervalgte?

De medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev frifundet efter reglen i Erstatningsansvarslovens § 24, der siger:

Erstatningsansvar kan nedsættes eller bortfalde, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige omstændigheder i øvrigt gør det rimeligt. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer samt omstændighederne i øvrigt

Og selvfølgelig er en erstatning på 225 mio. kr. med tillæg af renter og sagsomkostninger – i alt over 350 mio. kr. – urimeligt tyngende for en almindelig bankansat. Men det samme gør sig gældende for langt de fleste af de øvrige dømte.

Hvorfor så frifinde de medarbejdervalgte? En af begrundelserne – udover det urimeligt byrdefulde beløb – var, at disse medarbejdere måtte formodes at have haft svært ved at sige deres direktør imod!

Med den dom har Østre Landsret undermineret de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers indflydelse i danske aktieselskaber. For hvis de kun er ”med på en badebillet” og ikke deler ansvar og risiko med den øvrige bestyrelse, bliver det svært at insistere på at have lige indflydelse.

Business judgment rule

Det helt springende punkt er dog udstrækningen af business judgment rule, nu hvor Østre Landsret forbeholder sig retten til at vurdere, om et forretningsmæssigt skøn, der er foretaget på baggrund af eksperters rådgivning, alligevel kan være for risikabelt?

I England siger man: ”Decisions are made in the Boardroom, not in the Courtroom” – og det er der noget om. Der er uendelig stor forskel på at sidde i en bestyrelse under en finanskrise, hvor fast ejendom styrtdykker i værdi, og Schweizerfrancen pludseligt bliver givet fri af den schweiziske nationalbank – og så på at sidde i et roligt retslokale otte år senere, hvor facitlisten ligger på bordet.

Ingen påstår jo i dag, at det var en supergod ide at opretholde en schweizerfranc-finansiering i 2009/10. Vi kan alle se i bakspejlet, at det var det ikke. Men dengang sagde ”alle sagkyndige”, at schweizerfrancens himmelflugt måtte være et midlertidigt fænomen, og at den snart ville falde tilbage til et naturligt leje igen.

Tænk, hvis historien om Amagerbanken havde været helt modsat: Bestyrelsen havde taget kurstabet her og nu på basis af mavefornemmelser – blot for at konstatere, at eksperterne havde ret, hvorefter kursen faldt tilbage til et normalt leje. I så fald havde der været grund til at rejse en sag om bestyrelsesansvar.

Landsrettens dom giver overforsigtige bankbestyrelser

Den bestyrelse, der kom til efter de nu dømte, skyndte sig at sælge den ejendom, det hele handlede om, for 800 mio. kr. Salget var forbundet med et enormt tab for Amagerbanken, og ejendommen siges i dag at være over 2 mia. kr. værd. Men det er der aldrig kommet en bestyrelsesansvarssag ud af – og Østre Landsret syntes heller ikke, det var relevant ved bedømmelsen af denne sag. Det kommer formodentligt til at betyde, at bankbestyrelser i fremtiden bliver så overforsigtige, at tabene bliver unødigt store - når og hvis vi støder ind i den næste finanskrise.

Ingen mulighed for fri proces

Endnu et punkt, der giver anledning til eftertanke, er, at de nu dømte ikke kunne få fri proces til at føre sagen. Det er bekymrende, at Staten (godt nok i den udklædning, der hedder Finansiel Stabilitet) kan sagsøge sine borgere for et trecifret millionbeløb - oprindeligt ca. 900 mio. kr. - uden at de sagsøgte får reel mulighed for at forsvare sig.

Begrundelsen er, at bestyrelseshvervet er ”erhvervsmæssigt”, og i sager om erhvervsforhold giver man som udgangspunkt ikke fri proces. Men der var ingen af bestyrelsesmedlemmerne, der havde som erhverv at være bestyrelsesmedlem. Måske lige bortset fra N.E. Nielsen - der i øvrigt ikke søgte fri proces.

Dommens konsekvenser

Får dommen ikke andre konsekvenser, så betyder den allerede nu, at det er blevet vanskeligere at rekruttere medlemmer til bankbestyrelser, og at de pengeinstitutter, der ikke havde en bestyrelsesansvarsforsikring, nu har tegnet en. Og så er størrelsen på bestyrelsesansvarsforsikringerne naturligvis øget ganske betydeligt.

DAHL BoardExcellence® – nyttig viden om bestyrelsesarbejde

Denne artikel er en del af vores DILEMMA-serie, som belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemmaer løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.

Har du konkrete spørgsmål til dilemmaet, som vi har behandlet i denne artikel eller generelle spørgsmål omhandlende bestyrelsesarbejde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.