Indtil nu har selskabsloven ikke indeholdt eksplicitte regler om væsentlige transaktioner mellem et selskab og dets nærtstående parter. Det er dog ikke ensbetydende med, at selskaber hidtil frit har kunnet foretage væsentlige dispositioner med nærtstående parter, da danske selskaber har været underlagt selskabslovens almindelige habilitetsregler og generalklausuler. Det fremgår f.eks. af generalklausulen i selskabslovens § 127, stk. 1, at et selskabs ledelse ikke må foretage dispositioner, der er åbenbart egnet til at skaffe visse kapitalejere en utilbørlig fordel på andre kapitalejeres bekostning.

Formålet med den nye § 139 d er at mindske risikoen for, at et børsnoteret selskab og personer med betydelig indflydelse på selskabet foretager transaktioner, der ikke gennemføres på almindelige markedsmæssige vilkår. Med andre ord skal den nye bestemmelse være med til at sikre, at selvskabslovens habilitetsregler og generalklausuler efterleves.

Det betyder også, at bestemmelsen stiller krav til, at børsnoterede selskaber indfører procedurer, der skal sikre en forstærket kontrol af transaktioner med nærtstående parter. Kontrollen skal føres af selskabets øverste ledelsesorgan, og samtidig er børsnoterede selskaber nu i højere grad forpligtet til omgående at meddele visse transaktioner til offentligheden.

Bestemmelsens begrænsede anvendelsesområde

Bestemmelsen har et begrænset anvendelsesområde, da den alene omfatter 1) børsnoterede selskaber, 2) der foretager væsentlige transaktioner 3) med nærtstående parter.

Når selskabsledelsen i et børsnoteret selskab skal vurdere, om en transaktion er væsentlig, og om den er sket til en nærtstående part, bør ledelsen skele til de samme principper som ved udarbejdelse af regnskaber.

Sædvanlige dispositioner til nærtstående parter er undtaget

Enkelte transaktionstyper vil imidlertid altid være undtaget fra bestemmelsen, bl.a. sædvanlige forretningsmæssige transaktioner. Det skyldes et ønske om, at sædvanlige dispositioner til nærtstående parter ikke pålægges ekstra byrder. Det øverste ledelsesorgan har her til opgave at indføre en periodisk kontrol af selskabets dispositioner til nærtstående parter for at sikre, at de sker på et sædvanligt og forretningsmæssigt grundlag.

Et eksempel på en sædvanlig forretningsmæssig transaktion: Direktøren for et selskab, der sælger beklædning, køber tøj på almindelige medarbejdervilkår. Hvis selvsamme direktør køber fast ejendom af selskabet ved særaftale, vil der derimod ikke være tale om en sædvanlig forretningsmæssig transaktion.

Selskabets meddelelsespligt

Når direktionen i et børsnoteret selskab finder, at en given transaktion er væsentlig, skal direktionen afvente det øverste ledelsesorgans forhåndsgodkendelse, før transaktionen må gennemføres.

Gennemførte transaktioner skal meddeles offentligheden, hvis transaktionerne når en vis størrelse. Offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt på selskabets hjemmeside, hvor den skal være tilgængelig i 5 år. Baggrunden for kravet om offentliggørelse er, at aktionærerne således ikke skal afvente næste årsrapport, inden de får kendskab til transaktionen.

Det må forventes, at vurderingen af, hvornår transaktioner med nærtstående parter er væsentlige efter stk. 1, vil være mere restriktiv end de absolutte grænser i vurderingen af, om transaktionerne også skal offentliggøres efter stk. 2. Dermed vil det ikke være alle væsentlige transaktioner med en nærtstående part, der skal offentliggøres.

Overtrædelse af bestemmelsen

Det fremgår ikke af lovteksten eller forarbejderne til selskabslovens § 139 d, om overtrædelse af bestemmelsen medfører, at transaktionen er ugyldig. Derimod fremgår det af selskabslovens § 367, stk. 1, at overtrædelse straffes med bøde.

Det forventes, at en transaktion, der burde være godkendt iht. selskabslovens § 139 d – men ikke er blevet det – ikke uden videre medfører, at transaktionen er ugyldig. Transaktionen skal også være åbenbart egnet til at fremskaffe den nærtstående part eller andre en utilbørlig fordel på bekostning af selskabet eller selskabets kapitalejere.

Medlemmerne af det øverste ledelsesorgan skal dog være klar over, at de som ledelsesmedlemmer kan ifalde et erstatningsansvar, hvis de godkender utilbørlige transaktioner eller på anden måde groft tilsidesætter deres forpligtigelser til at kontrollere selskabets transaktioner med nærtstående parter.

Tænk allerede nu i nødvendige procedurer

Den nye bestemmelse i selskabslovens § 139 d træder i kraft ved den første ordinære generalforsamling, som indkaldes i regnskabsår, der begynder d. 10. juni 2019, og derefter. Børsnoterede selskaber bør derfor allerede nu indtænke procedurer for, hvordan de håndterer deres forpligtelse til at føre kontrol med selskabets transaktioner med nærtstående parter.

Kontakt DAHL

Ønsker du nærmere rådgivning om, hvilken betydning selskabslovens § 139 d får for din virksomhed, eller hvordan din virksomhed kan efterleve de nye krav til kontrol og meddelelse, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.