Skal du vælge en ansat sælger eller en selvstændig agent?
Når du skal gøre indtog på nye markeder, er det vigtigt at overveje, om din virksomhed juridisk og økonomisk er bedst tjent med at ansætte sælgere eller indgå aftaler med selvstændige handelsagenter. Vi ser typisk, at d e fleste danske virksomheder vælger at ansætte sælgere i Danmark og bruge handelsagenter i udlandet.
Valget mellem ansat sælger og selvstændig agent afgøres typisk af omstændighederne for henholdsvis sælgerens og din virksomheds kommercielle position, men det er vigtigt at være opmærksom på de konsekvenser, valget kan have. Overvejelserne er mange – her kan du læse om de væsentligste.
Er din sælger ansat eller agent?
I Danmark er ansatte sælgere omfattet af funktionærloven, hvis de arbejder mere end 8 timer om ugen. En ansættelse er kendetegnet ved, at arbejdsgiveren og sælgeren står i et over-/underordnelsesforhold til hinanden.
En agent kan enten være en person eller en virksomhed. Agenten er omfattet af handelsagentloven, hvis denne har påtaget sig at sælge, købe, indhente tilbud eller indgå aftaler i agenturgiverens navn. Det er desuden en forudsætning, at dette sker mod vederlag og for agentens egen regning, og at agenten virker selvstændigt.
Det afgørende i vurderingen af, hvilket regelsæt aftalen er omfattet af, er aftalens realitet. Begge regelsæt medfører begrænsninger i aftalefriheden, og nogle af disse vil kort blive gennemgået her.
Løbende udgifter
En ansat sælger, der er omfattet af funktionærloven, skal have dækket omkostninger til forsikringer, handelsrejser, markedsføring, betalt ferie, løn under sygdom og halv løn ved graviditets- og barselsorlov. Dertil kommer mulige forpligtelser som helt eller delvist fast løn uafhængigt af salget, pensionsbidrag og personalegoder som f.eks. mobiltelefon og fri bil.
Agentforholdet er derimod kendetegnet ved, at aflønning kun sker i form af provision af præsteret salg i et bestemt marked. På den måde opnår en virksomhed sikkerhed for, at der kun opstår udgifter til agenten i takt med, at der realiseres salg i det respektive marked. Agentforholdet indebærer typisk, at eventuelle udgifter til salg og eventuel markedsføring indgår i provisionen.
Opsigelsesvarsler
Det lovbestemte opsigelsesvarsel i funktionærloven afhænger af ancienniteten. Allerede efter 5 måneders ansættelse er opsigelsesvarslet 3 måneder. Herefter stiger opsigelsesvarslet gradvist med en måned, indtil varslet er 6 måneder efter 8 år og 7 måneders ansættelse.
Opsigelsesvarslet for handelsagentaftaler er 1 måned det første år. Herefter stiger det med 1 måned for hvert påbegyndt år, dog maksimalt til 6 måneder, medmindre andet aftales. Det er således kun i de første par år, at opsigelsesvarslet er kortere i agentaftalerne, hvis aftalerne følger lovens udgangspunkt.
Krav på saglig opsigelse
Så snart en ansat sælger opnår 1 års anciennitet, har sælgeren krav på, at en opsigelse er sagligt begrundet, enten i sælgerens eller virksomhedens forhold. Hvis en opsigelse ikke er sagligt begrundet, skal sælgeren modtage en godtgørelse.
Godtgørelsen varierer afhængigt af omstændighederne, men som en grov tommelfingerregel fastsættes den til ca. halvdelen af lønnen i opsigelsesperioden. Hvis opsigelsen er begrundet i diskrimination, kan godtgørelsen desuden udgøre beløb svarende til mellem 6 og 12 måneders løn.
En handelsagent har ikke krav på, at opsigelsen er sagligt begrundet i agentens eller agenturgiverens forhold - her er opsigelse forstået som opsigelse med det lovmæssige opsigelsesvarsel.
Godtgørelser
En ansat sælger, som har opnået 12 eller 17 års anciennitet ved sin fratræden, har krav på henholdsvis 1 eller 3 måneders løn som en fratrædelsesgodtgørelse. Det er dog en forudsætning, at sælgeren ikke berettiget bliver bortvist fra sin stilling.
En handelsagent er berettiget til en godtgørelse ved agentaftalens ophør, hvis to krav er opfyldt:
- Agenten skal have skaffet agenturgiveren nye kunder eller realiseret en betydelig udvidelse af handelen med den bestående kundekreds, og forbindelsen med disse kunder skal fortsat give agenturgiveren betydelige fordele, og
- Betaling af godtgørelse skal være rimelig under hensyn til samtlige omstændigheder, herunder særligt agentens tab af provision af aftale med disse kunder.
Agentens krav omhandler den såkaldte ’goodwillgodtgørelse’. Godtgørelsen kan maksimalt udgøre 1 års vederlag beregnet på grundlag af det gennemsnitlige, årlige vederlag i de seneste 5 år før ophøret af agentaftalen. I praksis er det yderst sjældent, at det maksimale beløb i goodwillgodtgørelse udbetales.
Goodwillgodtgørelsen kan udgøre et betydeligt beløb og er derfor væsentlig at have in mente, når man skal vælge mellem ansat sælger og handelsagent. Det er dog også vigtigt at have for øje, at goodwillgodtgørelsen er betinget af, at agenten har skabt et marked for virksomheden (”agenturgiveren”), som virksomheden også efterfølgende kan profitere på.
Særligt på grund af goodwillgodtgørelsen foretrækker danske virksomheder typisk at ansatte sælgere fremfor at etablere et agentforhold, når virksomheden skal sælge sine varer på det danske marked. Det skyldes ofte, at der i dansk lovgivning er forholdsvis vid adgang til at ansætte og afskedige medarbejdere i forhold til andre lande.
Internationale aspekter: EU-regulering skaber ensartethed på handelsagentområdet
Den ansættelsesretlige lovgivning varierer meget fra land til land. I artiklen her går vi ud fra, at dansk lovgivning finder anvendelse, og at ansættelsen ikke er reguleret af en overenskomst. Handelsagentloven bygger imidlertid på et EU-direktiv, hvorfor der er større ensartethed på handelsagentområdet på tværs af EU-landene.
Ensartetheden i den ansættelsesretlige lovgivning i EU omhandler bl.a. arbejdsmiljø, diskrimination, ferie og barselsrettigheder. Det er derfor særligt reglerne i funktionærloven om eksempelvis opsigelsesvarsel, krav om en saglig opsigelsesgrund og fratrædelsesgodtgørelse, som kan variere meget.
Når din virksomhed skal træffe valget mellem at ansætte en sælger eller etablere et agentforhold i udlandet, er der også flere kommercielle forhold af relevans. Ved at etablere et agentforhold behøver din virksomhed eksempelvis ikke nødvendigvis at etablere sig med en filial i det udenlandske marked. Ligeledes kan en agent ofte give en bred forankring af din virksomheds produkt ved at bringe produktet med rundt til de kunder, som agenten i forvejen handler med.
Betragtningerne ovenfor er nogle af de typiske grunde til, at et agentforhold vælges, når der er tale om markeder inden for EU. Dertil kommer den grundlæggende fordel i, at et agentforhold har en lavere risiko, idet der kun betales provision af realiseret omsætning.
Kontakt os
DAHLs specialister yder bistand ift. etablering af salgskanaler, så du kan finde den bedste løsning for din virksomhed. Vi hjælper dig også med at udarbejde den rigtige aftale, som sikrer din virksomhed bedst muligt. Har du spørgsmål til ovenstående eller en anden kommerciel problemstilling, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.