Sagens baggrund

Sagen vedrørte et tysk selskab, som havde leveret rør og udført statistiske beregninger, der skulle bruges i et fjernvarmeprojekt i Tyskland. Det tyske selskab var omfattet af en erhvervs- og produktansvarsforsikring hos et dansk forsikringsselskab, som var tegnet af selskabets danske moderselskab. Forsikringen ophørte ved udgangen af 2008 og var tegnet på 'claims made'-vilkår. 

Forsikringen

Forsikringsvilkårenes punkt om forsikringstid var i overensstemmelse med de standardiserede vilkår for erhvervs- og produktansvarsforsikring. Et krav måtte derfor anses for rejst på det tidligste af følgende tidspunkter:

            a) det tidspunkt, hvor sikrede modtager første skriftlige henvendelse i
                anledning af en skade eller et tab med krav om erstatning,

            b) det tidspunkt, hvor forsikringstageren eller den, hvem det på dennes
                vegne påhviler at lede virksomhedens drift, får sin første viden om,

                 1) at der er indtrådt en skade eller et tab, eller

                 2) at der er umiddelbar fare for, at der vil indtræde en skade eller et
                     tab, som kan være forårsaget af sikredes handlinger eller undladelser,
                     produkter eller ydelser. 

Landsrettens dom om 'claims made'-princippet

I den konkrete sag modtog en teknisk leder i det tyske selskab 27. oktober 2008 en ganske kort mail, hvor det blev anført, at der blev anmeldt en skade, og at eventuelle omkostninger ville blive viderefaktureret til det tyske selskab. Mailen indeholdt endvidere en kort beskrivelse af den fundne fejl.

På dette tidspunkt stod det ikke klart, hvad årsagen til den konstaterede fejl var, og om det i hele taget var et forhold, som det tyske selskab var ansvarlig for. En teknisk rapport, der blev udarbejdet i januar 2009, kunne ikke konkludere, hvad årsagen til det konstaterede problem var.

Efterfølgende modtog det tyske selskab yderligere reklamationer vedrørende fjernvarmeprojektet, og i sommeren 2009 anmeldte det tyske selskab skaden til forsikringsselskabet.

I de følgende år blev der udarbejdet yderligere fem tekniske rapporter. Rapporterne konkluderede ikke entydigt, hvad årsagen til de konstaterede fejl var, men flere af rapporterne pegede på, at det tyske selskab havde et medansvar for de konstaterede skader på fjernvarmeprojektet.

Forsikringsselskabet afviste kravet bl.a. andet med henvisning til, at kravet ikke var rejst i forsikringstiden. Forsikringsselskabet henviste bl.a. til FED 2015.35 Ø (Vestas-sagen) og gjorde gældende, at der skulle foreligge en kvalificeret viden hos det tyske selskab, for at kravet kunne anses for at være rejst.

Det fik forsikringsselskabet imidlertid ikke medhold i, idet det blev lagt til grund, at det tyske selskab med modtagelse af mailen havde fået viden om, at der var indtrådt en skade, som kunne være ansvarspådragende og erstatningsforpligtende for forsikringstager, eller at der var umiddelbar risiko herfor.

Landsretten stadfæstede således byrettens dom på dette punkt, hvorefter det var uden betydning, at der ikke blev givet nærmere oplysninger om skadens art og årsag i den reklamation, som det tyske selskab havde modtaget.

Serieskade og ansvarspådragende forhold

Den omstændighed, at landsretten var enig i, at kravet var rejst i forsikringstiden, var imidlertid ikke tilstrækkelig til, at det tyske selskab kunne få medhold i sit betalingskrav, idet forsikringsselskabet også bestred, at det var sandsynliggjort, at det tyske selskab havde handlet ansvarspådragende i relation til den anmeldte skade, ligesom forsikringsselskabet bestred, at reklamationerne, som det tyske selskab havde modtaget, kunne henføres til samme ansvarspådragende forhold.

Landsretten fandt på baggrund af sagkyndige erklæringer, at det tyske selskab i fornødent omfang havde godtgjort, at fejl i statiske beregninger (som var dækket af forsikringen) var en medvirkende årsag til de påførte skader. Det tyske selskab ansås derfor for at have handlet ansvarspådragende, og tabet var forårsaget af samme ansvarspådragende forhold, som blev rejst i mailen den 27. oktober 2008. Landsretten fastslog derfor, at der var tale om en serieskade, som var dækket af forsikringen.

Den omstændighed, at det tyske selskab under drøftelser med de øvrige parter i fjernvarmeprojektet havde afvist et erstatningsansvar, kunne ikke føre til et andet resultat, idet afvisningen af ansvaret var en del af en strategi over for de øvrige parter, som der var enighed om. 

Konklusion

Landsretten nåede således frem til, at kravet var rejst i forsikringstiden, og at de konstaterede skader kunne henføres til forsikringstagerens ydelser. Der var derfor tale om en skade, der skulle dækkes af forsikringstagerens tegnede forsikring. På den baggrund stadfæstede Landsretten byrettens dom.

Dommen viser, at det for forsikringer, der er tegnet på 'claims made'-vilkår, navnlig ved skift af forsikringsselskab, er yderst vigtigt, at man er opmærksom på, om der er modtaget reklamationer el.lign. henvendelser, som begrunder, at man har opnået en viden om et potentielt krav, og at kravet derfor kan anses for rejst. I tvivlstilfælde må det anbefales, at skaden anmeldes til både det nye og det tidligere forsikringsselskab.

Advokat Claes Wildfang har ført sagen for det tyske selskab.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til den konkrete sag eller til erhvervs- og produktansvarsforsikring i det hele taget, er du velkommen til at kontakte vores eksperter på området.