Hvordan fastsætter man momsgrundlaget ved en byttehandel?
Det er ikke altid ligetil at fastlægge det beløb, man skal beregne moms af - især ikke, når man skal fastsætte momsgrundlaget for et konkret aktiv, der ikke overdrages mod et pengebeløb, men i stedet som led i en byttehandel. I april afsagde Skatterådet et bindende svar om netop fastsættelse af momsgrundlaget ved byttehandler. Læs mere om Skatterådets afgørelse her.
Momsloven har i tidens løb foreskrevet forskellige regler for fastsættelsen af momsgrundlaget. Tidligere indeholdt momsloven en særregel om fastsættelse af momsgrundlaget ved byttehandler i Momslovens § 28, stk. 2, men denne regel blev dog senere ophævet. I dag skal momsgrundlaget for byttehandler fastsættes efter hovedreglen for opgørelsen af momsgrundlaget efter Momslovens § 27, ligesom EU-reglerne også foreskriver. Senest afsagde Skatterådet den 30. april 2019 et bindende svar, SKM 2019.289 SR, vedrørende fastsættelse af momsgrundlaget ved byttehandler.
Et ejendomsselskabs spørgsmål til omstrukturering og anparter
Et ejendomsselskab anmodede om et bindende svar på en disposition, som ejendomsselskabet påtænkte at udføre. Spørgsmål gik på, hvad momsgrundlaget skal fastsættes til, hvis man foretager en omstrukturering, hvor en tredelt grund skydes ind i nystiftede partnerselskaber i bytte for anparter i de nystiftede partnerselskaber.
Spørgsmålet blev besvaret ud fra den forudsætning, at ejendomsselskabet havde 100 % ejerskab over de nystiftede partnerselskaber. I behandlingen af spørgsmålet blev det lagt til grund, at der var tale om en byttehandel.
To måder at fastsætte momsgrundlaget ved byttehandler
Fastsættelsen af momsgrundlaget ved byttehandler kan ske på to måder.
Udgangspunktet er, at momsgrundlaget i en byttehandel er værdien af det, der tages i bytte – altså den subjektive værdi.
Det bindende svar angiver, at modifikationen hertil er, at momsgrundlaget fastsættes som salgsprisen. Denne modifikation gælder, når virksomheden også sælger samme varer mod vederlag i penge.
Skatterådets afgørelse
Da intet talte for, at undtagelsen skulle gælde, fandt Skattestyrelsen, at værdien af anparterne skulle fastsættes til den subjektive værdi for ejendomsselskabet. Efter en konkret vurdering konkluderede Skattestyrelsen, at værdien af anparterne kunne anses som værdien af grundstykkerne.
Herefter skulle værdien af grundstykkerne fastsættes. Skattestyrelsen valgte at anse den subjektive værdi af grundstykkerne for at være den værdi, som fremgik af ejendomsselskabets senest offentliggjorte årsrapport. Værdien i årsrapporten er nemlig et konkret udtryk for den værdi, som selskabet subjektivt vurderer et aktiv til.
Skattestyrelsen fandt på den baggrund, at fremstillingsprisen ikke kunne udgøre modværdien ved apportindskuddet af de pågældende grundstykker i de nystiftede datterselskaber, hvilket Skatterådet tiltrådte.
Momsgrundlaget skal kunne opgøres i penge
Efter EU-Domstolens praksis skal momsgrundlaget kunne opgøres i penge og have en konkret værdi. Værdien skal derfor fastsættes til at være værdien af den faktisk modtagne modydelse (den subjektive værdi).
Det betyder, at man ikke udelukkende kan opgøre momsgrundlaget efter objektive kriterier, medmindre særlige omstændigheder taler herfor. Skatterådets afgørelse må derfor anses for at være korrekt og i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis.
Kontakt os
Hos DAHL har vi et team af specialister inden for det moms- og afgiftsretlige område. De står klar til at yde professionel rådgivning om alle aspekter af moms og afgifter og bistår med at føre afgiftssager.