Dispositioner i selskaber kan udløse skat for alle – vær opmærksom på samarbejdsrelationer
Et selskab er ejet af kapitalejere, og udloddes der udbytte fra et selskab, tilfalder dette udbytte som udgangspunkt kapitalejerne ift. deres ejerandele. Den enkelte kapitalejer får sin del af ”kagen”, hvis man deklarerer udbytte. Dette princip gælder også i forbindelse med såkaldt ”maskeret udbytte” – hvor kapitalejere oppebærer en fordel, som på en eller anden måde er maskeret og dermed ikke er en ordinært deklareret udbytteudlodning. Man bør derfor være opmærksom på, hvem man deltager i samarbejdsrelationer med.
I skatteretlig praksis er der mange eksempler på maskeret udbytte. En kapitalejer, der f.eks. køber en ejendom ud af et selskab til en for lav pris, risikerer at blive beskattet af maskeret udbytte af den for lave pris. En kapitalejer, der lader en privat omkostning indgå i et selskab, risikerer dels at miste fradragsretten for omkostningen, dels at blive beskattet af beløbet som maskeret udbytte.
Beskatning af kapitalejer uden den enkelte nødvendigvis har fået en fordel
Princippet om, at kapitalejere beskattes i forhold til deres ejerandele, gælder også maskeret udbytte. En nyere byretsdom fra retten i Lyngby er et udmærket eksempel på dette.
Mand og hustru ejede sammen et selskab i ejerforholdet 83/17. Manden, der ejede de 83 %, hævede tilbage i 2008 22 mio. kr. ud af selskabet. Et sådant lån er et aktionærlån og er ulovligt. En regel fra 2012 angiver, at sådanne lån også beskattes – men først fra 2012. Lånet skulle derfor som udgangspunkt betragtes som et almindeligt lån. SKAT vurderede imidlertid, at låntager – manden – ikke var i stand til at tilbagebetale lånet. Praksis før beskatningsreglen for kapitalejerlån var da den, at man beskattede beløbet som maskeret udbytte. Reelt var en tilbagebetaling jo ikke mulig.
Såvel SKAT som Landsskatteretten og Byretten konstaterede, at de 22 mio. kr. skulle beskattes som udbytte. Spørgsmålet var herefter, hvem der skulle beskattes. Ægtefællen, der ejede 17 %, blev beskattet 17 % af 22 mio. kr. Det protesterede ægtefællen imod, bl.a. fordi hun ikke havde fået del i de 22 mio. kr.
Byretten fandt her, at udgangspunktet var, at man som kapitalejer skulle beskattes af sin andel svarende til ejerandelen. I den foreliggende sag var der ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Det blev vægtet, at hustruen var bekendt med udlodningen og accepterede, at manden disponerede over det fulde beløb på 22 mio. kr. Konkret fik hustruen således ikke noget ud af udlånet – manden disponerede over det fulde beløb. Hustruen fik alene en beskatning ud af det.
Dette eksempel på ægtefæller, der har et tillidsforhold til hinanden, og hvor disponeringen går til fordel for den ene og udløser skat hos den anden, er ikke ukendt. I lidt ældre praksis finder man eksempler på, at en kvinde er 100 % ejer af et selskab og på et tidspunkt møder ”manden i sit liv”. Manden har bl.a. ”ledelsesevner” og ansættes derfor som direktør i kvindens selskab. Efter et års drift ophører såvel samliv som direktørstatus for manden. Efterfølgende konstaterer man, at selskabet savner en del midler.
I en sådan situation bliver kapitalejeren – her kvinden – beskattet af det manglende beløb som udbytte, også selv om hun ikke har fået ”penge” ud af det. Mangler selskabet midler, må de være tilflydt aktionæren, selv om realiteten muligvis er, at det var ”manden i hendes liv”, der havde fået den fulde fordel.
Sammenfatning
Essensen af det beskrevne er, at tillid er godt, men kontrol er bedre, også imellem interesseforbundne parter. Man bør være opmærksom på, hvem man deltager i samarbejdsrelationer med.
Kontakt DAHL
Hos DAHL har vi et team af specialister med mange års erfaring inden for det skatteretlige område. Har du spørgsmål til artiklens indhold eller til en anden skatteretlig problemstilling, er du velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at yde professionel rådgivning og bistand.