Nyheder

Hvad er kravene til ejendomsværdiskat mht. brug af privatbolig?

Som dansk skatteyder betaler man ejendomsværdiskat, hvis man ejer en ejendom til privat brug. Man betaler ejendomsværdiskat for den mulige brug af en ejendom til beboelse for ejeren eller dennes husstand. Den praksis, der har været i forbindelse med beskatning af ejendomsværdiskat, har sat snævre rammer; der har skullet forholdsvist meget til, før man konstaterede, at en ejendom ikke kunne tjene som beboelse for en ejer. Et par nyere afgørelser viser dog, at der er ”muligheder” for at undgå betaling af ejendomsværdiskat pga. manglende mulig beboelse.

Er man ejer af et parcelhus, en ejerlejlighed eller et sommerhus - alle til privat brug - betaler man som dansk skatteyder ejendomsværdiskat. Begrebet ”ejendomsværdiskat” stammer fra skattereformen fra 1998 og erstatter det tidligere begreb ”lejeværdi af egen bolig”. Dette begreb har rødder helt tilbage til 1903 og var begrundet i, at en boligejer skulle betale skat, nu når en lejer af en bolig skulle betale leje. Beskatningsformen har eksisteret i så mange år, at formålet nok må siges at være trådt i baggrunden. Groft sagt er der tale om en beskatning af ejere af førnævnte ejendomme for deres private anvendelse - og at det blot er en skat som alle mulige andre skatter.

Beskatning indtræder ved mulighed for privat benyttelse

Grundbetingelserne for at betale ejendomsværdiskat er dels, at ejendommen skal tilhøre en bestemt ejendomskategori, og dels, at ejendommen bruges privat. Ejendomskategorierne er nævnt i lov om ejendomsværdiskat, og førnævnte parcelhus, ejerlejlighed og sommerhus er således alene eksempler.

Den benyttelse, man sigter efter, er ikke et krav om reel benyttelse. Det er tilstrækkeligt, at man har en ejendom, der ”kan tjene til beboelse for ejeren”. Hvad man præcist gør med ejendommen, er op til skatteyderen selv, der f.eks. helt kan undlade at bruge ejendommen. Beskatningen af ejendomsværdiskat indtræder altså blot ved muligheden for at råde privat over ejendommen.

Nye afgørelser illustrerer muligheder for at undgå ejendomsværdiskat

Den praksis, der har været i forbindelse med beskatning af ejendomsværdiskat, har været restriktiv. Der har skullet relativt meget til, før man har konstateret, at en ejendom ikke kan tjene som beboelse for en ejer. Et par nyere afgørelser illustrerer imidlertid, at der er ”muligheder” for at undgå betaling af ejendomsværdiskat pga. manglende mulig beboelse.

Afgørelse 1: Er anvendelse af ejendom lovlig?

I den første afgørelse – en landsskatteretsafgørelse fra foråret 2019 – var der tale om en ejendom i England, der var registreret som en erhvervsejendom. Den erhvervsmæssige anvendelse var ophørt, og spørgsmålet var, hvornår der skulle svares ejendomsværdiskat ud fra synspunktet om, at ejendommen kunne bruges som privat beboelse.

Landsskatteretten fandt, at ejendommen ikke kunne anses for at have stået til rådighed for ejeren og dermed tjene til beboelse, hvis den ikke kunne anvendes lovligt. Landsskatteretten lagde således til grund, at ejendommen først kunne anvendes lovligt som fritidsbolig efter engelsk ret, når renoveringen af ejendommen var gennemført, og ejendommen havde skiftet status, og at dette skete medio juni 2017. Essensen i den pågældende afgørelse er altså, at en manglende lovlig anvendelse kan være tilstrækkelig begrundelse for, at man kan undgå at betale ejendomsværdiskat.

Afgørelse 2: Kan ejendommen tjene til bolig?

Den anden afgørelse er også en landsskatteretskendelse fra foråret 2019. Her var der tale om en skatteyder, der havde erhvervet en ejerlejlighed under opbygning. Helt bevidst undlod ejendommens ejer at indsætte køkken og toilet. Alt andet i ejerlejligheden var ellers færdigt, men de nævnte installationer manglede.

Det afgørende for Landsskatterettens vurdering var, om ejendommen kunne tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand. Landsskatteretten fremhævede i den forbindelse, at det ikke er et krav, at alle installationer skal være afsluttet, før ejendommen er anvendelig som bolig. Det blev endvidere lagt til grund, at alt var på plads fra og med 2005. Ejendommen var erhvervet i oktober 2003, og man havde fravalgt en række installationer, herunder køkkenarmatur og toilet. Dette var heller ikke på plads 1. februar 2004. Landsskatteretten fandt da, at ejendommen måtte anses for ubeboelig, når man ikke havde køkken og toilet. Fordi ejeren havde fravalgt disse installationer, skulle der ikke betales ejendomsværdiskat, uanset ejendommens karakter som en ejerlejlighed til beboelsesformål. Konkret vedrørte sagen 2014-2016.

Sammenfatning

Ejendomsværdiskat betales for den mulige brug af en ejendom til beboelse for ejeren eller dennes husstand. Kan man ikke bebo ejendommen, eller er det ulovligt at bebo den, synes praksis nu at knæsætte, at beskatning ikke skal ske.

Kontakt DAHL

Hos DAHL har vi et team af specialister med mange års erfaring inden for det skatteretlige område. Har du spørgsmål til artiklens indhold eller til en anden skatteretlig problemstilling, er du velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at yde professionel rådgivning og bistand.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne