Hvilken stop-loss aftale har du?
Med nye afgørelser fra Pengeinstitutankenævnet og domstolene i sager om stop-loss aftaler er det tydeligt, at dette værktøj stadig giver anledning til tvister mellem banker og deres kunder.
En ny afgørelse fra Pengeinstitutankenævnet illustrerer, hvilke farer man som bankkunde skal være opmærksom på ved brugen af stop-loss aftaler.
I afgørelsen havde en bankkunde optaget et udlandslån i schweizerfranc (CHF), hvor der blev etableret en stop-loss ordre på kurs 6,30. Den 15. januar 2015 kom der en brat stigning i CFH-kursen, som pludselig steg til 8,75. Efterfølgende varierede kursen mellem 7,00-7,7, hvorefter kursen lukkede i 7,2179.
Banken effektuerede stop-loss ordren til kurs 7,5938, hvorefter bankkunden gjorde gældende, at orderen burde have været effektueret til kurs 7,2179, svarende til kursen kl. 16.00 - det ville have givet kunden et mindre tab.
Pengeinstitutankenævnet fandt, at banken ikke havde garanteret effektuering til kurs 6,30, jævnfør stop-loss aftalen og bankens almindelige betingelser. Det var i handelsbekræftelsen anført, at stop-loss ordren skulle søges eksekveret på første mulige handelsbare pris efter det aftalte kursniveau var handlet i markedet.
Ligeledes fandt Ankenævnet, at banken traf rimelige foranstaltninger for at opnå det efter omstændighederne bedste resultat for kunden, og at kunden ikke har krav på afregning til kursen kl. 16.00, der for kunden var gunstigere.
I bankens vilkår var det anført, at ”Stop loss klausulen søges eksekveret på første mulige handlebare pris efter det aftalte kursniveau er handlet i markedet. Banken kan dermed ikke garantere, at ordre eksekveres på den eksakte limiterede kurs.
Hvis kundekontrakten angiver, at stop-loss finder anvendelse, og hvis det samlede nettobeløb, som kunden skylder til banken, overstiger maksimumrisikoen i kundekontrakten, skal kunden på bankens anfordring øjeblikkelig indfri eller efter bankens valg stille credit support til rådighed.”
Anbefaling
Som det også fremgår af ovenstående afgørelse, er det afgørende, hvad der er aftalt med banken. Typisk vil banken kræve positionen indfriet – og dermed stop-loss aftalen aktiveret - medmindre kunden stiller den fornødne sikkerhed til dækning af positionen. Så snart det samlede nettobeløb, som kunden skylder banken, overstiger maksimumrisikoen, vil banken typisk være aggressiv med at få stop-loss ordren eksekveret, da kunden i dette tilfælde reelt spekulerer for bankens penge og risiko. Afgørende er derfor, om banken har en ret eller en pligt til at eksekvere stop-loss ordren.
Som kunde skal man også være opmærksom på, at der skal være en køber på markedet til den ønskede stop-loss kurs, hvilket ikke er givet. Dette kan derfor resultere i, at den aftalte eksekveringskurs ikke anvendes, hvilket kan give kunden et tab, der lægger ud over stop-loss kursen.
Anbefalingen er derfor, at man som bankkunde er opmærksom på, at man ikke kan være sikker på at være ”dækket af” ved at have aftalt stop-loss. Man skal derfor være klar over, at man på trods af en stop-loss aftale kan risikere at lide tab, der ligger ud over den aftalte stop-loss kurs, hvilket specielt vil være tilfældet ved større udsving på det pågældende marked.