Nyheder

Må en medarbejder lydoptage sin arbejdsgiver med mobiltelefon?

Alle medarbejdere har en mobiltelefon i dag, og den har de med på arbejde. Men hvad bruger de den til? Og hvad skaber det af udfordringer for arbejdsgiveren? Den 19. august 2019 afsagde Højesteret en dom vedr. en medarbejders lydoptagelse af sin arbejdsgiver – læs mere om dommen her.

Medarbejdere kan finde på at optage deres arbejdsgiver, uden arbejdsgiveren ved det, men strider det imod medarbejderens loyalitetsforpligtelse? Skaber det ikke en mistillid mellem arbejdsgiver og medarbejder? Hvornår må man optage sin arbejdsgiver, og hvornår må man ikke? Der er selvfølgelig nogle grænseflader, og der er ikke nogen egentlig lov på området. Den 19. august 2019 afsagde Højesteret imidlertid en dom vedr. en medarbejders lydoptagelse af sin arbejdsgiver, der har udstukket nogle retningslinjer.

I sagen havde medarbejderen bl.a. foretaget en hemmelig lydoptagelse af et møde mellem medarbejderen selv, nogle kollegaer og arbejdsgiveren. Mødet vedrørte medarbejderens provisionsgrundlag. Spørgsmålet var, om lydoptagelsen var et brud på loyalitetspligten? Højesteret udtalte i den forbindelse, at spørgsmålet om, hvorvidt en hemmelig lydoptagelse er en så illoyal handling, at det kan medføre bortvisning, beror på en konkret afvejning af arbejdsgiverens og andre involverede parters hensyn. Højesteret opsatte en række generelle kriterier for at fastlægge, hvornår en hemmelig lydoptagelse vil stride imod loyalitetspligten. Listen er ikke udtømmende - andre kriterier kan indgå i tilfælde, hvor det er relevant.

Loyalitetspligten

Loyalitetspligten indebærer, at en medarbejder har pligt til at varetage virksomhedens interesser. Medarbejderen skal afstå fra handlinger, som er til skade for arbejdsgiveren, og skal aktivt handle i arbejdsgivers interesse, både i og uden for tjenesten. Medarbejderen skal kort sagt beskytte arbejdsgiverens virkegrundlag. Loyalitetspligten er dermed meget bred, men pligtens omfang afhænger yderligere af medarbejderens stilling; der stilles større krav til medarbejdere i betroede stillinger. Kassereren i et supermarked er f.eks. ikke underlagt loyalitetspligten i samme omfang som en direktør. Illoyal adfærd kan manifestere sig på mange måder, men et klassisk eksempel er videregivelse af oplysninger, som virksomheden ønsker hemmeligholdt, f.eks. kundeinformationer.

Højesterets kriterier for den konkrete afvejning

1) Formålet med og baggrunden for optagelsen. Højesteret lægger især vægt på, om medarbejderen har haft særlig anledning til at sikre sig bevis for tilsidesættelse af medarbejderens rettigheder.

Det betyder med andre ord, at medarbejderens formål med lydoptagelsen skal være sagligt. Medarbejderen skal forfølge et formål, som for hans/hendes vedkommende er sagligt. Derudover må dette formål ikke på uhensigtsmæssig vis påføre arbejdsgiver eller tredjemand skade. Interesseafvejning mellem medarbejderens interesser og arbejdsgiverens interesser er således central. I den forbindelse er det afgørende, at medarbejderen varetager sikring af sine rettigheder.

2) Medarbejders forventning vedr. de oplysninger, som optages, eller som han/hun havde til hensigt at optage. Højesteret understreger yderligere, at det er vigtigt at skelne mellem oplysninger, der omfatter private forhold, og oplysninger, der omfatter forhold, som skal holdes fortrolige af hensyn til virksomheden eller andre.

Det er afgørende, hvad medarbejder har optaget eller ønsket at optage. Det gælder både mængden af information, der optages, men også informationens karakter. En lydoptagelse, som indeholder mere information, end hvad der er nødvendigt for at sikre medarbejderens rettigheder, vil tendere til at være i strid med loyalitetspligten.

Også oplysningernes indhold er afgørende. Indeholder lydoptagelsen f.eks. forretningshemmeligheder eller lignende informationer, som man af hensyn til virksomheden vil holde hemmelige, er der stor sandsynlighed for, at optagelsen er i strid med loyalitetspligten. Jo flere informationer man optager, desto større er risikoen for misbrug.

3) Efterfølgende handlinger og opbevaring af materialet.

Højesteret bemærker til sidst, at en efterfølgende opbevaring og anvendelse af en lydoptagelse kan udgøre misligholdelse, som begrunder opsigelse eller bortvisning – også selvom lydoptagelsen ikke udgjorde en misligholdelse af ansættelsesforholdet på optagelsestidspunktet. Den efterfølgende anvendelse skal dermed fortsat følge et sagligt formål, og optagelsen skal opbevares på en ansvarlig måde.

Dommens konsekvenser

Højesterets dom har klargjort, at en hemmelig lydoptagelse ikke altid er i strid med loyalitetspligten. Der er ikke nogen fast formel for, hvornår en hemmelig lydoptagelse er i strid med loyalitetspligten, og hvornår den ikke er.

Har en medarbejder begrundet lydoptagelsen med saglige hensyn, og begrænser medarbejderen sin lydoptagelse til de absolut nødvendige oplysninger, vil det tale for, at lydoptagelsen ikke fører til misligholdelse af ansættelsesforholdet. Medarbejderen har dog ikke nødvendigvis sikret sig fuldkomment, selv ved iagttagelse af de omtalte hensyn.

Dommen er ikke udtømmende, hvad angår kriterierne for lydoptagelsen. Derfor kan det ikke udelukkes, at andre relevante kriterier kan inddrages i en anden sag fremover. Man kan således ikke opstille en generel regel om, at hemmelige lydoptagelser er tilladte, da det altid afhænger af en konkret afvejning. Dommen opstiller dog nogle kriterier for, hvornår lydoptagelse er tilladt og ikke er illoyal adfærd. Disse kriterier har vi ikke haft tidligere.

Læs hele afgørelsen her.

Kontakt DAHL 

Hos DAHL har vi et team af specialister med mange års erfaring inden for det arbejds- og ansættelsesretlige område. Har du spørgsmål til den omtalte sag eller en anden konkret problemstilling, er du velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at yde professionel rådgivning og bistand.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne