Ny afgørelse afklarer grænserne for de spørgsmål, en skønsmand kan blive stillet
I en ny afgørelse fra Voldgiftsretten d. 13. januar 2020 findes der anledning til nærmere at fastlægge rammerne for, hvilke spørgsmål der kan tillades stillet til en skønsmand. Læs mere om retsplejeloven og Voldgiftsrettens nye afgørelse her.
Retsplejeloven § 197, stk. 2
Reglerne om syn og skøn fremgår af retsplejelovens kapitel 19. Efter ændring af retsplejeloven med ikrafttræden den 1. juli 2014 indsatte man retsplejeloven § 197, stk. 2:
”Retten kan afvise spørgsmål, som ligger uden for skønsmandens faglige kompetence eller rettens afgørelse om foretagelse af syn og skøn, eller som skønnes at være uden betydning for sagen, jf. § 341. Retten kan endvidere afvise spørgsmål, som på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.”
Formålet med ændringen i retsplejeloven var at begrænse diskussionerne om, hvilke spørgsmål der kunne tillades stillet og formuleringen af spørgsmålene, som til tider fyldte meget i forbindelse med gennemførelsen af syn og skøn.
Ændringen betød, at næsten alle spørgsmål kunne stilles skønsmanden alene begrænset af spørgsmål
”… som på en utilbørlig måde forsøger at lede skønsmanden i en bestemt retning, eller som forudsætter, at skønsmanden tager stilling til spørgsmål, som det er op til retten at tage stilling til.”
Det bemærkes, at reglerne om udmeldelse af syn og skøn ved Voldgiftsnævnet svarer til udmeldelse i henhold til retsplejelovens regler (Erik Hørlyck, Syn og skøn, 5. udgave, side 74).
Ny afgørelse afklarer grænserne nærmere
I en ny afgørelse af 13. januar 2020 fra Voldgiftsrettens formand (Højesteretsdommer) afklares grænserne nærmere for de spørgsmål, der kan stilles en skønsmand.
Omdrejningspunktet for afgørelsen var, at man ønskede at stille et spørgsmål til skønsmanden, hvor skønsmanden blev bedt om at vurdere, hvorvidt et forhold i sagen måtte antages at have været en fordel eller en ulempe for den ene part i sagen.
Voldgiftsrettens formand angav i afgørelsen, at besvarelse af spørgsmålet forudsatte
”…en vis bevisførelse om fordele og ulemper ved de alternative metoder, herunder parts- og vidneforklaringer om temaet. En sådan bevisførelse kan ikke finde sted for en skønsmand, og spørgsmålet kan derfor ikke tillades.”
Afgørelsen fastsætter dermed de nærmere rammer for spørgsmål, der kan stilles en skønsmand. Afgørelsen ændrer ikke på, at man på sædvanlig vis kan stille spørgsmål, som skønsmanden skal besvare ud fra visse fastsatte forudsætninger. Men afgørelsen fastlægger en klar begrænsning i den forklaring og bevisførelse, der kan finde sted som led i syn og skøn.
Afgørelsen kan desuden anvendes til at afskære parter fra vidtgående og bestridte forklaringer under en skønsforretning. En sådan forklaring må altså henføre under ”…parts- og vidneforklaringer om temaet…”, der med den afsagte afgørelse ikke kan tillades, idet det er en bevisførelse, som ikke kan finde sted for en skønsmand.
Kontakt os
Er du interesseret i at høre nærmere om den omtalte afgørelse, eller har du spørgsmål til en voldgiftssag, er du altid velkommen til at tage kontakt til advokat/partner (H) Niels Wulff.