Højesteret afgør sag om fradragsret for købsmoms - hvornår er en afgift fradragsberettiget?
D. 26. marts 2019 afsagde Højesteret dom i en sag om fradragsret for købsmoms. Et leasingselskab mente at have ret til fradrag for moms for nogle maskiner, der var indkøbt til leasing. Højesteret fastslog imidlertid , at leasingselskabet ikke havde ret til fradrag for momsen på de indkøbte maskiner og lagde til grund, at maskinerne ikke havde eksisteret, fordi der ikke var tilstrækkelig dokumentation for dem. Læs mere om sagen her, og bliv klogere på, hvad der skal til, for at en afgift kan anses for at være fradragsberettiget.
Sagen omhandlede to selskaber, H1 og H2, der indgik aftale om at købe en række entreprenørmaskiner. Herefter indgik de to selskaber aftale med et tredje selskab, G3, som skulle lease maskinerne. G3 skulle modtage maskinerne som led i leasingaftalen og bekræftede, at maskinerne var leveret, men da G3 blev erklæret konkurs et år senere, kunne maskinerne ikke lokaliseres.
Skatteministeriet var af den opfattelse, at maskinerne aldrig havde eksisteret og ville derfor tilbagesøge momsen fra leasingselskabet. Hovedproblemstillingen i sagen gik således på, hvorvidt SKAT på et objektivt grundlag kunne kræve indgående moms tilbagesøgt på leasingaktiver – der var erhvervet af et leasingselskab - begrundet i, at leasingaktiverne aldrig havde eksisteret.
Leasingselskabet gjorde gældende, at tilbagesøgning af momsen ikke kunne ske. Leasingselskabet var i god tro om maskinernes eksistens, fordi G3 havde bekræftet, at maskinerne var leveret. Højesteret fremhævede imidlertid, at det efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1 er en betingelse, at en vare faktisk er leveret. Højesteret lagde til grund, at maskinerne aldrig havde eksisteret, hvorfor der ikke var sket levering. Derfor kunne leasingselskabet ikke få fradrag for den betalte moms på udgifterne til maskinerne.
Objektive kendsgerninger afgør fradragsretten for afgifter
Højesterets afgørelse sætter en streg under, at fradragsretten for moms er knyttet til den objektive kendsgerning om, hvorvidt der er sket faktisk levering eller ej. Afgørelsen fjerner derfor enhver tvivl om, hvorvidt subjektive kriterier kan spille en rolle i forbindelse med fradragsretten for afgifter, herunder den fradragsberettigedes gode og onde tro om leveringen af det pågældende aktiv.
Højesterets dom harmonerer med anden afgørelse og ordlydsfortolkning af momslovens § 4 stk. 1
Højesterets afgørelse stemmer overens med EU-Domstolens afgørelse af 27. juni 2018 i de forenede sager, C-459/17 (SGI) og C-460/17 (Valériane). I denne afgørelse udtalte EU-Domstolen, at fradragsretten er knyttet til den faktiske levering, og at der ikke opstår fradragsret, når den faktiske gennemførelse af leveringen ikke har fundet sted.
Nærværende afgørelse harmonerer også med en ordlydsfortolkning af momslovens § 4. stk. 1.
Momslovens § 4, stk. 1 lyder:
”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode…”
I bestemmelsens ordlyd er der ikke givet plads til, at subjektive forhold kan spille en rolle; der lægges udelukkende vægt på aktivets levering. Det understreges yderligere ved, at man ved levering af en vare forstår overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.
Momssystemdirektivets art. 63 om momspligtens indtræden og art. 168, litra a om adgang til fradrag for moms efterlader heller ikke rum til, at subjektive forhold spiller ind i vurderingen af, om der kan opnås fradrag for moms i forbindelse med levering af en given vare.
Højesterets afgørelse understreger, at fradragsret for købsmoms er betinget af det objektive faktum, at levering af varen har fundet sted. Der gives således ikke plads til subjektive betragtninger om for eksempel god og ond tro, når det skal vurderes, om der kan opnås fradrag for moms.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til Højesterets afgørelse eller andre spørgsmål til moms og afgifter, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister. Vi har indgående viden og erfaring med de momsmæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner af enhver art.