Nyheder

Vigtige kontraktbestemmelser i den gode trænerkontrakt - del 1

Hos DAHL har vi gennem længere tid bistået i forhandling og indgåelse af træneraftaler på højeste niveau. Denne artikel er den første i en serie, som advokaterne Frederik Bruhn og Søren Ole Nielsen står bag. Her vil de bl.a. stille skarpt på trænerens retsstilling i forhold til den almindelige ansættelsesret, trænerens rolle og opgaver, trænerens særlige pligter pga. sportens natur, retten til bierhverv og trænerens udnyttelse af egne image-rettigheder, trænerens løn og bonus samt ophør af trænerkontrakten. Skriv en mail til os på fbr@dahllaw.dk eller son@dahllaw.dk, og vi vil sørge for, at du får tilsendt næste i artikel i serien.

Cheftrænerens rolle i moderne fodbold har ændret sig meget inden for det seneste årti. Træneren er ikke længere bare ham, der sætter holdet. Træneren er ofte udtryk for en kultur, og i nogle klubber er træneren blevet klubbens største stjerne, f.eks. Jürgen Klopp og Pep Guardiola. Særligt på allerhøjeste niveau er trænerens position blevet mere usikker, og situationen, hvor klub og træners veje skal skilles, blevet et vigtigt opmærksomhedspunkt, når trænerkontrakten skal indgås. Også uklarheden om trænerens rolle i forhold til beføjelser og kompetencer skal reguleres for at mindske risikoen for, at der opstår uoverensstemmelser i samarbejdet.

Trænerkontrakter og almindelig ansættelsesret

Trænerkontrakter er ligesom andre ansættelsesaftaler reguleret af almindelige ansættelsesretlige regler og principper. Det betyder, at uanset om den ansatte træner er funktionær eller ej, skal almindelige ansættelsesretlige principper overholdes, f.eks. skal ansættelsesbevislovens krav være opfyldt. Det betyder også, at klubben som arbejdsgiver skal give træneren oplysninger om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Desuden gælder det ansættelsesretlige princip om medarbejderes loyalitetspligt, og lovgivningen om ligebehandling og forskelsbehandling er ligeledes gældende, uanset om den ansatte træner er funktionær eller ej.

Ofte er de almindelige ansættelsesretlige regler ikke hensigtsmæssige for trænerkontrakter. Trænerkontrakter indgås ofte for en begrænset periode, f.eks. for to eller tre sæsoner, eller andre gange for kun en enkelt sæson, bl.a. for at undgå lange opsigelsesvarsler. Klubber har typisk behov for en vis fleksibilitet i forhold til træneren, hvor træneren omvendt har behov for sikkerhed i ansættelsen, i hvert fald i økonomisk henseende.

Funktionær eller ej?

Spørgsmålet er derfor, om trænere skal anses for at være funktionærer? Det spørgsmål har længe været omdiskuteret - også i praksis, når vi har bistået i kontraktforhandlinger. Funktionærer nyder særlig beskyttelse i henhold til funktionærloven, og spørgsmålet er derfor væsentligt at have afklaret.

Hvis træneren anses for at være funktionær, er han omfattet af beskyttelsen i funktionærloven, som ikke kan fraviges til skade for funktionæren. En cheftræner har ledelsesansvar i klubben. Oftest har træneren ansvaret for alle forhold i forbindelse med førsteholdet. Desuden kan han have ansvaret for de øvrige trænere, og han har således en instruktionsbeføjelse over for disse. Derudover har elitetrænere normalt ledelsesbeføjelsen over for spillerne. Elitetræneren vil derfor typisk kunne karakteriseres som en slags mellemleder og vil derfor som klart udgangspunkt være at anse som funktionær.

Målmandstrænere eller andre specialtrænere er derimod — som udgangspunkt — ikke omfattet af funktionærloven, da de ikke leder og ikke har samme administrative opgaver og pligter som cheftræneren. I nogle tilfælde kan det dog konkret vurderes, at disse trænere har så mange ledelsesbeføjelser og administrative opgaver, at de skal anses for at være funktionærer. F.eks. vil en assistenttræner ud fra en konkret vurdering kunne være omfattet af funktionærloven, hvis han er udstyret med tilstrækkeligt mange administrative opgaver og beføjelser. Hvis der er tvivl om en træners funktionærstatus, kan parterne i kontrakten konkret tage stilling til dette ved at skrive, at træneren er omfattet af funktionærloven.

Er træneren omfattet af ferieloven – og hvad er i så fald konsekvensen?

For klubber, trænere og deres rådgivere kan det være vanskeligt at gennemskue, hvad de præcise konsekvenser er, hvis en træner er omfattet af ferieloven. Hvis en ansættelse er omfattet af ferieloven, betyder det i korte træk, at træneren har ret til mindst 5 ugers ferie om året, hvoraf mindst 3 uger kan afholdes i hovedferieperioden fra den 1. maj til den 30. september. Fra den 1. september 2020, hvor den nye ferielov træder i kraft, optjenes der 2,08 betalte feriedage pr. måned. Det er klubben, som fastsætter, hvornår ferien skal holdes, men beslutningen herom skal ske efter forhandling med træneren, hvis ønsker så vidt muligt skal imødekommes under hensyn til klubbens drift. Ofte giver det ikke anledning til problemer med hensyn til placering af ferie, da begge parter har en fælles interesse i at få lagt ferien, så det passer ind i forhold til fodboldsæsonen.

Det er vores erfaring, at såvel klub som træner gerne vil aftale noget andet end det, som følger af ferieloven. Ligesom funktionærloven kan ferieloven imidlertid ikke fraviges til skade for den ansatte, hvis altså ansættelsesforholdet er omfattet af ferieloven. Vurderingen af, om træneren er omfattet af ferieloven, svarer til den vurdering, som skal foretages i forhold til funktionærloven. Det betyder, at cheftræneren som klart udgangspunkt har krav på feriepenge i overensstemmelse med ferieloven, uanset hvad parterne måtte finde på at skrive i trænerkontrakten.

Trænerens opgaver og beføjelser

Træneres rolle og retstilling er væsentligt forskellig afhængig af, om træneren arbejder frivilligt for en lokal ungdomsklub, eller om der er tale om en fuldtidselitetræner i en professionel klub. For elitetrænerne gælder det, at ansættelsesforholdet typisk vil være tæt knyttet til førsteholdets sportslige præstationer, hvilket har betydning for de forhold, der skal reguleres i kontrakten. Denne artikel behandler primært cheftrænerens forhold i en eliteklub.

Det er væsentligt, at opgavefordelingen mellem klubbens ledelse og træneren bliver beskrevet specifikt i kontrakten eller i en stillingsbeskrivelse, der vedlægges kontrakten, så der ikke senere opstår uoverensstemmelser herom. Generelt bør alle sportslige forhold vedrørende førsteholdet være trænerens ansvar. Det er træneren, der udtager spillerne og tilrettelægger træning og taktik. Det er typisk cheftræneren, der gennemfører udviklingssamtaler med spillerne. Cheftræneren bør også medvirke i klubbens rekruttingsarbejde i forhold til nye spillere for at sikre sammenhæng og som minimum deltage i væsentlige transferbeslutninger. Hvis klubben har en transferpolitik, vil det typisk være hensigtsmæssigt, at træneren tildeles en rolle i den sammenhæng. Der skal også tages stilling til, hvem der kan give spillerne disciplinærstraffe.

Henset til den usikkerhed, der kan være mht. trænerens ansvarsområde og kompetencer, er det vores anbefaling, at trænerens ansvar og rettigheder beskrives meget præcist og detaljeret. Dette kan imidlertid gøre kontrakten usmidig og ufleksibel, men det er vores erfaring, at den præcise beskrivelse medvirker til en god forventningsafstemning mellem klub og træner, hvilket igen skaber en velstruktureret ’governance’ i klubben. Og det får klubben til at fremstå professionel.

Særligt for de store trænerpersonligheder, skal der tages stilling til, om det er træneren eller klubledelsen, der skal fastlægge klubbens retning og ”koncept”. Udgangspunktet er nemlig, at det er klubbens ledelse, der har dette ansvar, men det ses nu hyppigere, at cheftræneren hyres ind til at være konceptmager og i et vist omfang klubbens kulturbærer. Sådanne forhold bør kontrakten medvirke til at forventningsafstemme, især for at den knowhow, træneren er med til at udvikle og skabe, ikke går tabt, når træneren en dag fratræder.

Også trænernes eventuelle ledelsesret over for de øvrige trænere skal fremgå af kontrakten. I den sammenhæng er det blevet meget moderne, at en elitecheftræner helt eller delvist medbringer sit eget hold af trænere. I store klubber har man indtryk af, at dette trænerkorps rejser rundt sammen. Denne samling af viden og kulturbærer er noget, der også bør tænkes ind i kontrakten, herunder hvad der skal ske i forbindelse med cheftrænerens fratræden. Skal de øvrige træneraftaler fra trænerkorpset så også automatisk ophøre?

Som det er tilfældet med spillerkontrakter, bør den gode træneraftale også tage stilling til, hvilke opgaver træneren har i forhold til klubbens sponsorer. Henset til trænerens forøgede betydning i moderne fodbold, må træneren forvente at have opgaver i forhold til klubbens sponsorer ved events eller andet. Det skal naturligvis indgå i forhandlingerne af vederlagspakken, ligesom der også skal tages højde for forholdet til trænerens egne sponsoraftaler.

Det skal besluttes, hvilke rettigheder og pligter træneren har med hensyn til sponsor- og reklameaftaler. Almindeligvis er træneren forpligtet til at medvirke i reklamer for klubbens sponsorer, men må ikke reklamere for konkurrenter til klubbens hovedsponsor. Trænerkontrakten bør også tage stilling til, i hvilket omfang træneren har ret og pligt til efteruddannelse, og hvem der skal betale for dette. Dette gælder både i forhold til DBUs almindelige trænerkurser, som er nødvendige for at kunne opretholde sin trænerlicens, men også andre kurser, seminarer mv., som typisk finder sted i udlandet.

I næste artikel vil vi belyse trænerens særlige pligter pga. sportens natur, retten til bierhverv og trænerens udnyttelse af egne image-rettigheder.

Kontakt os

Hos DAHL hjælper vi med at udforme den gode trænerkontrakt og andre ansættelseskontrakter. Kontakt enten Frederik Bruhn eller Søren Ole Nielsen, hvis du har spørgsmål.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne