Ifølge hvidvaskloven straffes overtrædelse af en række lovens bestemmelser med bøde, medmindre overtrædelsen medfører skærpet straf efter straffelovens regler.

Overtrædelser af hvidvaskloven kan typisk opdeles i tre tilfælde:

1. Overtrædelse af kontantforbuddet,
2. Overtrædelse af kundekendskabsprocedurerne eller
3. Overtrædelse af pligterne til at udarbejde risikovurdering, politik, eller tilstrækkelige forretningsgange.

I det følgende gennemgås bødeniveaet samt muligheden for administrativt bødeforlæg i de enkelte overtrælser.

Overtrædelse af kontantforbuddet

Hvidvasklovens § 5 indeholder et forbud for erhvervsdrivende om at modtage kontante betalinger på kr. 50.000 eller derover. Forbuddet gælder, uanset om betalingen sker på én gang eller som flere betalinger, der er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet.

Særligt den sidste del af forbuddet om flere betalinger, som er indbyrdes forbundet, har givet anledning til afgrænsningsspørgsmål. Som udgangspunkt anses løbende ydelser ikke i sig selv for at være indbyrdes forbundne. Sådanne løbende ydelser vil derfor kun være omfattet af kontantforbuddet, hvis betalingen for en enkelt periode udgør 50.000 kr. eller derover.

Er der derimod ikke tale om en egentlig løbende ydelse, men en ratevis betaling, eksempelvis i forbindelse med køb af en løsøregenstand eller en fast ejendom, vil de enkelte rater være indbyrdes forbundne, og kontantforbuddet vil dermed ramme tilfælde, hvor den samlede betaling udgør 50.000 kr. eller derover.

En afgørelse fra Højesteret afsagt den 24. april 2019 fastlægger imidlertid grænserne for, hvornår der tale om en række enkeltstående salg – som isoleret set blot ikke må medføre en kontantbetaling på 50.000 kr. eller derover, og hvornår en række enkeltstående salg skal anses for at være indbyrdes forbundne. Er der tale om, at enkeltstående salg skal anses for at være indbyrdes forbundne, må handlerne samlet set ikke medføre en kontantbetaling på 50.000 kr. eller derover.

Den konkrete sag angik en række situationer, hvor en kunde ad flere omgange havde erhvervet flere biler hos en bilforhandler sammen dag. Ved vurderingen af om flere betalinger er eller ser ud til at være indbyrdes forbundet, havde Højesteret lagt vægt på det enkelte besøg i butikken. Hvis kunden under et besøg havde erhvervet flere biler, skulle disse samlet anses for at være indbyrdes forbundet. Kommer kunden derimod tilbage senere på dagen – uden dette har været aftalt – er der imidlertid tale om en ny handel, hvor der igen kan modtages en betaling på op til 49.999 kr.

Overtrædelsen af kontantforbuddet straffes efter fast praksis efter transaktionsprincippet med 25 % af overtrædelsen, dog minimum kr. 10.000. Det har ikke i forbindelse med de seneste ændringer i hvidvaskloven været hensigten at ændre herpå.

Kontantforbuddet finder i øvrigt ikke anvendelse på virksomheder omfattet af hvidvaskloven, som i stedet er forpligtet til at gennemføre kundekendskabsprocedurer.

Overtrædelse af reglerne om kundekendskabsprocedurer

Hvidvasklovens § 11 indeholder en række forpligtelser til at have et kundekendskab. Virksomheden skal altså kende sine kunder. Forpligtelsen indebærer bl.a., at der skal indhentes legitimation på virksomhedens kunder.

Kundekendskabsforpligtelsen har nær sammenhæng med hvidvasklovens § 25, hvorefter virksomheder omfattet af hvidvaskloven skal undersøge baggrunden for og formålet med alle transaktioner, der

• er komplekse,
• er usædvanlig store,
• foretages i et usædvanligt mønster eller
• ikke har et åbenbart økonomisk eller lovligt formål

For at kunne vurdere om betingelserne ovenfor er opfyldte ved en konkret transaktion, kræves det derfor et kendskab til kunden, idet vurderingen skal foretages i forhold til den konkrete kunde, og ikke blot generelt.

Hvis virksomheden er vidende om, har mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, er virksomheden forpligtet til at indberette dette. Denne indberetningsforpligtelse kan du læse mere om her.

Såfremt virksomheden ikke har et tilstrækkeligt kundekendskab eller ikke undersøger en konkret transaktion omfattet af hvidvasklovens § 25, straffes virksomheden med bøde. Bøden fastsættes som udgangspunkt efter transaktionsprincippet med 25 % af transaktionsværdien.

Hvis der er tale om flere overtrædelser, fastsættes bøden til 25 % af den samlede transaktionsværdi.

Systemiske mangler

Virksomheder omfattet af hvidvaskloven er endvidere forpligtet til at udarbejde politik, risikovurdering og forretningsgange, som overholder lovens krav. Dette for at sikre, at virksomheden har det nødvendige kundekendskab, foretager de nødvendige undersøgelser og indberetter forhold omfattet af hvidvaskloven.

Såfremt en virksomhed ikke har udarbejdet sådanne tilstrækkelige forretningsgange, eller i øvrigt truffet de nødvendige foranstaltninger, som i tilstrækkelig grad håndterer virksomhedens risici og virksomhedens eksponering for at blive misbrugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme, er dette bødebelagt.

Ved overtrædelser af hvidvaskloven af systemisk karakter, som indebærer, at virksomheden har opnået en økonomisk fordel i form af en besparelse, fastsættes sanktionen som udgangspunkt som et beløb svarende til det dobbelte af virksomhedens besparelse (besparelsesprincippet). Sanktionsniveauet gradueres yderligere efter en model, hvor virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, er opdelt i fem kategorier efter deres økonomiske størrelse.

I forhold til små virksomheder fastsættes sanktionen som et beløb svarende til det dobbelte af virksomhedens besparelse (basisniveau). Bøderne for de større virksomheder forhøjes med et tillæg, der er stigende fra 50 pct. til 700 pct. af dette basisniveau afhængigt af virksomhedens nettoomsætning.

For så vidt angår de situationer, hvor virksomheder ikke har udarbejdet skriftlige politikker eller procedurer m.v. (interne retningslinjer), eller hvor disse ikke er tilstrækkelige, udmåles en bøde efter retningslinjerne for minimumsbøder i intervallet kr. 50.000 til 400.000, afhængigt af virksomhedens nettoomsætning.

Bøden til fysiske personer med tilknytning til virksomheden udmåles som udgangspunkt til et beløb svarende til 10 pct. af bøden til virksomheden.

Det bemærkes endeligt, at da der er tale om en bøde, vil denne ikke være omfattet af virksomhedens ansvarsforsikring, hvis virksomheden har en sådan.

Med virkning fra 10. januar 2020, har Finanstilsynet endvidere fået mulighed for at udstede bødeforlæg, i de ovenfor beskrevne niveauer administrativt. Bemyndigelsen gælder dog kun, hvor overtrædelsen ikke vil kunne medføre større straf end bøde, og hvis den, der har begået overtrædelsen, på baggrund af et bødeforlæg erklærer sig skyldig i overtrædelsen og sig rede til at betale bøden.

Indeholder bødestørrelsen i bødeforlægget i øvrigt et skønsmæssigt element, skal der forinden indhentes samtykke fra SØIK.

Det er forventningen, at denne mulighed for udstedelse af administrative bødeforlæg medfører en stigning i antallet af bøder.

Gå-hjem-møder om hvidvaskloven

Hos DAHL har vi solid erfaring med at udarbejde procedurer, kontroller og politikker for håndtering af hvidvaskreglerne, ligesom vi gerne bistår med identifikation og håndtering af de risikomomenter, som er relevante for jeres virksomhed, og som sikrer, at I ikke ifalder et bødeansvar.

Vi afholder desuden en række gratis gå-hjem-møder om at håndtere forpligtelserne i hvidvaskloven og dermed undgå bødeansvaret, som du tilmelde dig på vores kursusside via dette link.