Nyheder

Beskatning af "fiktiv" løn og leje

Dom fra sidste år viser, at man kan blive beskattet af beløb, man ikke selv mener at have modtaget.

Indtjening

Det er givetvis almindeligt kendt for de fleste, at man som fuldt skattepligtig til Danmark skal beskattes af de økonomiske formuefordele, man oppebærer. Hvordan den økonomiske formuefordel fremtræder – om det er kontanter, naturalier eller andet - er underordnet. Får man en formuefordel, indtræder der beskatning af den person, der oppebærer det.

Det er derfor også undtagelsen, at der kan gennemføres en beskatning af et beløb, der ikke oppebæres, eller i hvert fald hvor man påstår, at man ikke har oppebåret det. Den blotte ”mulighed” er som udgangspunkt ikke nok til beskatning.

Uanset, om man driver virksomhed i selskabsform eller i personligt regi, kan man løbe ind i udfordringer på det indtjeningsmæssige niveau. Den måde rigtig mange selvstændig erhvervsdrivende/hovedaktionærer reagerer på, er, at man begrænser udtræk til sig selv, som man måske gerne ville have haft, men som man ikke synes, at der er råd til at tage.

Principielt kan man altså undlade at hæve noget ud, hvis man driver virksomhed i personligt regi, eller man kan undlade at tage løn ud til sig selv, hvis man driver virksomhed i selskabsform. I sidstnævnte situation, hvor man typisk er ansat i sit eget selskab, kræver det, at de formelle rammer herfor er opfyldt. Der skal med andre ord være indgået en aftale om, at man f.eks. stopper med at få løn. Indgås der en sådan aftale, betyder det dog også modsætningsvis, at den skal lægges til grund og respekteres i skattemæssig henseende.

Når dette er sagt, findes der alligevel eksempler på situationer, hvor en hovedanpartshaver beskattes af en fiktiv løn og leje.

Retten i Hillerøds afgørelse af 4. august 2015

Der var her tale om en skatteyder, der drev virksomhed i selskabsregi. Selskabet blev erklæret konkurs. I forbindelse med konkursboets behandling, anmeldte skatteyderen sammen med sin ægtefælle et krav i konkursboet på henholdsvis løn og leje. Efterfølgende trak skatteyderen sit anmeldte krav tilbage under henvisning til, at kravet var fiktivt.

Det forhold, at kravet imidlertid var blevet anmeldt i konkursboet, var et forhold, der blev SKAT bekendt. SKAT fandt derfor, at skatteyderen havde fortsat med at arbejde – også efter den seneste formelle lønudbetaling – og at man også her havde oppebåret løn, som skulle undergives beskatning. Det samme gjaldt leje for udlejning af fast ejendom.

Sagen blev indbragt for byretten. Byretten fandt, at man kunne lægge til grund, at skatteyderen havde fået udbetalt løn á 25-35.000 kr. i måneden samt bonus i både 2008 og 2009, senest med 25.000 kr. i maj 2009. I hele perioden havde der været en ansættelseskontrakt. Skatteyderen bestred imidlertid, at man havde fået en løn som anført i ansættelseskontrakten og en leje, som var anført i en lejekontrakt af den størrelse. Han forklarede under sagen, at ansættelseskontrakten var tilbagedateret og anvendt i forbindelse med anmeldelsen over for konkursboet.

Byretten fandt, at skatteyderen frem til 1. juni 2009 har udført arbejde for selskabet som direktør. Det blev endvidere lagt til grund, at der ikke var anden ansættelse eller anden indtægt i den pågældende periode. Af de fremlagte kontoudtog kunne det konstateres, at der også efter den 1. juni 2009 var indgået flere indbetalinger fra kunder til det nu konkursramte selskab. Det blev især lagt til grund, at skatteyderen havde fået udbetalt løn i niveauet 25-35.000 kr. pr. måned samt bonus i 2008 og 2009. Vedrørende den fremlagte ansættelseskontrakt fandtes det ikke ved de fremlagte oplysninger og forklaringer om metadata bevist, at ansættelseskontrakten ikke var oprettet tilbage i februar 2006. Kontrakten tilsidesattes derfor ikke som fiktiv. Der bestod derfor et krav på løn med beskatning til følge.

Principiel og speciel dom

Vedrørende fradrag for tab og periodisering af løn fandt byretten ikke, at det kunne lægges til grund, at al bogføring fra selskabet var bortkommet. Det var skatteyderens ansvar at sørge for at passe på bogføringsmaterialet. Der forelå derfor i denne sag ingen oplysninger om udbetalinger af løn andet end det fremlagte kontoudtog, som ikke i sig selv dokumenterede de økonomiske forhold i selskabet. Skatteyderne havde som direktør igennem hele perioden truffet afgørelse om, hvorvidt der skulle udbetales løn eller ej til ham selv. Da der ikke var fremlagt bogføringsmateriale, der kunne sandsynliggøre, at der ikke var udbetalt løn, fandtes det ikke godtgjort, at der ikke i perioden var og ikke kunne udbetales løn som aftalt, og at der derfor var lidt et fradragsberettiget tab.

Med andre ord blev direktøren ”lønbeskattet” og fik ikke fradrag for en ”manglende lønudbetaling”.

Vedrørende betaling af leje fra selskabet til skatteyderen var der ikke fremlagt nogen skriftlig lejeaftale, men skatteyderen havde opgjort krav på leje over for kurator. Skatteyderen blev derfor også beskattet af det fulde lejebeløb.

Dommen er naturligvis speciel, da en række af forholdene er ”rodet”. Når det er sagt, er der ingen tvivl om, at dommen som sådan er principiel og speciel. Skatteyderen bliver rent faktisk beskattet af nogle beløb, som han i hvert fald påstår, han ikke har modtaget, men en sådan fiktiv beskatning er heldigvis undtagelsen i dansk skatteret.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne