Borgerretsfondens formålsbestemmelse lyder således:

”Fonden er en almennyttig, selvejende institution, hvis formål er at yde økonomisk og juridisk bistand til personer eller grupper af personer, der i konkrete tilfælde har været udsat for magtmisbrug fra offentlige eller private organisationer, og som ønsker at forsvare sig mod sådanne overgreb.

Fonden kan derudover initiere og yde støtte til forskningsprojekter, der har til formål at afdække og/eller analysere tendenser til magtkoncentration og -misbrug i det moderne samfund samt anvise veje til at modvirke sådanne tendenser.

Fonden kan ligeledes give støtte til publikation af sådanne forskningsresultater samt til andre undersøgelser og/eller projekter, der tjener samme formål.

Støtte gives efter ansøgning, som skal indeholde en dokumenteret redegørelse for såvel det angivelige magtmisbrug som støttebehovet bilagt et budget, men fonden kan også ex officio initiere bistand i konkrete sager, som fonden bliver bekendt med.

Fondsbestyrelsen kan beslutte, at ansøgning kun kan indgives efter individuel opfordring” (vores understregning).

I vedtægten for Borgerretsfonden er yderligere indsat en såkaldt ’præambel’, det vil sige en indledning, som sætter rammerne for vedtægten. En sådan indledning udgør ofte et væsentligt fortolkningsbidrag. Af præamblen fremgår:

”Der er gennem efterhånden mange år sket en betydelig koncentration af økonomisk og social magt i store offentlige, halvoffentlige og private organisationer, der gennem mange kanaler øver en både direkte og indirekte indflydelse på den enkelte borgers tilværelse og på det politiske liv i almindelighed. Sådanne organisationer optræder ikke helt sjældent på en måde, som af og til kan føre til magtmisbrug overfor enkeltpersoner eller mindre grupper af personer, hvis retssikkerhed mangler tilstrækkelig beskyttelse, fordi de pågældende mangler eller ikke får adgang til de økonomiske ressourcer, der er forudsætningen for at kunne tage til genmæle og forsvare sig mod magtmisbrug, eller i det hele taget har behov for støtte, fordi de mangler de fornødne sociale eller personlige muligheder for et forsvar.

Ved at yde bistand til personer eller grupper af personer, der udsættes for magtmisbrug, samt ved at forsøge at initiere og yde støtte til videnskabelige undersøgelser af de pågældende organisationers virkemåde, skal Fonden bidrage til at beskytte og forbedre almindelige menneskers retssikkerhed samt til at forøge vor viden om og indsigt i organisationernes strukturer for derved at forøge samfundets kontrolmuligheder og dermed vore menneskelige og sociale handlemuligheder i videste forstand” (vores understregninger).

Kritik af Civilstyrelsens afgørelse

Civilstyrelsens afgørelse er blandt andet blevet kritiseret for at anlægge en meget snæver fortolkning af begrebet ”personer”, idet Civilstyrelsen slår fast, at kun ”fysiske” personer - men ikke ”juridiske” personer (selskaber mv.) - kan modtage støtte.

Når Borgerretsfondens formålsbestemmelse sammenholdes med præamblen til vedtægterne, ses det imidlertid, at Civilstyrelsens argumentation er noget mere nuanceret, end visse medier har gengivet den, ligesom der synes at være gode grunde for Civilstyrelsens afgørelse. Det fremgår således relativt tydeligt af vedtægtens indledning, at det har været stifters hensigt at yde støtte til den enkelte borger eller mindre grupper af sådanne borgere, som ikke har ”sociale eller personlige muligheder” for et forsvar. Endvidere lægger indledningen vægt på at beskytte ”almindelige menneskers retssikkerhed”.

Det er derfor nærliggende at konkludere, som Civilstyrelsen gør, at det ikke har været hensigten at støtte en juridisk person i dens forsvar for dens fortsatte erhvervsvirksomhed.

Borgerretsfonden forsøgte yderligere at argumentere for, at retssagen kunne anses for et såkaldt ”projekt”. Denne argumentation synes ikke oplagt i relation til en konkret retssag, og den bliver da også afvist af Civilstyrelsen.

Konklusion

Det må endelig konkluderes, at Civilstyrelsens afgørelse tilsyneladende ikke er udtryk for en generel snæver fortolkning af begrebet ”person”, således at det i alle tilfælde er udelukket at støtte juridiske personer, medmindre der er udtrykkeligt hjemmel hertil i fondens vedtægter. Derimod er Civilstyrelsens afgørelse udtryk for en meget konkret fortolkning af Borgerretsfondens formålsbestemmelse i sammenhæng med vedtægtens præambel.

Den væsentligste lære af afgørelsen er formentlig, at man som stifter og rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af vedtægter for fonde skal være meget opmærksom på ordlyden af vedtægterne, og at også mere løst formulerede bestemmelser og holdningsmæssige/politiske tilkendegivelser kan få væsentlig betydning for fortolkningen af en fonds formål. Er fonden først stiftet, vil netop formålsbestemmelsen kun helt undtagelsesvist kunne ændres.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til den konkrete sag eller et andet fondsretligt spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs fondsspecialister.