Nyheder

Bestyrelse og revision blev frifundet i ebh bank-sagen

Efter godt 9 års behandlingstid er såvel bestyrelsen som dele af direktionen og den eksterne revision blevet frifundet for samtlige krav rejst af Finansiel Stabilitet i sagen om ebh bank. Få indblik i årsagerne til, at dommens resultat kunne ligge så afgørende langt fra Finansiel Stabilitets oprindelige opfattelse af ledelsens erstatningsansvar.

Finansiel Stabilitet anlagde i 2010 en erstatningssag mod bankens tidligere ledelse og den eksterne revision. Den oprindelige påstand fra Finansiel Stabilitet lød på ”betaling af 700.000.000 kr. med rente fra sagsanlæg til betaling sker”. Påstanden fra Finansiel Stabilitet var funderet på et synspunkt om, at ledelsen og bestyrelsen havde forvoldt et samlet tab, som langt oversteg påstandsbeløbet.

Efter godt ni års sagsbehandlingstid afsagde Vestre Landsret den 28. februar 2020 dom i sagen, hvorefter såvel bestyrelsen som dele af direktionen og den eksterne revision blev frifundet for samtlige krav rejst af Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet har ikke anket sagen overfor bankens bestyrelse, dele af den daglige ledelse og den eksterne revision. Derimod har Finansiel Stabilitet valgt at anke dele af sagen overfor bankens administrerende direktør, Finn Strier Poulsen, der ved landsretten blev idømt en mindre erstatning på godt 2.000.000 kr. for salg af to pantebreve fra sin ægtefælles selskab til banken på et tidspunkt, hvor debitor ifølge de to solgte pantebreve var trådt i betalingsstandsning.

I denne artikel sætter vi fokus på årsagerne til, at dommens resultat kunne ligge så afgørende langt fra Finansiel Stabilitets oprindelige opfattelse af ledelsens erstatningsansvar.

Højesterets afgørelse af 15. januar 2020 i Capinordic Bank

En del af nøglen til besvarelsen af dette spørgsmål ligger utvivlsomt i Højesterets afgørelse i sagen om Capinordic Bank, der ligeledes efter konkurs blev overtaget af Finansiel Stabilitet.

I sagen, der også vedrørte spørgsmålet om ledelsens ansvar for tab på en række udlånsengagementer i den kuldsejlede bank, fastlagde Højesteret en række principper for behandlingen af erstatningskrav mod bankledelser, som kom til at få afgørende betydning for både ebh bank-sagen og efterfølgende sager.

Højesteret fastslog b.la. følgende principper for vurderingen af ledelsens erstatningsansvar:

at bestyrelsesmedlemmer og direktører, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selskabet skade, er pligtige at erstatte denne,

at der ikke efter lovgivning eller retspraksis er grundlag for at fastslå en skærpet ansvarsnorm for ledelsesmedlemmer i en bank,

at beslutning om at yde et lån i vidt omfang beror på et forretningsmæssigt skøn, som skal foretages på et forsvarligt grundlag, som skal foreligge på tidspunktet for bevilling af lånet. Højesteret fastslog også, at der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn udøvet af bestyrelsen eller ledelsen,

at denne forsigtighedsregel ikke gælder i de tilfælde, hvor der var fulgt andre – banken uvedkommende – hensyn, i hvilke tilfælde der må stilles skærperede krav til at sikre, at bankens interesser ikke er tilsidesat,

at advarsler fra Finanstilsynet bør indgå i vurderingen af, om en ledelse har handlet ansvarspådragende. Også Finanstilsynets undersøgelse af enkelte engagementer med henblik på opgørelse af bankens løbende solvensbehov, kan få betydning for vurderingen af, om der er handlet erstatningsansvarligt,

at overtrædelse af bestemmelserne om indretning og drift af banken ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at anse et ledelsesmedlem for erstatningsansvarlig. Det samme gælder i relation til ledelsens fravigelse af bankens interne regler,

at ekstern revisions engagementsvurdering kan have betydning for vurderingen af, om et engagement er bevilget på et uforsvarligt grundlag.

Fastlæggelsen af disse principper fik afgørende betydning for udfaldet af ebh bank-sagen.

Vestre Landsrets gennemgang af de enkelte engagementer

Vestre Landsret fastslog efter sin gennemgang af de af Højesteret anvendte principper for den erstatningsretlige vurdering af ledelsens handlinger i ebh bank-sagen, at Finansiel Stabilitet ikke havde godtgjort, at banken havde været indrettet og drevet på en sådan måde, at det i sig selv kunne begrunde noget erstatningsansvar.

Derfor skulle beviset for erstatningskravet alene tilvejebringes efter en konkret vurdering af de enkelte udlån og garantier. Med andre ord skulle sagsøger i overensstemmelse med den klassiske erstatningsretlige disciplin tilvejebringe et bevis for, at ledelsen havde handlet uagtsomt, og at følgen af den uagtsomme handling var et påregneligt tab.

I ebh bank-sagen indgik en række tilfælde af efterbevillinger, hvor lån var udbetalt af direktionen forud for bestyrelsens godkendelse af lånet. Landsretten fandt, at bestyrelsen havde fulgt eller stiltiende godkendt denne praksis, men fandt også, at de såkaldte efterbevillinger kun kunne føre til ansvar i de tilfælde, hvor efterbevillingen var sket på et uagtsomt grundlag.

Herefter gennemgik Landsretten en række af bankens lån og engagementer med henblik på at fastslå, om bankens ledelse og den eksterne revision havde handlet ansvarspådragende ved bevillingen af disse, og om bevillingerne havde ført til tab for banken.

I en række af låneengagementerne anførte Landsretten, at bevillinger har fundet sted på et tidspunkt, som lå væsentligt forud for finanskrisen. Finanstilsynet havde været på inspektion i ebh bank i marts 2007 og havde på daværende tidspunkt generelt ikke fundet anledning til at vurdere låneengagementerne anderledes end banken, ligesom der ikke var fremsat deciderede advarsler fra Finanstilsynet vedrørende enkelte engagementer.

Herefter fastslog Vestre Landsret, at engagementerne var bevilget på et forsvarligt grundlag, og da det heller ikke kunne påvises, at bestyrelsen i nogen af engagementerne havde varetaget banken uvedkommende hensyn, måtte der ske frifindelse af bankens ledelse og revisionen.

For enkelte engagementer blev bestyrelsen frifundet allerede fordi de slet ikke havde taget stilling til engagementerne, der var blevet bevilget af direktionen. Det drejede sig b.la. om bankens tilbagekøb af en pantebrevsportefølje.

Casa Alma ApS – et ikke-påregneligt tab

Casa Alma ApS var et dansk selskab, der oprindeligt var stiftet af nogle af bankens kunder, og medlemmer af bankens ledelse.

Selskabet havde til formål at eje en villa i Malaga på den spanske solkyst, som blev finansieret via en anden dansk bank.

Anparterne i selskabet blev i maj 2008 solgt til en anden af bankens kunder. Banken ydede lån til bankens kunde, der havde et større engagement med banken i forvejen. Det skete i juni måned 2008, hvor direktionen bevilgede lånet, som blev behandlet og efterbevilget af bestyrelsen en uge senere. Da ledelsen, som ejere af selskabet, havde kautioneret overfor den anden bank, og da de som følge af overdragelsen blev frigjort for deres kautioner, opstod spørgsmålet, om det af banken lidte tab kunne kræves betalt af de ledelsesmedlemmer, der havde opnået at blive frigjort for deres kautioner. Hertil kom, at de pågældende ledelsesmedlemmer selv havde medvirket til at behandle låneansøgningen fra bankens kunde, trods inhabilitet.

Da landsretten fandt, at bankens bevilling var forsvarlig, og da udlånet var sket til en af bankens gode kunder, og da det tab, som banken senere led, måtte anses for at være uforudsigeligt pga. det store fald i værdien af den spanske villa efter finanskrisens indtræden, blev ebh bankens ledelse frifundet.

Landsretten vurderede med andre ord, at den tidsmæssige afstand mellem bevilling og finanskrisens indtræden betød, at et tab som det foreliggende ikke var påregneligt for de involverede ledelsesmedlemmer.

Man kan  sammenligne dommen med Østre Landsrets dom i Amagerbank sagen, hvor bestyrelsen blev dømt til at betale erstatning for bankens tab ved forlængelse af en valutaswap, bl.a. fordi det var sket på et tidspunkt, hvor finanskrisen var indtruffet.

Men Amagerbankens tab på den pågældende valutaswap var en følge af, at CHF-kursen pludseligt og over en meget kort periode i 2010 steg voldsomt, trods forsikringer fra den schweiziske Nationalbank om det modsatte. Man kan derfor overveje, om synspunktet om, at tabet grundlæggende var et ikke-påregneligt tab, som ikke havde nogen sammenhæng med finanskrisen, ville have ført til et andet resultat for Højesteret. Synspunktet blev ikke prøvet, da sagen blev forligt efter Østre Landsrets dom.

Vestio A/S

Vestio A/S var et ejendomsinvesteringsselskab, der blev stiftet af ebh-fonden i foråret 2007. I foråret udbød ebh bankaktierne i selskabet, men måtte sande, at et salg af aktierne ikke var muligt, hvorefter ebh-fonden opkøbte aktierne.

Herefter formidlede banken et salg af en større del af aktierne til en række af bankens kunder. Købesummerne blev finansieret af banken. Det var under sagen omtvistet, hvorvidt banken skulle have afgivet en mundtlig tilbagekøbsgaranti vedrørende aktierne overfor kunderne. Der forelå ikke noget skriftligt grundlag herfor. Banken valgte i 2010 at tilbagekøbe aktierne fra de fire kunder. Banken gjorde samtidigt tabet op til at være lig tilbagekøbsbeløbet.

Landsretten afviste, at der forelå en mundtlig aftale med kunderne om en tilbagekøbsgaranti og fastslog, at bestyrelsen heller ikke havde kendskab hertil. Bestyrelsen havde derfor ikke handlet uagtsomt. Da banken ikke havde bevist et lidt tab, som følge af, at banken havde tilbagekøbt aktierne, og da Vestio A/S ifølge sin egen årsrapport for 2017 tillige havde realiseret et overskud på 22 MDKK,  blev ledelsens frifundet.

Det synes i øvrigt ikke indlysende,   at værdien af de aktier i Vestio A/S, som banken ved forlig med kunderne havde fået tilbage, ikke skulle modregnes i bankens tabsopgørelse.  

Afsluttende bemærkninger

Overordnet er Vestre Landsrets frifindelse af ledelsen og den eksterne revision i tråd med den klassiske erstatningsret. En forventning om, at domstolene ville lette bevisbyrden for årsagsforbindelsen mellem eventuelle uagtsomme handlinger og de lidte tab på låneengagementerne, fordi banken generelt var blevet drevet for dårligt, har ikke vundet gehør hos domstolene.

Afgørende for udfaldet af ebh bank-sagen og de øvrige frifindende sager er derfor den klassiske erstatningsretlige vurdering, som domstolene har foretaget i relation til hvert enkelt erstatningskrav.

Domstolene har her anvendt ”the Business Judgement Rule”. Når en beslutning om at yde et lån er forretningsmæssigt velbegrundet, er det udgangspunktet, at denne beslutning ikke fører til ansvar, selvom banken lider et tab. Højesteret fastslog dette princip i Capinordic-sagen. Det centrale i synspunktet er, at en bestyrelse i bevillingsøjeblikket må formodes at varetage bankens interesser. Ingen låner penge ud for at tabe disse. Derfor er tab på lån, der er en følge af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner som udgangspunkt ikke ansvarspådragende, medmindre der foreligger særlige grund.

Det må forventes, at der på baggrund af Højesterets fastlæggelse af principperne for ansvar for bankledelser i Capinordic Bank-sagen vil komme flere frifindende afgørelser i de resterende banksager, medmindre det kan godtgøres, at bankernes ledelser har varetaget andre hensyn end hensynet til bankens interesser, eller at der foreligger en konkret vurdering af uagtsomhed ved beslutningen om at yde en lånebevilling.  Det kan f.eks. være tilfældet ved bevillinger af blanco lån efter det tidspunkt, hvor Finanskrisen for alvor indtraf, dvs. efter september 2008, og hvor banken efterfølgende har lidt et påregneligt tab på lånet.

Men det må også konkluderes, at udgangspunktet for vurderingen af en ledelses erstatningsansvar uændret følger de retningslinjer, der var gældende i retspraksis før finanskrisen, og at ledelsesansvaret for bestyrelser i almindelighed og bankbestyrelser afgøres efter én og samme ansvarsnorm,som den er beskrevet i selskabslovens § 361.

Når det så er sagt, bør banksagerne understrege, at enhver bestyrelse bør sikre sig overholdelse af de regler og forskrifter, der er gældende for det enkelte selskab. Forsømmelse af at have ”orden i eget hus” fører måske ikke automatisk til ansvar, men det vil give kreditorer anledning til at rette blikket på en ledelse, hvis der lides tab på grund af ledelsens dispositioner.

Næsten ti års retssag er ødelæggende for ethvert bestyrelsesmedlem og dennes familie, så retssager er altid værd at undgå.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til ovenstående eller en anden sag, der vedrører bestyrelsesansvar, er du altid velkommen til at kontakte en af DAHLs specialister. Du kan også følge med i vores DILEMMA-serie, hvor der sættes fokus på forskellige dilemmaer, som bestyrelsesformanden kan befinde sig i. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev pr. e-mail og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Betingelse for modtagelse af nyhedsbrevet DAHL Nyt

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatpartnerselskab. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Du vil kun modtage markedsføringsmateriale fra DAHL Advokatpartnerselskab.

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatpartnerselskab behandler din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve. Når du via nyhedsbrevet tilmelder dig et af vores arrangementer, vil vi i nogle tilfælde ligeledes behandle oplysninger om firmanavn og telefonnummer.

Vi indsamler desuden oplysninger om din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet – herunder oplysninger om om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid e-mailen er åben, og om der klikkes på links i nyhedsbrevet. Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer, at vores hjemmeside bruger cookies. Du kan finde yderligere information om vores brug af cookies i vores cookiepolitik.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi dine oplysninger til at udsende faglige nyheder, kursus- og øvrige arrangementstilbud samt andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge dine oplysninger til at udsende orienterende e-mails om DAHL Advokatpartnerselskab eller om vores nyhedsbrev. Vores udsendelse af nyhedsbrevet sker på grundlag af dit samtykke.

De oplysninger, vi indsamler om dig og din adfærd i forbindelse med din brug af nyhedsbrevet, anvender vi til at forbedre vores service og indhold, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet i vores nyhedsbreve efter dine interesser. Vi behandler dine personoplysninger til disse formål efter reglen i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Hvis du ikke ønsker, at vi behandler dine oplysninger til disse formål, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet anvender vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der sikrer, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller. Det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du angiver ændringsønsker.

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter dine oplysninger på vores modtagerliste.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på linket ”afmeld nyhedsbrev”, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser dit navn og din e-mailadresse.

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler dine oplysninger lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi dine oplysninger.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Du har til enhver tid mulighed for at gøre brug dine rettigheder efter persondatalovgivningen.

Du kan bl.a. anmode om indsigt i de personoplysninger, som vi behandler, samt gøre indsigelse mod behandlingen af oplysningerne. Du kan desuden anmode om berigtigelse eller sletning af eventuelle ukorrekte oplysninger om dig selv, trække et samtykke til behandling af dine personoplysninger tilbage samt gøre din ret til dataportabilitet gældende. I visse tilfælde kan du endvidere have ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte cbm@dahllaw.dk.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Du kan altid trække dit samtykke tilbage og afmelde dig vores nyhedsbrev

Accepter betingelserne