COVID-19 er ikke (længere) en force majeure begivenhed
COVID-19-situationen forværres, og myndighederne verden over præsenterer løbende tiltag for at kæmpe imod smitten og de økonomiske følger. Sundhedskrisen har stor betydning for aftaleretlige forhold, og hvorvidt der er tale om force majeure eller ej. Læs mere her.
Den 26. februar 2020 udgav vi en artikel med titlen ”COVID-19: Kan coronavirus-udbruddet anses som en force majeure-begivenhed?”. Efterfølgende har situationen udviklet sig med nye tiltag fra myndighederne i Danmark og resten af verden for at begrænse smitten af COVID-19. Det er på nuværende tidspunkt vores vurdering, at der vil være situationer, hvor denne internationale sundhedskrise kan påberåbes som en force majeure-begivenhed.
COVID-19 er derimod ikke en force majeure begivenhed i aftaler, der indgås nu. Sådanne aftaler bør derfor tage udtrykkelig stilling til parternes mulighed for at ophæve aftalen om levering eller udskyde levering på ubestemt tid, indtil det igen er muligt at levere.
Force majeure i aftaleforhold
Som beskrevet i vores artikel af den 26. februar 2020 er force majeure en begivenhed som er
- (i) upåregnelig,
- (ii) udenfor parternes kontrol og som samtidig derved
- (iii) hindrer opfyldelse af aftalen.
Der skal altså være tale om begivenheder af helt usædvanlig art, så som krig, indførselsforbud eller lignende.
Det er den aftalepart, der påberåber sig force majeure-begivenheden, som har bevisbyrden for, at en force majeure-begivenhed foreligger. Det er på nuværende tidspunkt vores vurdering, at COVID-19 sandsynligvis kan anses som en sådan ekstraordinær begivenhed, der ikke på forhånd kunne påregnes, hvorved der vil være situationer, hvor man med henvisning hertil kan påberåbe sig force majeure. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, hvornår umuligheden opstod. I danske forhold vil det derfor formentlig være relevant at se på levering før/efter den 14. marts 2020, hvor store dele af Danmark lukkede ned.
Upåregnelighed og tidspunktet for aftalens indgåelse
En aftalepart kan alene påberåbe sig force majeure, såfremt den pågældende ikke vidste eller burde vide, at force majeure-begivenheden ville opstå, forud for aftalens indgåelse. Der må således ikke være tale om forhold, der sker med jævne mellemrum eller forhold, som allerede er kendte.
Tidspunktet for aftalens indgåelse er derfor afgørende i forhold til, om en aftalepart kan påberåbe sig force majeure. En aftalepart vil formentlig ikke kunne påberåbe sig COVID-19 som en force majeure-begivenhed, hvis aftalen er indgået efter WHO den 30. januar 2020 erklærede, at COVID-19 udgjorde en global sundhedskrise, og i danske forhold ikke, hvis aftalen er indgået efter den 14. marts 2020.
Aftaler, der indgås efter den 14. marts 2020, bør derfor tage stilling til parternes mulighed for at ophæve en aftale helt eller delvist eller udskyde levering på ubestemt tid, alternativt en aftalt ansvarsfri annullationsmulighed, som følge af COVID-19 eller som følge af lovgivning eller påbud fra myndigheder, indtil det igen er muligt at levere, uden at den anden part i aftalen kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
Det er ikke kun leverandøren, der skal være opmærksom på force majeure-begivenheder. Også den, der skal aftage en vare, skal være opmærksom på, at der også hos denne part kan opstå forhold, der gør, at den pågældende er nødt til at udskyde modtagelsen af leverancen.
Hindring for opfyldelse af aftalen – umulighed
Det er en betingelse for at kunne påberåbe sig force majeure, at COVID-19 situationen gør det umuligt for aftaleparten at levere den planlagte ydelse eller vare, eller for modtageren at modtage den planlagte ydelse eller vare. I forhold til levering af generiske varer skal der foreligge såkaldt artsumulighed. En aftalepart er dermed forpligtet til at levere generiske varer, så længe det overhovedet er muligt at fremskaffe den aftalte vare (eksempler på generiske varer kan være pasta, græsfrø og lignende varer, forudsat, at de ikke skal have specifikke egenskaber).
Umulighedskriteriet indebærer også, at det ikke i sig selv er nok, at det er blevet dyrere, mere byrdefuldt eller urentabelt at opfylde en aftale. Dermed kan aftaleparten også være forpligtet til at anvende en dyrere underleverandør, dog kun hvis dette ikke kræver uforholdsmæssigt store vanskeligheder eller omkostninger. Afhængigt af varens art, grundpris og mængde vil selv en fire eller femdobling af prisen ikke være ansvarsfritagende.
Ved ikke-generiske varer, herunder eksempelvis anlæg, der tilvirkes efter kundens specifikationer, vil der være større muligheder for at påberåbe sig artsumulighed og dermed ansvarsfrihed ved forsinkelse grundet force majeure. I disse tilfælde vil det ved forsinkelse grundet force majeure formentlig også være sværere for kunden at ophæve på grund af en kortere forsinkelse, med mindre der i aftalen er en specifik regulering heraf. Eksempelvis kan tænkes en situation, hvor et anlæg specifikt har været tiltænkt at skulle leveres og tages i brug i løbet af foråret 2020, men hvor det på grund af COVID-19 først kan leveres og tages i brug i løbet af sommeren 2020.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at de generelle COVID-19 tiltag og begrænsninger i samfundet ikke i sig selv er tilstrækkeligt til, at force majeure kan påberåbes i alle aftaleforhold, idet begivenheden ikke i alle aftaleforhold fører til umulighed. Der skal således altid foretages en konkret bedømmelse af situationen, herunder om begivenheden er årsag til, at aftalen ikke kan opfyldes, før der kan opnås ansvarsfrihed.
DAHL Corona-task force
Hos DAHL står vi klar til at hjælpe dig og din virksomhed. Har du/I spørgsmål til force majeure og kontraktretlige forpligtelser, er du/I altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter.
COVID-19-situationen afføder en række juridiske, strategiske, forretningsmæssige og økonomiske problemstillinger, som de fleste virksomheder bør forholde sig til. Vi har derfor nedsat en særlig task force, du kan kontakte vedrørende de problemer og overvejelser, du og din virksomhed måtte stå overfor i den kommende periode. Det kunne eksempelvis være rådgivning om frivillige og tvungne ordninger, om konsekvenserne af hastelovgivning indenfor skat og afgiftsområdet, om overvejelser og handlemuligheder ift. insolvensbehandling, implikationer i forhold til kapitalstruktur og kapitalforhold, samarbejde med leverandører og øvrige kontraktretlige implikationer og handlemuligheder i kommercielle kontrakter, etc.
Vores task force fungerer som en hotline, der hurtigt vil kunne trække på +200 specialister i DAHL. Kontakt en af vores rådgivere for en nærmere drøftelse af situationen i din virksomhed.