Det er et uomgængeligt faktum, at sort arbejde forekommer - uanset lovgiveres og myndigheders bestræbelser på at opdæmme det. Parterne falder for fristelsen. Leverandøren ser en økonomisk gevinst ved ikke at skulle betale moms og eventuel skat, og kundens fristelse består i muligheden for at få ydelsen til en lavere pris. Begge parter risikerer at involvere sig i noget, der er ulovligt, og som kan medføre straf - både bøder og frihedsstraf. Og det ved de fleste nok også godt.

Hvad parterne - og måske især leverandøren - derimod ikke altid gør sig klart, er de problemer, sort arbejde kan afstedkomme, hvis der opstår uenighed om betalingen under en eller anden form.

Danske Lov

Danske Lov er fra 1683 og har altså mere end 300 år på bagen. Det forhindrer dog ikke, at flere af lovens regler fortsat gælder og er helt relevante i dag.

Det gælder f.eks. Danske Lov 5-1-2, der fastslår det grundlæggende princip, at aftaler, der strider mod ”lov og ærbarhed”, er ugyldige. Når en aftale er ugyldig, kan den ikke håndhæves, og de rettigheder, den skulle have givet parterne, kan ikke forfølges ved domstolene. Hvis en leverandør og kunde har aftalt, at en leverance skal leveres ”sort”, kan leverandøren således få store problemer, hvis kunden ikke vil betale, eller der opstår andre problemer med leverancen. Og kunden kan også få problemer, hvis leverandøren ikke opfylder sine forpligtelser.

Hvis parterne i en sådan aftale ikke kan blive enige, ville man – umiddelbart – forvente, at de som alle andre, der har en uenighed, kan gå til domstolene og få deres tvist løst ved en retssag. Men man skal ikke forvente, at domstolene vil yde hjælp i de sager. Hvis domstolene konstaterer, at en sag udspringer af en ulovlig aftale, f.eks. en aftale om sort arbejde, vil retten ofte afvise at behandle sagen, og tvisten bliver aldrig afgjort. Hvis retten bedømmer sagen, vil dommen kunne gå ud på, at kravet, som støttes på en ulovlig og ugyldig aftale, ikke kan påberåbes. Den anden part bliver så frifundet.

Eksempler i praksis

I en dom fra Højesteret, som blev afsagt i 2014, havde en entreprenør renoveret et hus for et ægtepar. De kendte hinanden og havde aftalt, at en del af entreprisesummen skulle være ”sort”. Entreprenøren gik konkurs, og hans konkursbo rejste et krav på over 500.000 kr., som ægteparret manglede at betale. Af dommen kan det udledes, at ægteparret for så vidt var enig i, at der var leveret en del arbejde, som ikke var betalt. Der var dog uenighed om den præcise størrelse af kravet. Uanset det forhold blev parret frifundet. Konkursboet kunne ikke støtte ret på den ulovlige og ugyldige aftale, selvom det stod ret klart, at der var sket en leverance, som ikke var betalt. Derfor skulle ægteparret ikke betale yderligere.

I en dom fra 2019, som netop er blevet offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen, havde et selskab lånt en samarbejdspartner et beløb. Selskabet gik konkurs, og konkursboet krævede lånet indfriet. Det ville samarbejdspartneren ikke, fordi han havde en aftale om, at han skulle levere arbejde – og havde gjort det – for lånebeløbet, men sådan at der ikke var udstedt en faktura. Han fik ikke lov til at modregne, fordi hans krav, efter landsrettens mening, udsprang af en ulovlig og ugyldig aftale om ”sort arbejde”. Han blev derfor dømt til at indfri lånet. Dommen er indbragt for Højesteret.

Konklusion

En ting er, at sort arbejde er ulovligt og kan bringe både leverandør og kunde i problemer med myndighederne. Men aftaler af den art kan altså heller ikke påberåbes ved domstolene – og det er endnu en grund til, at sort arbejde er en rigtig dårlig ide.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til en af de konkrete sager eller andre spørgsmål til det insolvensretlige område, er du meget velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.