Ligedeling ved skilsmisse

Den nye lov om ægtefællers økonomiske forhold fastholder princippet om ligedeling ved skilsmisse, som også kendtes fra den bestående lovgivning.

I tilfælde af skilsmisse deles hver af ægtefællernes formue i udgangspunktet lige. Den formue, der skal deles på denne måde, kaldes delingsformue.

Ægtefæller kan – før eller under ægteskabet - indgå aftaler om at ændre ligedelingen. Det skal ske ved at oprette en såkaldt ægtepagt, som er en skriftlig aftale mellem ægtefællerne. For at blive gyldig skal ægtepagten tinglyses.

Loven fastsætter bestemte rammer for, hvilke aftaler ægtefællerne kan indgå. De kan altså ikke aftale hvad som helst, men kun aftale fravigelse af ligedelingen inden for de rammer, loven opstiller. Aftaler, der går ud over de rammer, vil være ugyldige og kan ikke påberåbes i en skilsmissesituation.

Særeje holdes uden for ligedelingen

Hidtil har man kun kunnet indgå aftaler om fravigelse af ligedelingsprincippet ved at gøre bestemte aktiver eller en bestemt andel af formuen til særeje for en eller begge ægtefæller.

De aktiver, der er særeje, holdes uden for ligedelingen, og ligedelingsprincippet fraviges, da særejeægtefællen ikke skal dele værdien af særejet med den anden ægtefælle. Begge ægtefæller kan have særeje, og det kan derfor i et vist omfang tænkes, at særejerne udligner hinanden. Det er dog langtfra altid tilfældet.

Da et særejeaktiv ikke skal deles, kan det undertiden være vanskeligt helt at overskue eller forudse betydningen af et særeje på forhånd. Særejet kan bestå i en fast ejendom eller kapitalandele i et selskab, og måske udvikler værdien af særejet sig anderledes end ventet. Det kan også være, at værdien af den øvrige formue udvikler sig anderledes end ventet. Begge dele fører til, at særejets betydning på et skifte bliver anderledes og mere eller mindre vidtrækkende end forudset og forudsat, da særejet blev etableret.

Sumdeling – en anden måde at tænke særeje på

Fra 1. januar 2018 har det i kraft af den nye lov været muligt at indgå en aftale om sumdeling som en anden måde at tænke særeje på.

En aftale om sumdeling betyder, at man aftaler, at et bestemt fastsat beløb af en ægtefælles formue skal deles, mens resten af ægtefællens formue er særeje. Beløbet, som skal deles, kan trappes op eller forhøjes efter nærmere aftalte principper, og man kan aftale en pristalsregulering efter nettoprisindekset.

Derimod kan man ikke aftale en nedtrapning eller nedsættelse. Skal beløbet senere sættes ned, kræver det derfor en ny ægtepagt og altså en ny aftale ægtefællerne imellem.

Fordele ved sumdeling

En aftale om sumdeling indebærer flere fordele. Den er nem at forstå ved etableringen: Den del af formuen, der skal deles, er fikseret, og så længe den relevante ægtefælles formue ikke kommer under det aftalte beløb, er den anden ægtefælles stilling den samme. Beløbet påvirkes ikke af, at den øvrige formue, herunder særejeformuen, stiger i værdi eller bliver mindre værd.

En aftale om sumdeling vil ofte opleves som mere overskuelig og mindre påvirkelig af udefrakommende faktorer, især udsving i værdien af den øvrige formue.

Det gør ordningen attraktiv i manges øjne og i en række situationer, hvor andre modeller giver anledning til betænkeligheder fra den ene eller begge ægtefællers side.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til sumdeling, er du meget velkommen til at kontakte en af vores eksperter i DAHLs Private Client-team. Vi hjælper jer med at tage de relevante temaer op, tale scenarier igennem og gøre de rette overvejelser.