Nyheder

DILEMMA: Bestyrelsens opgaver og ansvar i krisetider

Coronakrisen og de voldsomme konsekvenser, den har for samfundet og erhvervslivet, har sat en række nye punkter på dagsordenen i bestyrelseslokalerne. Her vil vi kort gennemgå dels de formelle regler om bestyrelsens opgaver og ansvar (som findes i Selskabsloven §§ 115 og 361), dels de ledelsesmæssige udfordringer og dilemmaer, coronakrisen fører med sig.

Bestyrelsens pligter

Ifølge Selskabslovens § 115 har bestyrelsen pligt til at varetage den overordnede og strategiske ledelse, men også til at sikre en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed. Det indebærer bl.a. en forpligtelse til at sikre, at bestyrelsen løbende modtager den nødvendige rapportering om selskabets finansielle situation og sikre, at selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt; altså at selskabet har likviditet til at betale de kortsigtede gældsforpligtelser i takt med, at de forfalder.

Det er der ikke noget nyt i. Bestyrelsen har altid pligt til at vurdere selskabets økonomiske situation. Men der er også pligt til at reagere i en krisesituation. Og denne krise er kommet mere eller mindre ”ud af det blå” uden forudgående varsel – og typisk uden at have noget som helst med selskabets forhold at gøre.

I den aktuelle situation, hvor problemerne kan henføres direkte til coronavirussen, vanskeliggøres overvejelserne af, at ingen ved, hvornår verden bliver normal igen? Det må forventes, at problemerne ophører på et tidspunkt, men ingen ved hvornår – eller hvor mange af selskabets kunder og leverandører, der har måttet bukke under undervejs.

Derfor skal bestyrelsen sørge for, at selskabets drift tilpasses situationen. Ikke bare den aktuelle økonomiske virkelighed, som kan være svær nok at forholde sig til, men også en fremtid, som ingen ved, hvornår begynder, eller hvordan den kommer til at tegne sig.

Mange overvejer en ”stille betalingsstandsning” – altså simpelthen at holde en pause i udbetalingerne, nu hvor der er opstået en pause i indbetalingerne. Det skal ikke afvises, at det i en kort periode kan være en (nødvendig) løsning, men her bør man søge rådgivning, for udføres en ”stille betalingsstandsning” forkert, er det den lige vej mod et bestyrelsesansvar.

Et forsvarligt kapitalberedskab

Forpligtelsen til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab betyder, som tidligere nævnt, at bestyrelsen skal holde sig orienteret om - og forholde sig til - selskabets økonomiske situation, herunder ikke mindst forholdet mellem likvide midler og den kortfristede gæld.

Som udgangspunkt har de fleste selskaber den fornødne likviditet til at modstå et kortvarigt fald i omsætningen, men de færreste selskaber har det fornødne kapitalberedskab til at modstå en fuldstændig opbremsning på indtægtssiden.

Det er dog ikke ensbetydende med, at selskabets ledelse straks skal smide håndklædet i ringen, når situationen opstår som følge af en global pandemi. Tværtimod har ledelsen både ret og pligt til at styre selskabet gennem en sådan krise, så kreditorerne ikke lider større tab end nødvendigt, og arbejdspladser ikke går tabt i en panikreaktion.

Omvendt må ledelsen heller ikke skrupelløst lade selskabet påtage sig nye forpligtelser (optage lån, købe varer eller tjenesteydelser), som selskabet realistisk set aldrig har en chance for at opfylde, selv ikke hvis alt bliver normalt om nogle uger.

Ledelsens ansvar for, at selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab, er også et ansvar for ikke at fortsætte driften udover det, der ofte betegnes som ”håbløshedstidspunktet”.

Det er vigtigt, at bestyrelsen har sat sig grundigt ind i de mange hjælpepakker og støtteordninger, som regeringen har iværksat, inden man konstaterer, at en fortsættelse er håbløs. Man skal ikke regne med at få ros for at have lukket en ellers velfungerende virksomhed, der kunne have været drevet videre ved en fornuftig brug af hjælpepakkerne (se evt. oversigten på vores hjemmeside her). Bemærk også, at de hjælpepakker, der var til rådighed for en uge siden, kan være overhalet af nye og bedre pakker i morgen – så vær sikker på, at din bestyrelse har den helt aktuelle viden, inden I stemmer for at ”smide håndklædet i ringen".

Bestyrelsens ansvar

Reglerne om bestyrelsesansvar findes som nævnt i Selskabslovens § 361, stk. 1, hvor man kan læse, at medlemmer af ledelsen, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet kapitalselskabet skade, er pligtige til at erstatte denne. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand.

Dansk ret har hidtil haft ret vide rammer (med Amagerbanksagen som en enkeltstående undtagelse) for, hvor langt en bestyrelse må gå i bestræbelserne på at redde en virksomhed fra konkurs - når bare beslutningen er truffet på et velfunderet, realistisk og gennemarbejdet grundlag. Den såkaldte ”business judgment rule”.

Som udgangspunkt bliver bestyrelsens gerninger og mangel på samme bedømt ud fra den givne situation. Med andre ord tager vurderingen højde for, at beslutningen er truffet midt under en brølende finanskrise eller som nu en corona-krise, som ingen havde set komme. Men tænk på, at et eventuelt bestyrelsesansvar kan komme til pådømmelse om 10 år, hvor ingen kan huske, hvordan disse dage og uger i 2020 i grunden var at navigere i.

Derfor er omhyggelige referater af bestyrelsesmøderne (også de korte elektroniske af slagsen) vigtigere end nogensinde, ligesom det er helt afgørende, at bestyrelsens handlingsplaner er velfunderede og kan dokumenteres, hvis det hele alligevel går galt.

Særligt om insolvens

Det økonomiske ansvar er ikke det eneste, en bestyrelse kan blive stillet overfor.

Kommer et selskab i den situation, at der ikke er tilstrækkelig likviditet til en fortsat drift, heller ikke på længere sigt, skal bestyrelsens fokus flytte sig fra at sikre aktionærernes interesse i at få et afkast af deres investering til at beskytte kreditorerne mod at lide tab – eller i hvert fald mindske dette tab mest muligt. Det kan ske gennem en omstrukturering, hvis der er kapital til det, eller en rekonstruktion med skifterettens hjælp eller i værste fald ved at indgive en konkursbegæring.

Hvis selskabet er illikvidt, har bestyrelsen en forpligtelse til at beskytte kreditorernes interesser, men det er langt fra sikkert, at svaret er at indgive en konkursbegæring. Først når alle muligheder for brug af hjælpepakkerne er undersøgt, og mulighederne for en rekonstruktion (typisk i form af en akkordordning eller en afviklingsordning) er undersøgt, kan konkursbegæring vælges. Men først som den sidste udvej.

I disse tider er et gammelkendt begreb dukket op – ”samfundsansvar”. Og også på dette punkt vil bestyrelserne efterfølgende blive bedømt, ikke af domstolene, men af samarbejdspartnere og kunder. Så bestyrelserne er nødt til at have arbejdspladser og lokalsamfund med i deres overvejelser, inden en redningsplan helt opgives.

Såfremt selskabet må anses for at være insolvent, og insolvensen ikke er forbigående – og ikke nok så mange hjælpepakker og finansieringstilskud kan føre til et andet resultat - må man søge skifterettens hjælp, enten i form af en formel rekonstruktion eller en konkurs. De nærmere regler herom kan du læse mere om på vores hjemmeside her.

DAHL anbefaler

Såfremt selskabet havner i en situation, hvor mangel på likviditet gør, at en konkurs er en realistisk risiko, bør bestyrelsen:

  • føre omhyggelige referater af bestyrelsesmøder, herunder redegøre grundigt for de overvejelser, bestyrelsen har haft, og de materialer, bestyrelsen har haft til rådighed for sine beslutninger.
  • være endnu mere omhyggelig end sædvanligt med at følge op på de løbende økonomiske rapporter – herunder have et realistisk forhold til f.eks. varelagres værdi i den givne situation. Et overordnet stop for nye investeringer og en generel organisationstilpasning kan være nødvendige værktøjer.
  • udarbejde en handlingsplan og løbende tilpasse denne, hvis forholdene ændrer sig. En stram debitorstyring og likviditetsopfølgning samt forbedringstiltag i form af lagerreduktioner, kapacitetstilpasning og omkostningsbesparelser bør indgå i overvejelserne. Desuden bør bestyrelsen sikre sig bankens opbakning til handlingsplanen, da bankens sikkerheder typisk i form af virksomhedspant kan blive berørt af de iværksatte tiltag.
  • være helt ajour med indholdet af de mange hjælpepakker.
  • arbejde ud fra flere forskellige scenarier, så den ikke udelukkende træffer sine beslutninger ud fra et enkelt (skræk)scenarie. Det indebærer bl.a. stillingtagen til muligheder for at optimere arbejds- og produktionsprocesser for at kunne øge produktivitet og sænke produktionsomkostningerne særligt i virksomhedens kerneforretning.
  • kende til de insolvensretlige muligheder. Ikke fordi det er det første stykke værktøj i værktøjskassen – tværtimod - men for at vide, hvad der af muligheder, hvis alt går galt.
  • sikre sig, at selskabet ikke pådrager sig ny gæld, som der ikke er de realistisk mulighed for, bliver betalt.
  • sikre sig, at der ikke fremskaffes en kortsigtet likviditetsforbedring ved at sælge aktiver, der ellers skulle have tjent til sikkerhed for virksomhedens kreditorer – typisk banken, der har virksomhedspant.

DAHL BoardExcellence® – nyttig viden om bestyrelsesarbejde

Denne artikel er en del af vores DILEMMA-serie, som belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemmaer løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.

Har du konkrete spørgsmål til dilemmaet, som vi har behandlet i denne artikel eller generelle spørgsmål omhandlende bestyrelsesarbejde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne