Kan en voldgiftskendelse være ugyldig?
I byggebranchen er praksis, at bestridte krav først momsberigtiges, når kravets eksistens er fastslået. Men hvad nu, hvis udfaldet af en voldgiftssag giver entreprenøren medhold i, at bygherren skal betale for udførte kontrakts- og ekstraarbejder – og bygherren efterfølgende bliver opmærksom på, at de fakturaer, som indgik i voldgiftssagen, ikke var momsberigtigede? En sådan sag har retten i Holstebro for nylig afsagt dom i. Sagen har principiel betydning, fordi den tager stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en tidligere afsagt voldgiftskendelse kan være i strid med landets retsorden.
Byggebranchen og moms
Praksis i byggebranchen er, at bestridte krav først momsberigtiges, når kravets eksistens er fastslået. Baggrunden herfor skal formentlig findes i likviditetsmæssige overvejelser. Hvis bygherren bestrider, at entreprenøren har krav på betaling for udførte ekstraarbejder, har entreprenøren ikke en interesse i at udstede en faktura, da momsen herefter skal erlægges med det samme. Det medfører en likviditetsmæssig belastning for entreprenøren.
Derfor ses det med jævne mellemrum, at entreprenørens krav først momsberigtiges, når kravets eksistens er blevet fastslået, eksempelvis ved en voldgiftskendelse.
Retten i Holstebro har i en nylig afsagt dom fundet, at en voldgiftskendelse var gyldig, selvom fakturaerne, som indgik i voldgiftssagen, ikke var momsberigtigede, hverken ved voldgiftssagens anlæg eller afslutning.
Voldgiftsretten afviste at genoptage voldgiftssagen
I den konkrete sag havde voldgiftsretten givet entreprenøren delvist medhold i sit krav på betaling for udførte kontrakts- og ekstraarbejder. Efterfølgende blev bygherren dog opmærksom på, at de fakturaer, som indgik i voldgiftssagen, ikke var momsberigtigede. Bygherren anmodede herefter voldgiftsretten om at genoptage voldgiftssagen.
Ved kendelse afsagt den 25. juni 2019 (T:BB 2019.747 VBA) afviste voldgiftsretten at genoptage voldgiftssagen med den begrundelse, at spørgsmålet ikke længere vedrørte et entrepriseretligt spørgsmål. Nu handlede tvisten om, hvorvidt dele af procesgrundlaget måtte anses for at stride mod DL 5-1-2 om lov og ærbarhed - og i givet fald i et sådant omfang, at voldgiftsrettens kendelse måtte anses for at være ugyldig.
Bygherren havde også anlagt en ugyldighedssag ved de civile domstole. Byretten i Holstebro skulle herefter tage stilling til, hvorvidt voldgiftskendelsen var i strid med landets retsorden. Da sagen vurderedes at have principiel betydning, deltog tre dommere i afgørelsen af sagen.
Byrettens dom: Ikke grundlag for at tilsidesætte voldgiftskendelsen som ugyldig
Voldgiftsretten havde i voldgiftssagen foretaget en materiel prøvelse af eksistensen og berettigelsen af entreprenørens krav om betaling for udførte kontrakts- og ekstraarbejder. At entreprenøren ikke havde svaret momsen af de påberåbte krav ved voldgiftssagens anlæg eller afslutning, var en ensidig handling. Der var ikke indgået en aftale mellem bygherren og entreprenøren, der havde haft formål til at unddrage det offentliges kendskab til betalingerne, som eksempelvis ved en aftale om sort arbejde.
Byretten i Holstebro fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte voldgiftskendelsen som ugyldig, da det ikke var sandsynliggjort, at entreprenøren ikke havde til hensigt at opfylde pligten til at betale moms i det omfang, fakturakravenes eksistens blev fastslået. Bygherren havde ikke bevist, at entreprenørens rejste krav eller parternes aftale i øvrigt var i strid med lov og ærbarhed, jf. DL 5-1-2. Voldgiftskendelsen var derfor ikke åbenbart uforenelig med landets retsorden, jf. voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 2, litra b.
I øvrigt bemærkes det, at entreprenøren havde indberettet momsen af det beløb, som denne fik medhold i ved voldgiftsretten, på det tidspunkt, hvor hovedforhandlingen i byretten i Holstebro fandt sted.
Sagen er nu anket til Vestre Landsret.
Kontakt os
Er du interesseret i at høre nærmere om den omtalte afgørelse, eller har du spørgsmål til en voldgifts- eller retssag, er du velkommen til at tage kontakt til advokat (L), ph.d./juniorpartner Kristian Skovsgaard.