Q&A om rekonstruktion og konkurs
Selvom regeringen og Folketinget har vedtaget en række hjælpepakker for at holde hånden under virksomheder i corona-krisen, vil man som ledelse af en virksomhed i nogle tilfælde konstatere, at virksomhedens overlevelse er truet på grund af manglende likviditet. Derfor har vi samlet de hyppigste spørgsmål om rekonstruktion og konkurs i denne Q&A.
Q: Hvad skal jeg gøre, hvis virksomheden ikke kan fortsætte?
A: Hvis det konstateres, at fortsat drift af virksomheden er håbløs, har man som ledelse en forpligtelse til at tage de fornødne skridt, så virksomhedens kreditorer ikke lider yderligere tab.
Er virksomheden levedygtig, kan ledelsen via en rekonstruktion (inden- eller udenretligt) forsøge at redde virksomheden. I andre tilfælde kan det være nødvendigt, at ledelsen i stedet indgiver en konkursbegæring for virksomheden.
Q: Hvad er en rekonstruktion?
A: Formålet med en rekonstruktion er at videreføre en virksomhed, der er levedygtig, men midlertidigt ude af stand til at betale sin gæld. En rekonstruktion kan ske både inden- og udenretligt og kan indeholde flere elementer. Valget af model afhænger af den enkelte virksomhed og den konkrete situation.
Se også en introducerende video om rekonstruktion af nødlidende virksomhed her.
Q: Hvad er en indenretlig rekonstruktion?
A: En indenretlig rekonstruktion foregår via skifteretten. Der indgives en begæring om rekonstruktion til skifteretten, og skifteretten udpeger en rekonstruktør og en tillidsmand.
En indenretlig rekonstruktion skal bestå af en akkordering af virksomhedens gæld ved eksempelvis betalingsudsættelse, hel eller delvis bortakkordering af gæld og/eller en virksomhedsoverdragelse.
Ved en indenretlig rekonstruktion kan kreditorerne tvinges til at akkordere virksomhedens gæld, hvis rekonstruktionen stemmes igennem ved skifteretten. Rekonstruktionen vedtages af kreditorerne ved afstemning i skifteretten efter simpelt flertal – dog udelukkende på baggrund af de afgivne stemmer fra de deltagende kreditorer.
Hvis rekonstruktionen ikke kan gennemføres, går virksomheden konkurs. Rekonstruktionen kan ikke tilbagekaldes, når den først er indledt.
Q: Hvad er en udenretlig rekonstruktion?
A: En udenretlig rekonstruktion beror på en aftale mellem de involverede parter og vil typisk indeholde de samme elementer som en indenretlig rekonstruktion.
En udenretlig rekonstruktion foregår udenom skifteretten. Rekonstruktionen offentliggøres ikke.
Rekonstruktionen vil oftest bestå af en akkordordning med kreditorerne, en virksomhedsoverdragelse eller en kombination heraf.
Den udenretlige ordning er kun bindende for de kreditorer, der samtykker til ordningen. Hvis en virksomhed har mange kreditorer, kan det derfor i praksis være vanskeligt at gennemføre ordningen.
Q: Hvad er en konkurs?
A: Ved en konkurs afsiger skifteretten et konkursdekret og udpeger en kurator. Kurator skal realisere skyldnerens aktiver og fordele aktiverne blandt skyldnerens panthavere og kreditorer. Udgangspunktet er, at alle kreditorerne deler formuen lige (ligedelingsprincip). Derfor forhindrer en konkurs også, at enkelte kreditorer kan forfølge skyldneren individuelt ved udlæg og arrest.
Modstykket er, at skyldneren mister retten til at råde over sin formue. Det gælder både for aktiver og gæld.
Husk at du også kan downloade vores digitale håndbog "Hvad gør jeg, hvis min kunde går konkurs?.
Q: Hvornår kan en virksomhed gå konkurs?
A: En virksomhed kan gå konkurs, når virksomheden ikke længere kan betale sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Den manglende betalingsevne skal være mere end bare forbigående. Det kaldes insolvens. Den, der begærer en virksomhed konkurs, skal have en retlig interesse i en konkurs.
Q: Kan jeg begære min virksomhed konkurs?
A: Virksomhedens ledelse kan indlevere en begæring om konkurs til skifteretten. For selskaber skal ledelsen være opmærksom på, at selve beslutningen om at indgive konkursbegæring som udgangspunkt er et generalforsamlingsanliggende.
Q: Kan mine kreditorer begære min virksomhed konkurs?
A: Hvis en virksomhed ikke overholder sine forpligtelser, er der risiko for, at en kreditor indgiver en konkursbegæring. Det kan f.eks. være et pengeinstitut, en leverandør, Gældsstyrelsen, en medarbejder eller lignende, som vælger at indgive en konkursbegæring.
Kreditor skal kunne dokumentere insolvensen. Han kan ikke forlange en virksomhed erklæret konkurs, hvis hans krav er sikret med betryggende pant, eller hvis kravet enten er eller tilbydes sikret ved betryggende pant fra en tredjemand.
Hvis der bliver indgivet en konkursbegæring mod virksomheden fra en kreditor, vil skifteretten forkynde konkursbegæringen og indkalde til et møde for behandling af konkursbegæringen. Som virksomhed vil man på mødet blive hørt om, hvorvidt der er indsigelser, inden der eventuelt afsiges et konkursdekret.
Q: Koster det noget at gå konkurs?
A: Som betingelse for, at der afsiges konkursdekret, vil skifteretten som udgangspunkt kræve kr. 30.000 i sikkerhedsstillelse ved omkostningerne for konkursboets behandling. Hvis der er tinglyst virksomhedspant, vil sikkerheden normalt blive nedsat til kr. 15.000. Sikkerheden skal stilles af den, der har indgivet konkursbegæringen. Derudover er der et retsgebyr på kr. 750.
Q: Hvem er kurator?
A: Samtidig med konkursdekretets afsigelse udpeger skifteretten en eller flere kuratorer afhængig af konkursboets størrelse. Kurator skal afvikle virksomheden og overtager derfor rådigheden over virksomheden med det samme. Ved afviklingen skal kurator varetage alle kreditorers interesser.
Q: Hvad er virkningen af en konkurs?
A: Konkursen omfatter alle virksomhedens aktiver – såsom maskiner, fakturakrav, ejendomme mv. Derfor er det kun kurator, som kan disponere over virksomhedens aktiver og passiver. Virksomhedens tidligere ledelse, ejere mv. fratages rådigheden ved dekretets afsigelse.
Afviklingen af virksomheden sker i praksis ved, at kurator forsøger at sælge virksomhedens aktiver helt eller delvist. Kurator undersøger selv, hvem der kan have interesse i aktiverne, men enhver, der ønsker at købe aktiverne, kan rette kontakt til kurator. Samtidig skal kurator danne sig et overblik over konkursboets gæld, og hvem der eventuelt har pantesikkerhed i konkursboets aktiver.
I løbet af behandlingen af konkursboet undersøger kurator også, om der måtte være omstødelige eller ansvarspådragende forhold i perioden op til konkursen, ligesom kurator undersøger, om der er grundlag for at indlede sag om konkurskarantæne mod den tidligere ledelse.
Q: Får jeg betalt mit tilgodehavende som kreditor?
A: Når virksomhedens aktiver er afviklet, fordeles værdierne. Konkursloven arbejder med et princip om ligedeling, men pantesikrede krav behandles for sig. Der gælder en prioriteret rangfølge for, i hvilken rækkefølge kravene betales, og ligedelingen sker derfor i den enkelte gruppe.
Grupperne er i grove træk som følger:
- Omkostninger i forbindelse med konkursen og konkursboets behandling
- Særlige omkostninger til forsøg på at redde virksomheden
- Medarbejderes krav på løn
- Leverandørers krav på afgifter på eksempelvis alkohol
- Alle øvrige kreditor
- Krav på renter efter konkursen
Hvad hvis jeg vil vide mere?
Hvis ovenstående ikke besvarer alle dine spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte en fra vores højt specialiserede team fra ”Rekonstruktion og anden insolvensretlig rådgivning”.
Du kan også downloade vores digitale håndbog "Hvad gør jeg, hvis min kunde går konkurs?" samt finde øvrige relevante artikler via infoboksen ovenfor. Se også en introducerende video om ledelsens ansvar og pligter samt rekonstruktion af nødlidende virksomhed her.