Kan man tilbagesøge for meget betalt ejendomsværdiskat?
Man betaler ejendomsværdiskat fra det tidspunkt, man erhverver en fast ejendom til beboelse og flytter ind, til man sælger ejendommen og flytter ud. Skæringen er skarp på de pågældende datoer, men der kan alligevel forekomme systemfejl. En nyere afgørelse kaster lys over skatteyderens egne pligter, når fejl i systemet fører til, at skatteyderen betaler ejendomsværdiskat for en ejendom, som skatteyderen er fraflyttet.
Hvad er ejendomsværdiskat?
Er man ejer af en beboelsesejendom, man selv bebor, og er man skattepligtig til Danmark, betaler man ejendomsværdiskat.
Ejendomsværdiskat blev indført som begreb tilbage i skattereformen i 1998 som erstatning for begrebet ”lejeværdi af egen bolig”. Lejeværdi af egen bolig kan spores helt tilbage til statsskattelovens fødsel i 1904. Såvel lejeværdi af egen bolig som ejendomsværdiskat dækker over, at man som ejendomsejer skal undergives en ”belastning” - ligesom en lejer, der betaler leje. Belastningen består blot i, at man betaler en skat.
Ejendomsværdiskatten indregnes i forskudsregistreringen og opkræves derfor pr. automatik over de løbende skattebetalinger.
Kun ejeren betaler ejendomsværdiskat
Man betaler ejendomsværdiskat fra det tidspunkt, man erhverver en fast ejendom til beboelse og flytter ind, til man sælger ejendommen og flytter ud. Skæringen er skarp på de pågældende datoer, men uanset dette kan der forekomme systemfejl.
En nyere afgørelse kaster lys over skatteyderens egne pligter
I en nyere afgørelse var der tale om en skatteyder, der var ejer af en fast ejendom til beboelse, og som aktuelt blev beboet af vedkommende. På et tidspunkt i 2008 solgte skatteyderen ejendommen, men på trods af salget i 2008 fortsatte skatteyderen med at betale ejendomsværdiskat af den nu solgte ejendom helt frem til 2014. Den nye køber af ejendommen påbegyndte betaling af ejendomsværdiskat, som han nu engang skulle. Der var derfor ikke nogen tvivl om, at betalingerne af ikke-ejeren var uretmæssige, og at SKAT i bund og grund havde fået dobbelt-op på skatten på samme ejendom.
Skatteyderen begærede de enkelte indkomstår bagud genoptaget, sådan at han kunne få den for meget betalte skat retur. SKAT imødekom umiddelbart genoptagelsen af årene 2012, 2013 og 2014, men afslog at genoptage de tidligere år. Der opstod derfor en skattesag om, hvorvidt skatteyderen havde ret til en sådan genoptagelse.
Tidligere indkomstår kunne kun genoptages, hvis der var hjemmel til en såkaldt ekstraordinær genoptagelse. Den bestemmelse, der var relevant for dette, gav adgang til at genoptage indkomstårene, hvis der forelå ”særlige omstændigheder”.
Sagen endte i Østre Landsret, der skulle tage stilling til, om der forelå ”særlige omstændigheder”.
Landsretten konstaterede først, at SKAT ikke ved egen kontrol eller digitale midler havde registreret, at der fra samme ejendom blev opkrævet 2 x ejendomsværdiskat. Landsretten fandt det herefter ikke bevist, at SKAT havde begået ansvarspådragende fejl. Der var godt nok sket en fejl, men ikke en, man kunne bebrejde SKAT.
Landsretten foretog herefter en samlet konkret bedømmelse af, om det måtte anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen for skatteyderen. Landsretten fremhævede, at det, skatteyderen havde betalt for meget, var 38.000 kr. Endvidere lagde landsretten vægt på, at der på de årlige årsopgørelser hvert år var anført, hvilke adresser skatteyderen betalte ejendomsværdiskat af, og at det endda stod med fed skrift.
Skatteyderen havde forklaret, at man på årsopgørelserne alene havde kigget på, om der var overskydende skat eller restskat. Landsretten fandt herefter, at skatteyderen klart havde tilsidesat sin pligt til at kontrollere, at de fortrykte oplysninger på selvangivelsen var korrekte. Dette kunne bebrejdes skatteyderen. Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at det var urimeligt at opkræve skatten. Skatteyderen fik ikke adgang til at genoptage de gamle indkomstår.
Vurdering af området
Der er næppe nogen tvivl om, at en dobbelt opkrævning af ejendomsværdiskat på samme ejendom ikke er rimelig. Denne statuering er imidlertid ikke tilstrækkelig. For at kunne få genoptaget en skatteansættelse ud fra særlige omstændigheder skal det også være ”urimeligt”. Landsretten vurderer altså, at de pågældende forhold – på grund af egen skyld hos skatteyderen og dennes manglende kontrol af de fortrykte årsopgørelser - at der ikke forelå urimelighed. Afgørelsen kan tiltrædes. Afgørelsen viser også, at man skal være særdeles påpasselig med fortrykte årsopgørelser - man har som skatteyder pligt til at se sig for.
Kontakt DAHL
Har du konkrete spørgsmål til tilbagesøgning af for meget betalt ejendomsværdiskat eller et andet skatteretligt spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning om skatteretlige spørgsmål af enhver art.