Genoptagelse af et indkomstår kræver nye oplysninger
Langt de fleste skatteydere gør deres yderste for at opgøre deres indkomst korrekt og selvangive den skattepligtige nettoindkomst korrekt. Alligevel forekommer der naturligvis fejl. Er ens selvangivne indkomst for et år opgjort forkert, kan man bede om at få indkomstansættelsen for det pågældende år genoptaget og tilrettet – hvis man fremlægger nye oplysninger, der begrunder en indkomstændring.
Indkomstår
Hvert år selvangiver fysiske personer og selskaber deres indkomst for et indkomstår. For rigtig mange udgør kalenderåret indkomståret, men især for selskaber kan indkomstperioden være anderledes end kalenderåret.
Indkomsten selvangives for fysiske personer, der er lønmodtagere, senest 1. maj i året efter indkomstårets udløb, mens selvstændigt erhvervsdrivende selvangiver deres indkomst inden 1. juli i kalenderåret, der følger efter indkomstårets udløb.
Frister for genoptagelse af tidligere indkomstår
Såfremt man bliver opmærksom på, at ens selvangivne indkomst for et år er opgjort forkert, kan man bede om at få indkomstansættelsen for det pågældende år genoptaget og dermed tilrettet.
Der gælder frister for sådanne begæringer om genoptagelse. Overordnet set sondrer man mellem en ordinær begæring og en ekstraordinær begæring.
En ordinær begæring skal være fremsat over for SKAT senest 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Overholdes denne frist ikke, er der tale om en ekstraordinær begæring om genoptagelse, der kun kan ske, hvis der foreligger en række nærmere angivne omstændigheder.
Den ordinære genoptagelse kan ske, blot man fremlægger nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en indkomstændring.
Alle oplysninger skal med i anmodningen
Fremlægger man ikke nye retlige eller faktiske oplysninger, får man ikke lov til at genoptage sin indkomstansættelse for et givent indkomstår. Det illustrerer en nyere sag fra Landsskatteretten.
I den konkrete sag var der tale om en skatteyder, der begærede en genoptagelse inden for den ordinære frist. Skatteyderen havde imidlertid ikke fremlagt hverken retlige eller faktiske oplysninger, der kunne begrunde en ændring af indkomst, hvorfor der blev meddelt afslag på genoptagelsesanmodningen. Dette afslag blev påklaget til Landsskatteretten.
I forbindelse med klagebehandlingen fremlagde skatteyderen yderligere dokumenter, herunder en åbningsbalance – altså nye faktiske oplysninger - der skulle underbygge hans anmodning om genoptagelse.
Landsskatteretten stadfæstede afslag på genoptagelse med den begrundelse, at skatteydere ikke havde fremlagt nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, der kunne begrunde en indkomstændring, inden for den ordinære frist. At der rent faktisk forelå sådanne oplysninger efterfølgende kunne ikke tillægges nogen vægt, når de kom for sent.
Afgørelsen illustrerer, at man skal være omhyggelig, når man skal agere i sine skattemæssige forhold. En formel regel, der forudsætter, at nye forhold af faktisk eller retlig karakter ”lægges på bordet”, skal tages bogstaveligt.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til genoptagelse af indkomstår eller et andet skatteretligt spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning om skatteretlige spørgsmål af enhver art.