Det er ikke usædvanligt, at det i forbindelse med overdragelsesaftaler vedrørende køb og salg af selskaber aftales, at en del af købesummen berigtiges ved, at sælger forbeholder sig en del af det fremtidige udbytte fra den solgte virksomhed. Spørgsmålet er, hvordan denne pengestrøm beskattes. Og dette spørgsmål spillede en helt central rolle i en Højesteretsdom, der blev afsagt 12. marts 2020 (BS-31096/2019-H)

Højesteretsdom af 12. marts 2020

I den konkrete sag havde en far overdraget alle sine aktier i et selskab til sine tre døtre med succession den 7. november 2014. Det betød, at faderen ikke blev beskattet, og at døtrene indtrådte i faderens skattemæssige stilling. En del af købesummen blev berigtiget ved, at faderen forbeholdt sig at modtage de første 48.413.505 kr. af det udbytte, der blev udloddet efter overdragelsen.

På selskabets generalforsamling den 28. november 2014 blev det besluttet at udlodde 48.413.505 kr. i udbytte. Udbyttet blev udbetalt til faderen med fradrag af indeholdt udbytteskat, som udgjorde 13.071.646 kr.

Da overdragelsen var sket med succession, og da vederlaget for overdragelsen bl.a. var retten til udbytte, var det faderens opfattelse, at udbyttet kunne udloddes skattefrit, hvorfor faderen anmodede SKAT om at få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat.

Den 17. februar 2015 imødekom SKAT faderens anmodning og tilbagebetalte udbytteskatten – en afgørelse, der jo egentlig godkender, at udbyttet kan udloddes skattefrit.

SKAT traf efterfølgende den 13. maj 2016 en ny afgørelse om, at faderen skulle tilbagebetale udbytteskatten, idet SKAT var af den opfattelse, at udbyttet var skattepligtigt hos døtrene, og at den udbytteskat, som selskabet oprindeligt havde indeholdt, derfor skulle henregnes til dem.

SKATs afgørelse blev prøvet hele vejen til Højesteret, hvor man fandt, at udbyttet var skattepligtigt hos døtrene, hvorfor faderen skulle tilbagebetale udbytteskatten. Landsretten var nået til et andet resultat.

Refleksioner over sagens udfald

Det retlige grundlag for sagen er følgende:

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 2, at faderens gevinst ved overdragelsen til døtrene ikke skulle beskattes, idet overdragelsen skete med skattemæssig succession (døtrene indtrådte i faderens skattemæssige stilling ved overdragelsen). Derfor var der mellem parterne enighed om, at beløbet, som faderen havde fået udbetalt, ikke skulle beskattes hos ham.

I en landsskatteretskendelse af 30. april 2003 (SKM2003.282.LSR) fandt Landsskatteretten, at udbytte, som efter en aktieoverdragelse blev udloddet til den tidligere ejer af aktierne, skulle anses for yderligere afståelsesvederlag.

Det kunne således tyde på – med henvisning til SKM2003.282.LSR – at udbyttet, som faderen modtog fra sit tidligere selskab, skulle anses som yderligere afståelsesvederlag, som derved ville være skattefrit.

Det følger imidlertid af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1., jf. stk. 1, at alt, der udloddes som udbytte til aktuelle aktionærer, er skattepligtigt indkomst, medmindre andet er bestemt.

Ordet ”aktuelle” blev indsat i ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 på baggrund af SKM2003.282.LSR. Det fremgår af lovforarbejderne til ændringsloven, at lovgiverne ønskede at præcisere:

”[…] at kun beløb, der udloddes til aktuelle aktionærer betragtes som skattepligtigt udbytte. Det afgørende vil herefter være, om man er aktionær (d.v.s. har ejendomsret til aktien) på tidspunktet for deklarering af udbyttet. […]

[Angående SKM2003.282.LSR] Udlodningen blev således ikke behandlet efter reglerne for udbytte hos den tidligere ejer. Kendelsen tager dog ikke stilling til andre tilfælde, hvor der foretages udlodning til andre end de aktuelle ejere af aktierne. Det er således med kendelsen ikke taget stilling til, om der med den gældende retstilstand er visse muligheder for at omgå kildebeskatningen af udbytte i forbindelse med overdragelse af retten til udbytte. […]

Hos den aktuelle aktionær beskattes udbyttet som aktieindkomst, såfremt der i øvrigt er skattepligt.”

Selvom døtrene ved overdragelsesaftalen med faderen havde aftalt, at udbyttet fra selskabet skulle udbetales direkte til faderen, fandt Højesteret ikke, at dette frigjorde døtrene fra pligten til at betale udbytteskat.

Højesteret anfører i sine præmisser, at resultatet har støtte i ovennævnte forarbejder, idet det vedrørende forarbejderne bl.a. bemærkes:

”[…] at ændringen havde til formål at undgå tvivl om, hvorvidt det var muligt at omgå kildebeskatningen af udbytte i forbindelse med overdragelse af retten til udbytte.”

Højesteret har således i forhold til overdragelse af retten til udbytte fastlagt, hvordan ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 skal fortolkes. Det vederlag, en aktuel aktionær modtager, beskattes som udbytte.

Som et anbringende i 2. række havde faderen gjort gældende, at der var en administrativ praksis, der kunne støttes ret på. Dette fik han ikke medhold i. Spørgsmålet behandles i en anden klumme.

Hvad kan der udledes af dommen?

Dommen illustrerer, hvordan forbeholdt udbytte i forbindelse med salg af et selskab må forventes at skulle håndteres skattemæssigt. Dommen sammenholdt med lovændringen i 2005 om ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 betyder, at det ikke må forventes at kunne omgå kildebeskatningen af udbytte i forbindelse med overdragelse af retten til udbytte.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til dommens rækkevidde eller et andet skatteretligt spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en af DAHLs specialister. Vi yder professionel rådgivning om skatteretlige spørgsmål af enhver art.