Ny dom demonstrerer begrænsning af varemærker etableret ved brug
Den 15. april 2020 afsagde Sø- og Handelsretten dom i en sag anlagt af Quick Fire ApS mod Burner International ApS med påstand om krænkelse af Quick Fire-varemærket. Dommen demonstrerer en begrænsning af varemærker, som er etableret ved brug. Læs mere her.
Både Quick Fire ApS og Burner International ApS producerer optændningsblokke til grill og brændeovne, og sagens parter har tidligere ført sager mod hinanden, bl.a. i 2018, hvor Burner International ApS ikke fik medhold i, at Quick Fire ApS’s brug af flammelogo på optændningsprodukter udgjorde en krænkelse af Burner International ApS’ rettigheder, da brugen af sådanne logoer var en del af fællessproget for optændingsprodukter. Læs DAHLs gennemgang af den tidligere sag her.
Den seneste sag
I den seneste sag påstod Quick Fire ApS, at Burner International ApS’s brug af kendetegnet ”QuickFire” på eksporterede optændningsblokke udgjorde en krænkelse af Quick Fire ApS’s rettigheder i medfør af varemærke- og markedsføringsloven.
Det kom under sagen frem, at Quick Fire ApS ikke havde registreret ”QuickFire” som varemærke med virkning i Danmark, hvorefter der blev gjort gældende, at varemærkeretten til ”QuickFire” var etableret ved brug.
Til støtte herfor fremlagde Quick Fire ApS bl.a. billeder af ”QuickFire”-mærkede produkter markedsført i Danmark i 2015. Quick Fire ApS oplyste dertil, at der efterfølgende var solgt Quick Fire-produkter til grossister i Danmark uden dog at fremlægge dokumentation herfor.
Burner International ApS nedlagde påstand om frifindelse, bl.a. med henvisning til, at kendetegnet ”QuickFire” ikke havde særpræg og derfor ikke kunne fungere som varemærke, samt at en eventuel rettighed stiftet ved brug var bortfaldet, da der ikke var dokumenteret, at ”QuickFire” havde været brugt i Danmark siden 2015.
Sø- og Handelsretten fandt på baggrund af 2018-dommen, at ”QuickFire” havde fornøden adskillelsesevne og derfor kunne fungere som et varemærke.
Retten fandt det samtidig bevist, at Quick Fire ApS havde dokumenteret en omsætning af ”QuickFire”-produkter i Danmark til og med udgangen af 2015, hvorefter der i denne periode var stiftet en ibrugtagen varemærkeret.
Da Quick Fire ApS ikke havde fremlagt dokumentation for, at ”QuickFire”-produkter var markedsført eller solgt i Danmark efter 2015, fandt retten, at Quick Fire ApS’ ibrugtagne rettigheder var bortfaldet.
Burner International ApS blev herefter frifundet for overtrædelse af varemærke- og markedsføringsloven.
DAHLs kommentar
I Danmark er det - som et af de eneste lande i verden - muligt at stifte en umiddelbar varemærkeret til et kendetegn ved brug. Varemærkeloven bestemmer, at der kan stiftes varemærkeret, hvis mærket bruges vedvarende, og brugen er af mere end lokalt afgrænset karakter. En varemærkeret, der er stiftet ved brug, fortabes efter varemærkelovens regler igen, hvis indehaveren ikke vedvarende benytter mærket.
Hvorvidt en brug har været vedvarende, beror på en konkret vurdering, der bl.a. tager højde for, i hvilken grad mærket er indarbejdet, varigheden af ophøret af brugen, og om mærket kan tænkes anvendt igen af indehaveren.
Selvom det i visse tilfælde også skal dokumenteres, at registrerede varemærker er brugt, vil indehaveren være stillet bedre, da perioden, hvor der skal dokumenteres brug, er inden for de seneste 5 år.
Som illustreret af QuickFire-dommen kan det være risikabelt at forlade sig på, at der er stiftet varemærkeret ved brug, hvor kravet om dokumentation for vedvarende og mere end lokal brug kan skabe udfordringer for rettighedshaveren.
Der er flere tilfælde, hvor brug udover en ganske lokal karakter ikke er dokumenteret. I en nyere sag kunne restauranten Malt i Køge ikke forbyde brugen af ”Malt” af en restaurant i Aarhus.
Med andre ord bør man som virksomhed etablere procedurer til at gemme materiale, som kan dokumentere, at mærket har været brugt vedvarende, og at brugen har været af mere end lokalt afgrænset karakter.
Det er derfor altid tilrådeligt, at rettigheder etableres ved registreringer, sådan at der ikke hersker tvivl om omfanget af enerettigheden.
Et varemærke i Danmark eller EU er dertil en af de billigste rettigheder at etablere og vedligeholde, hvor registreringen giver indehaveren en eneret til at bruge mærket erhvervsmæssigt i Danmark for de beskyttede varer og serviceydelser.
Kontakt DAHL
Hvis du har spørgsmål om registrering eller håndhævelse af dine enerettigheder, er du meget velkommen til at kontakte DAHLs specialister i immaterialret.