Uberettiget afslag på aktindsigt
En kommune afviste en borgers anmodning om aktindsigt med den begrundelse, at behandling af anmodningen ville medføre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Statsforvaltningen har i en afgørelse af den 8. marts 2016 fundet, at kommunen ikke var berettiget til at afslå anmodningen.
Offentlighedsloven (lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen) fastslår, at enhver som udgangspunkt kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed mv. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Retten til aktindsigt omfatter med enkelte undtagelser (§§ 19-35) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.
Sagen kort
En borger havde anmodet om aktindsigt i stillerlister og kandidatlister for to partier ved de kommunalvalg, hvor partierne i perioden 1989-2013 havde stillet op i kommunen og i eventuelt nedlagte kommuner, der nu hørte under kommunen.
Kommunen gav afslag med den begrundelse, at kommunen er en sammenlægning af fem kommuner. Eventuelle stillerlister og kandidatlister ville kommunen skulle søge efter i arkiver i de tidligere rådhusbygninger. Kommunen vurderede, at det ville være en ressourcekrævende opgave at finde de efterspurgte dokumenter, og at arbejdet ville tage mere end 37 timer.
Det er Statsforvaltningens opfattelse, at kommunen ikke på dette grundlag var berettiget til - i medfør af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 1 - at afslå anmodningen om aktindsigt med den begrundelse, at behandlingen ville kræve et uforholdsmæssigt ressourceforbrug.
Statsforvaltningen lægger særligt vægt på, at det hverken fremgik af sagens korrespondance eller kommunens afgørelse, at kommunen havde haft en dialog med borgeren om en afgrænsning og konkretisering af aktindsigtsanmodningen, så man kunne reducere ressourceforbruget. Desuden fremgik det ikke, om det havde indgået i kommunens overvejelser, om borgeren kunne have en særlig interesse i aktindsigt i oplysningerne.
Konklusion
Afgørelsen viser, at en myndighed ikke uden videre kan afvise en anmodning om aktindsigt med henvisning til tids- eller ressourceforbrug ved myndighedens behandling af anmodningen. Det blev således i forarbejderne - som det nu er (en u)skik at lovgive videre i - anført, at aktindsigtsbegæringer, hvor ansøger har en særlig interesse, ikke kan afslås under henvisning til et omfattende ressourceforbrug.
Princippet om dialog og begrundelse for en aktindsigtsbegæring er i modstrid med det udgangspunkt, at begæring om akindsigt kan fremsættes og skal behandles og imødekommes, uden at ansøger skal begrunde sin begæring.
Hvis en myndighed derfor står over for en begæring om aktindsigt, der kan afslås med henvisning til et timeforbrug på mere end 25 timer, er myndigheden forpligtet til at få afdækket, om den pågældende ansøger har en særlig interesse, som kræver at begæringen skal følges uanset tidsforbruget. Hvis ansøger herefter nægter at oplyse sit formål med ansøgningen, mener jeg at myndigheden med ovennævnte udgangspunkt og begrundelse må være berettiget til at afslå aktindsigtsbegæringen.