Skatteretlig kvalificering af udenlandsk arbejdskraft
I en række brancher er det meget udbredt at anvende udenlandsk arbejdskraft. Skattemyndighederne har i øjeblikket stort fokus på at kontrollere danske virksomheder, som anvender udenlandsk arbejdskraft, og vi ser flere og flere sager på området. I en serie på fire artikler stiller vi skarpt på de skattemæssige forhold ved anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft, og i denne første kan du blive klogere på de overordnede problemstillinger, der knytter sig til den skatteretlige kvalificering.
Udenlandsk arbejdskraft er i særlig høj grad anvendt i landbrugsvirksomheder, bygge- og offshoreindustrien og restaurationsbranchen, og som led i indsatsen mod social dumping har den udenlandske arbejdskraft fået øget opmærksomhed fra myndighedernes side. Skattemyndighederne og Arbejdstilsynet kontrollerer løbende danske virksomheder, som anvender udenlandsk arbejdskraft, herunder også de skattemæssige forhold. Derfor er det helt afgørende at være opmærksom på den skatteretlige kvalificering af udenlandsk arbejdskraft.
Lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsudleje?
Den udenlandske tjenesteyder kan skatteretligt kvalificeres som enten lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsudleje – og for den danske arbejdsgiver/hvervgiver er der skattemæssigt stor forskel på, hvordan tjenesteyderen bliver kvalificeret.
For den danske arbejdsgiver/hvervgiver beror forskellen på, hvor meget der skal indeholdes i kildeskatter ved udbetaling af løn eller honorar. For lønmodtagere skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag, for arbejdsudlejede skal der indeholdes arbejdsudlejeskat (30 %) og AM-bidrag, og for selvstændigt erhvervsdrivende skal der intet indeholdes. For den ”udenlandske arbejdskraft” er der altså også stor forskel på, hvilken skat der skal betales til Danmark.
Det indeholdte beløb hæfter arbejdsgiver/hvervgiver for over for Skattemyndighederne – også selvom beløbet ikke blev indeholdt i forbindelse med lønudbetalingen eller betalingen af fakturaen. Det kan blive en stor ”udgift” for arbejdsgiver/hvervgiver, f.eks. hvis en række udenlandske selvstændigt erhvervsdrivende efterfølgende kvalificeres som lønmodtagere eller arbejdsudlejede fremfor selvstændige erhvervsdrivende af Skattemyndighederne. Derfor er det vigtigt, at den udenlandske arbejdskraft kvalificeres korrekt, inden arbejdet påbegyndes.
Kvalificering af udenlandsk arbejdskraft
Kvalificeringen af en udenlandsk tjenesteyder som lønmodtager, selvstændigt erhvervsdrivende eller arbejdsudleje afhænger af en konkret vurdering, hvor en række momenter indgår. Vurderingen tager højde for de faktiske forhold (realiteterne), ligesom den tager højde for, hvad der er aftalt mellem parterne.
Tjenesteyderens kvalificering i hjemlandet - f.eks. som selvstændigt erhvervsdrivende - har som udgangspunkt ikke betydning for fastsættelsen af kvalificeringen af tjenesteyderen i Danmark. Det skyldes, at vurderingen kan være forskellig fra land til land, ligesom det ikke er alle lande, som fører tilstrækkelig kontrol eller har de samme betingelser for f.eks. at kunne anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende.
Kvalificeringen af udenlandsk arbejdskraft er ikke kun vigtig, når hvervgiveren anvender udenlandsk arbejdskraft i det daglige arbejde, f.eks. i landbruget. Kvalificeringen kan også have betydning, hvis en landmand anvender udenlandsk arbejdskraft uden for det daglige arbejde, f.eks. fordi landmanden skal have bygget en stald. Landmanden skal i så fald forholde sig til, hvorvidt han kan blive anset for at være arbejdsgiver og dermed indeholdepligtig af A-skat og AM-bidrag over for de pågældende tjenesteydere.
Vigtigheden af den gode aftale
Uanset hvilket samarbejde, der etableres i forbindelse med anvendelse af udenlandsk arbejdskraft, er det vigtigt at indgå en skriftlig aftale, som regulerer samarbejdet. Mangel på en aftale giver anledning til efterfølgende fortolkning af aftaleforholdet med usikkerhed til følge. Det samme gælder, hvis der er uklarheder i aftalen.
I en entrepriseaftale (for selvstændigt erhvervsdrivende) er det særlig vigtigt, at der i tilfælde af fejl eller mangler ved det udførte arbejde er klarhed i aftalen om, hvem der er ansvarlig for at udbedre manglen eller fejlen, herunder hvem der har det økonomiske ansvar. Det er samtidig vigtigt, at det er muligt at afgrænse det arbejde, den selvstændigt erhvervsdrivende har udført, således at der ikke kan være tvivl om, hvem der har lavet en evt. fejl. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende f.eks. løser en opgave sammen med hvervgiverens lønmodtagere, har den selvstændigt erhvervsdrivende reelt intet økonomisk ansvar, da fejlen lige så godt kunne have været lavet af lønmodtagerne. Endelig bør der være ”skarpe” tidsfrister for levering af de ydelser, som selvstændigt erhvervsdrivende er forpligtet til at levere.
Aftalen i sig selv er dog ikke nok, da de reelle forhold skal svare til det, som parterne har aftalt i aftalen. Hvis der er aftalt ét, men virkeligheden er en anden, er det virkeligheden af samarbejdet, som Skattemyndighederne lægger vægt på.
Anmeldelse i RUT-registeret for udenlandske tjenesteydere
Udenlandske tjenesteydere (lønmodtagere, udlejede ansatte og selvstændigt erhvervsdrivende) skal som udgangspunkt anmeldes i RUT (Registeret for Udenlandske Tjenesteydere), hvis de udfører midlertidigt arbejde i Danmark.
Det er de udenlandske tjenesteydere, som skal sørge for registreringen i RUT. Den danske hvervgiver er dog forpligtet til at kontrollere, hvorvidt der er sket en anmeldelse til RUT. Såfremt der ikke er sket indberetning til RUT senest 3 dage efter, arbejdet er påbegyndt, er hvervgiver forpligtet til at foretage en indberetning om den manglende anmeldelse til Arbejdstilsynet.
Følgende skal indberettes til RUT:
- Oplysninger om den udenlandske virksomhed eller person, der skal udføre arbejdet
- Branchekode, som beskriver virksomhedens arbejde i Danmark, f.eks. ”dyrkning af ris” eller ”dyrkning af grøntsager og meloner, rødder og rodknolde”
- Oplysninger om den danske hvervgiver
- Adresse for arbejdsstedet i Danmark
- Dato for påbegyndelse og afslutning af arbejdet i Danmark
Hvis en udenlandsk virksomhed eller person ikke anmelder sig i forbindelse med udførelse af tjenesteydelser i Danmark, kan man bl.a. blive straffet med en bøde på 10.000 kr. Det er både hvervgiver og tjenesteyder, der kan straffes med bøde ved manglende anmeldelse eller indberetning.
Formålet med RUT er at gøre det nemmere for danske myndigheder at føre tilsyn med udenlandske tjenesteydere, og RUT har tilsvarende gjort anvendelse af udenlandsk arbejdskraft mere gennemsigtigt for myndighederne.
DAHLs næste artikel om udenlandsk arbejdskraft
De øvrige tre artikler i vores artikelserie om udenlandsk arbejdskraft vil gå spadestikket dybere i gennemgangen af de tre kvalifikationer af udenlandsk arbejdskraft, og hvad arbejdsgiver/hvervgiver skal være særligt opmærksom på. Den næste artikel i serien stiller således spørgsmålet: Hvornår er udenlandsk arbejdskraft omfattet af lønmodtagerreglerne? Bliv klogere på svaret her.
Kontakt DAHL
Har du spørgsmål til kvalifikationen af arbejdskraft – både udenlandsk og dansk – er du velkommen til at kontakte vores eksperter i international skatteret. Vi kan hjælpe dig med at håndtere kontraktuelle spørgsmål af enhver art.