Nyheder

DILEMMA: Er det ikke nok, at det er lovligt?

Når en mediestorm pludselig vender op og ned på dagsordenen i bestyrelseslokalet, stiller det krav til bestyrelsens kriseledelse. I dette DILEMMA sætter vi fokus på, hvordan en pludselig shitstorm kalder på handling, og på hvordan selskaber i højere grad bliver mødt af en forventning om at vise samfundssind.

For nogen tid siden skrev vi i en artikel i denne ”DILEMMA-serie”, at det gammeldags begreb samfundssind var på vej ind i bestyrelseslokalerne (læs den her). Det skulle vise sig at være næsten profetisk. Blot få uger senere løb Lagkagehuset, Babysam, Matas og flere andre virksomheder ind i en shitstorm, fordi de i forbindelse med deltagelse i en kritisk kampagne rettet mod størrelsen statens økonomiske COVID-19-hjælpepakker, blev forbundet med skattely. En gruppe journalister kunne afsløre, at ejerkonstruktionen i en del af de pågældende virksomheder var sådan, at ejerne havde hjemme i såkaldte skattelylande. Altså lande, hvor der betales ingen eller i hvert fald kun en ganske beskeden skat.

Der er ingen, der påstår, at de pågældende virksomheder gør noget ulovligt. Det er ikke engang sikkert, at de lande, der huser ejerselskaberne, er på EU’s black list over skattelylande. Til gengæld har det fået forbrugerne til at råbe vagt i gevær.

Forbrugernes holdning syntes at være, at ikke nok med, at disse selskaber havde fået penge op af en kasse, de ikke rigtig havde været med til at fylde – de var ovenikøbet frække nok til at klage over støttens størrelse.

Men hvordan havnede disse firmaer så i mediestormen, og hvordan håndterede de den?

Ledelserne forsøgte sig med en række forklaringer:

  1. Når vi ikke betaler skat i Danmark, er det, fordi vi ikke har tjent penge i Danmark de sidste mange år.
  2. De sindrige ejerkonstruktioner er etableret for at undgå dobbeltbeskatning. Det er slet ikke os – men vore medarbejdere, der har nydt godt af hjælpepakkerne – og medarbejderne betaler fuld dansk skat.

Men forklaringerne bragte ikke virksomhederne af krogen. De ophidsede forbrugere var hurtige på tasterne og deres svar var, at ingen antageligt driver virksomhed år efter år med underskud. Så når man fortsat driver forretningerne, trods de påståede store årlige underskud, så er det jo nok, fordi der tjenes penge andre steder i systemet. Sandsynligvis der, hvor der ikke skal betales skat

Forbrugerne syntes godt nok, at argumentet med dobbeltbeskatning lød dejligt teknisk – og ingen har jo lyst til at betale skat to gange af samme indtægt. Men hvis man ejer mere end 10 % af et selskab, får man udbyttet ud skattefrit (i hvert fald, hvis man er et dansk indregistreret moderselskab), så det var heller ikke et godt argument.

Og argumentet med, at medarbejderne betaler skat, vakte faktisk yderligere harme, for det gør medarbejderne hos de konkurrenter, der betaler 22 % i dansk selskabsskat, jo også.

Og dermed er vi ved sagens kerne. Selskaberne har ikke gjort noget ulovligt, men de har glemt deres kunder!

Lakmustesten: Kan du forklare det for dine kunder?

Ofte taler man om ”Ekstra Blads-testen”. Kan dét, du foreslår, bestå Ekstra Blads-testen – altså vil du stå frem i Aftenshowet i den bedste sendetid i morgen og forsvare det, hvis det bliver beskrevet på Ekstra Bladets forside i morgen? Hvis du ikke vil det, så skal vi ikke gøre det.

Måske ikke den smukkeste leveregel, men meget praktisk.

Faktum er, at forbrugerne bliver mere og mere bevidste. Derfor bør bestyrelser også overveje det, vi så passende kan kalde ”kundereglen”. Altså kan du forklare det, du foreslår der, for vores kunder, så de ikke flygter eller folder sig ud på de sociale medier?

Spørgsmålet er ikke, om det er lovligt – det har vi både advokats og revisors ord for, at det er – men hvis kunderne synes, at det lyder moralsk anløbent, kan du så forklare i få klare sætninger, hvorfor det er helt efter bogen moralsk, etisk og under skyldig hensyntagen til det samfund, vi driver virksomhed i?

Hvis svaret er ”nej”, eller hvis svaret fylder mere end tre sætninger, så lad være.

Forbrugerne stiller større krav og forventer samfundssind

Bæredygtighed, ordentlige arbejdsforhold for medarbejdere og fuldt bidrag til det samfund, virksomheden er en del af, er højt på forbrugernes dagsordenen. Og listen er næppe udtømmende, men kunderne stemmer med fødderne.

Virksomheder, der ikke har fokus på bæredygtighed, går en trang fremtid i møde. Virksomheder, der blæser på miljøet – i hvert fald når det gælder den del af produktionen, der foregår i Asien, kan ikke vide sig sikre. Og hvis en del af produkterne fremstilles af børnearbejdere, kan det gå helt galt.

Der er næppe en bestyrelse, der med åbne øjne beslutter, at en del af virksomhedens produktion skal ske ved hjælp af eksempelvis indiske børnearbejdere, eller at produkterne skal transporteres på dieselstinkende lastbiler ført af underbetalte filippinske chauffører. Hvis bare man som bestyrelse fik spørgsmålene præsenteret i denne rene form, var det dejligt nemt at tage stilling. Men så enkelt er det sjældent.

Et forslag om skatteoptimering lyder da meget fornuftigt – og spørger man ikke grundigt ind til det – og får man ikke den forklaring i tre sætninger, som enhver forbruger kan forstå, risikerer man at dele skæbne med Lagkagehuset og de øvrige virksomheder, der endte i mediestormen. Det samme gælder, når bestyrelsen får præsenteret en 40 %-besparelse på transportudgifterne. Her bør bestyrelsen spørge: Hvordan kan det lade sig gøre? Kører den nye vognmand med meget billigere biler, stjæler han brændstoffet, eller er det, fordi hans chauffører ikke får dansk overenskomstmæssig løn? Og ret ofte er det jo det sidste. Og det går ikke at vende det blinde øje til.

Eksemplerne er talrige.  Og det løser ikke problemet at have en 24 sider lang Compliance Manual, som alle leverandører skriver under på, inden de overhovedet kan blive leverandører, når enhver kan regne ud, at den pris, de tilbyder, ikke kan opnås, hvis reglerne i det 24 sider store kompendium bliver overholdt.

Helt generelt bliver man straffet hårdere, hvis man har holdt den etiske fane højt, og så alligevel bliver taget i at springe over, hvor gærdet er allerlavest. Hvis man påstår at drive en ”grøn” virksomhed, er man langt mere eksponeret for kritik, hvis man bliver taget i greenwashing, eksempelvis med stakke af containere, der lækker miljøgifte, end hvis man er en ganske almindelig virksomhed, der ikke har prøvet at gøre sig til af noget, man ikke er.

Vi kan roligt konkludere, at udover samfundssind er miljøbevidsthed, bæredygtighed, ordentlig behandling af medarbejderne (ikke kun lønmæssigt) og måske også viljen til at betale skat i Danmark, rykket ind i bestyrelseslokalerne.

DAHL anbefaler

Er vi hos DAHL pludseligt blevet ”hellige”? På ingen måde. Vi rådgiver stadig om, hvad der er lovligt og muligt. Der, hvor vi sidder i bestyrelsen, råder vi til en vis forsigtighed, når det gælder en række af disse emner. Særligt når man producerer eller sælger forbrugsgoder.

Helt konkret bør du og din bestyrelse overveje:

  • Hvordan samfundssind spiller en rolle i virksomheden
  • Hvordan I griber krisekommunikation an i tilfælde af shitstorm
  • Hvordan I kan anvende ”kundereglen” i eget regi

DAHL BoardExcellence® – nyttig viden om bestyrelsesarbejde

Denne artikel er en del af vores DILEMMA-serie, som belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemmaer løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.

Har du konkrete spørgsmål til dilemmaet, som vi har behandlet i denne artikel eller generelle spørgsmål omhandlende bestyrelsesarbejde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne