DILEMMA: Er det ikke nok, at det er lovligt?
Når en mediestorm pludselig vender op og ned på dagsordenen i bestyrelseslokalet, stiller det krav til bestyrelsens kriseledelse. I dette DILEMMA sætter vi fokus på, hvordan en pludselig shitstorm kalder på handling, og på hvordan selskaber i højere grad bliver mødt af en forventning om at vise samfundssind.
For nogen tid siden skrev vi i en artikel i denne ”DILEMMA-serie”, at det gammeldags begreb samfundssind var på vej ind i bestyrelseslokalerne (læs den her). Det skulle vise sig at være næsten profetisk. Blot få uger senere løb Lagkagehuset, Babysam, Matas og flere andre virksomheder ind i en shitstorm, fordi de i forbindelse med deltagelse i en kritisk kampagne rettet mod størrelsen på statens økonomiske COVID-19-hjælpepakker, blev forbundet med skattely. En gruppe journalister kunne afsløre, at ejerkonstruktionen i en del af de pågældende virksomheder var sådan, at ejerne havde hjemme i såkaldte skattelylande. Altså lande, hvor der betales ingen eller i hvert fald kun en ganske beskeden skat.
Der er ingen, der påstår, at de pågældende virksomheder gør noget ulovligt. Det er ikke engang sikkert, at de lande, der huser ejerselskaberne, er på EU’s black list over skattelylande. Til gengæld har det fået forbrugerne til at råbe vagt i gevær.
Forbrugernes holdning syntes at være, at ikke nok med, at disse selskaber havde fået penge op af en kasse, de ikke rigtig havde været med til at fylde – de var ovenikøbet ”frække nok” til at klage over støttens størrelse.
Men hvordan havnede disse firmaer så i mediestormen, og hvordan håndterede de den?
Ledelserne forsøgte sig med en række forklaringer:
- Når vi ikke betaler skat i Danmark, er det, fordi vi ikke har tjent penge i Danmark de sidste mange år.
- De sindrige ejerkonstruktioner er etableret for at undgå dobbeltbeskatning. Det er slet ikke os – men vore medarbejdere, der har nydt godt af hjælpepakkerne – og medarbejderne betaler fuld dansk skat.
Men forklaringerne bragte ikke virksomhederne af krogen. De ophidsede forbrugere var hurtige på tasterne og deres svar var, at ingen antageligt driver virksomhed år efter år med underskud. Så når man fortsat driver forretningerne, trods de påståede store årlige underskud, så er det jo nok, fordi der tjenes penge andre steder i systemet. Sandsynligvis der, hvor der ikke skal betales skat
Forbrugerne syntes godt nok, at argumentet med dobbeltbeskatning lød dejligt teknisk – og ingen har jo lyst til at betale skat to gange af samme indtægt. Men hvis man ejer mere end 10 % af et selskab, får man udbyttet ud skattefrit (i hvert fald, hvis man er et dansk indregistreret moderselskab), så det var heller ikke et godt argument.
Og argumentet med, at medarbejderne betaler skat, vakte faktisk yderligere harme, for det gør medarbejderne hos de konkurrenter, der betaler 22 % i dansk selskabsskat, jo også.
Og dermed er vi ved sagens kerne. Selskaberne har ikke gjort noget ulovligt, men de har glemt deres kunder!
Lakmustesten: Kan du forklare det for dine kunder?
Ofte taler man om ”Ekstra Blads-testen”. Kan dét, du foreslår, bestå Ekstra Blads-testen – altså vil du stå frem i Aftenshowet i den bedste sendetid i morgen og forsvare det, hvis det bliver beskrevet på Ekstra Bladets forside i morgen? Hvis du ikke vil det, så skal vi ikke gøre det.
Måske ikke den smukkeste leveregel, men meget praktisk.
Faktum er, at forbrugerne bliver mere og mere bevidste. Derfor bør bestyrelser også overveje det, vi så passende kan kalde ”kundereglen”. Altså kan du forklare det, du foreslår der, for vores kunder, så de ikke flygter eller folder sig ud på de sociale medier?
Spørgsmålet er ikke, om det er lovligt – det har vi både advokats og revisors ord for, at det er – men hvis kunderne synes, at det lyder moralsk anløbent, kan du så forklare i få klare sætninger, hvorfor det er helt efter bogen moralsk, etisk og under skyldig hensyntagen til det samfund, vi driver virksomhed i?
Hvis svaret er ”nej”, eller hvis svaret fylder mere end tre sætninger, så lad være.
Forbrugerne stiller større krav og forventer samfundssind
Bæredygtighed, ordentlige arbejdsforhold for medarbejdere og fuldt bidrag til det samfund, virksomheden er en del af, er højt på forbrugernes dagsordenen. Og listen er næppe udtømmende, men kunderne stemmer med fødderne.
Virksomheder, der ikke har fokus på bæredygtighed, går en trang fremtid i møde. Virksomheder, der blæser på miljøet – i hvert fald når det gælder den del af produktionen, der foregår i Asien, kan ikke vide sig sikre. Og hvis en del af produkterne fremstilles af børnearbejdere, kan det gå helt galt.
Der er næppe en bestyrelse, der med åbne øjne beslutter, at en del af virksomhedens produktion skal ske ved hjælp af eksempelvis indiske børnearbejdere, eller at produkterne skal transporteres på dieselstinkende lastbiler ført af underbetalte filippinske chauffører. Hvis bare man som bestyrelse fik spørgsmålene præsenteret i denne rene form, var det dejligt nemt at tage stilling. Men så enkelt er det sjældent.
Et forslag om skatteoptimering lyder da meget fornuftigt – og spørger man ikke grundigt ind til det – og får man ikke den forklaring i tre sætninger, som enhver forbruger kan forstå, risikerer man at dele skæbne med Lagkagehuset og de øvrige virksomheder, der endte i mediestormen. Det samme gælder, når bestyrelsen får præsenteret en 40 %-besparelse på transportudgifterne. Her bør bestyrelsen spørge: Hvordan kan det lade sig gøre? Kører den nye vognmand med meget billigere biler, stjæler han brændstoffet, eller er det, fordi hans chauffører ikke får dansk overenskomstmæssig løn? Og ret ofte er det jo det sidste. Og det går ikke at vende det blinde øje til.
Eksemplerne er talrige. Og det løser ikke problemet at have en 24 sider lang Compliance Manual, som alle leverandører skriver under på, inden de overhovedet kan blive leverandører, når enhver kan regne ud, at den pris, de tilbyder, ikke kan opnås, hvis reglerne i det 24 sider store kompendium bliver overholdt.
Helt generelt bliver man straffet hårdere, hvis man har holdt den etiske fane højt, og så alligevel bliver taget i at springe over, hvor gærdet er allerlavest. Hvis man påstår at drive en ”grøn” virksomhed, er man langt mere eksponeret for kritik, hvis man bliver taget i greenwashing, eksempelvis med stakke af containere, der lækker miljøgifte, end hvis man er en ganske almindelig virksomhed, der ikke har prøvet at gøre sig til af noget, man ikke er.
Vi kan roligt konkludere, at udover samfundssind er miljøbevidsthed, bæredygtighed, ordentlig behandling af medarbejderne (ikke kun lønmæssigt) og måske også viljen til at betale skat i Danmark, rykket ind i bestyrelseslokalerne.
DAHL anbefaler
Er vi hos DAHL pludseligt blevet ”hellige”? På ingen måde. Vi rådgiver stadig om, hvad der er lovligt og muligt. Der, hvor vi sidder i bestyrelsen, råder vi til en vis forsigtighed, når det gælder en række af disse emner. Særligt når man producerer eller sælger forbrugsgoder.
Helt konkret bør du og din bestyrelse overveje:
- Hvordan samfundssind spiller en rolle i virksomheden
- Hvordan I griber krisekommunikation an i tilfælde af shitstorm
- Hvordan I kan anvende ”kundereglen” i eget regi
DAHL BoardExcellence® – nyttig viden om bestyrelsesarbejde
Denne artikel er en del af vores DILEMMA-serie, som belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå i et ellers velfungerende samarbejde mellem bestyrelse og direktion. Ordet ”dilemma” stammer fra græsk og udtrykker den situation, at en person skal træffe et valg, typisk mellem to eller flere lige gode eller lige ringe muligheder. Dilemmaer løses som oftest gennem ledelse. Det juridiske regelsæt er ofte ude af stand til at anvise en vej i løsningen af de konflikter, der udspringer heraf.
Har du konkrete spørgsmål til dilemmaet, som vi har behandlet i denne artikel eller generelle spørgsmål omhandlende bestyrelsesarbejde, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter.