Betingelser for at være omfattet af bestemmelser om arbejdsudleje

Overordnet set er der to betingelser, der skal være opfyldt, for at bestemmelserne om arbejdsudleje kan finde anvendelse:

• Den ansatte skal stilles til rådighed gennem arbejdsgiveren for arbejde, der udføres i Danmark.
• Arbejdet, der udføres for den danske virksomhed, skal udgøre en integreret del af den danske virksomhed.

Den udenlandske ansatte skal således være ansat i en udenlandsk virksomhed, og der skal være indgået en aftale mellem den udenlandske virksomhed og den danske virksomhed om, at den udenlandske virksomhed stiller arbejdskraft til rådighed for den danske virksomhed.

I vurderingen af, om det arbejde, de udenlandske arbejdstagere skal udføre, udgør en integreret del af den danske virksomhed, lægger man vægt på den danske virksomheds kerneydelser, herunder om arbejdet udføres som et naturligt led i virksomhedens drift.

Et gartneri kan f.eks. indgå en arbejdsudlejekontrakt med en udenlandsk virksomhed om, at der skal plukkes et givent antal ton tomater eller høstes et givent antal ton kartofler til en bestemt pris, eller at der udlejes ansatte til at høste et givet antal ton tomater til en bestemt timepris. Denne assistance vil - hvis gartneriet beskæftiger sig med grøntsager - ofte udgøre en integreret del af virksomheden og derved være arbejdsudleje.

Derimod vil det at passe et gartneris arealer – f.eks. hæk, græsplæne, parkeringsplads mv. - ikke nødvendigvis udgøre en integreret del af virksomheden, hvis virksomheden ikke selv varetager denne opgave i øvrigt. Udenlandsk arbejdskraft, som lejes til at passe gartneriets arealer, vil derfor ikke være omfattet af bestemmelserne om arbejdsudleje, men typisk være selvstændig erhvervsvirksomhed.

Den skatteretlige kvalificering er ikke bundet af, hvad parterne gennem en aftale forpligter sig til. Den udenlandske virksomhed kan f.eks. ikke med skattemæssig virkning aftale sig til, at det arbejde, der udføres, udgør en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde.  Det er realiteterne, der er afgørende for, om de skatteretlige bestemmelser om arbejdsudleje finder anvendelse.

Det er ikke usædvanligt, at udenlandsk arbejdskraft i højere grad etablerer sig som enkeltmandsvirksomheder i deres hjemland. For at anvende arbejdsudlejebestemmelserne i skattemæssig henseende er det et krav, at der er tale om ”ansatte, der stilles til rådighed”. Hvis den, der udfører arbejdet (tjenesteyderen), ikke er ansat i en virksomhed, men f.eks. driver en enkeltmandsvirksomhed i udlandet, vil samarbejdet aldrig kunne få karakter af et arbejdsudlejeforhold. Det samme gælder, hvis der er indgået en arbejdsudlejekontrakt mellem en dansk virksomhed og en enkelt person.

Skattemæssige forhold ved arbejdsudleje

Den overordnede forskel mellem reglerne om arbejdsudleje og det almindelige lønmodtagerforhold er, at arbejdstageren i relation til arbejdsudleje ikke er ansat af den danske virksomhed, men i stedet er ansat og bliver aflønnet hos den udenlandske arbejdsgiver.  

Ved arbejdsudleje er det den danske virksomhed, der er indeholdelsespligtig af AM-bidrag og arbejdsudlejeskat.

AM-bidraget udgør 8 %, og arbejdsudlejeskatten udgør 30 %. De udlejede, udenlandske arbejdstagere har tilsvarende ikke ret til fradrag i den danske selvangivelse. Der betales en ”flad” skat på 30 %.

Indeholdelsen skal ske enten af de faktiske lønninger, som den udenlandske virksomhed udbetaler til den ansatte, eller, hvis løndelen ikke er oplyst, af hele fakturasummen.

Der skal indeholdes af de faktiske lønninger, hvis den danske virksomhed indhenter informationer og dokumentationer fra den udenlandske virksomhed på, hvor meget de udenlandske arbejdstagere faktisk får udbetalt i løn for arbejdet i Danmark. Dokumentationen kan f.eks. være lønsedler fra arbejdsgiveren og udskrifter for selve udbetalingen til lønmodtagerne. Hvis en sådan dokumentation foreligger på udbetalingstidspunktet, skal indeholdelsen ske af disse faktiske lønninger. Hvis dokumentationen derimod ikke foreligger på udbetalingstidspunktet, skal indeholdelsen af arbejdsudlejeskat og AM-bidrag ske af hele fakturasummen.

Det bør derfor være en del af aftalegrundlaget, at den udenlandske virksomhed er forpligtet til at give besked til den danske virksomhed om de faktiske lønninger til de udenlandske ansatte.

Afgrænsning over for selvstændig erhvervsvirksomhed

Arbejdsudlejeforhold kan afgrænses over for selvstændig erhvervsvirksomhed; det afgørende er, at det arbejde, som den udenlandske virksomhed skal udføre, er tilstrækkeligt adskilt.

I en nyere afgørelse fra Skatterådet havde et selskab, som driver frugtplantage, indgået en kontrakt med en udenlandsk tjenesteudbyder om at opsætte og nedtage væksttunneller. Spørgsmålet i sagen var, om dette arbejde var omfattet af reglerne om arbejdsudleje eller udført som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Der var tale om et årligt tilbagevendende arbejde, der indgik i arbejdet med at frembringe frugt. Da frugtplantagen ikke selv havde udført dette arbejde siden 2010, og da den udenlandske tjenesteudbyder var specialiseret i at levere løsninger inden for f.eks. frugtavl og gartneri – herunder bl.a. drivhuse og forskellige former for væksttunneler – fandt Skatterådet efter en konkret vurdering, at arbejdet var udskilt fra frugtplantagen og udført som selvstændig virksomhed af den udenlandske tjenesteudbyder.

Skatterådet lagde vægt på, at kontrakten fastsatte:

• betaling af en fast pris for en nærmere defineret opgave,
• at den udenlandske virksomhed havde påtaget sig en økonomisk risiko i forbindelse med arbejdets udførelse,
• at den udenlandske tjenesteudbyder selv bestemte antallet af medarbejdere og
• at den udenlandske tjenesteudbyder medtog værktøj, herunder traktorer, der var nødvendigt for arbejdets udførelse.

I den pågældende sag skulle den danske virksomhed derfor ikke indeholde skat af honoraret, ligesom den danske virksomhed ikke hæftede for skatten over for de danske skattemyndigheder.

Der er tilsvarende mange afgørelser, hvor skattemyndighederne i stedet når frem til, at der er tale om arbejdsudlejeforhold (eller lønmodtagerforhold), selvom parterne har kvalificeret den ansatte som selvstændigt erhvervsdrivende. I disse tilfælde bliver det dyrt for den danske virksomhed, der i så fald skal betale skatten til de danske skattemyndigheder - efter at have betalt det fulde honorar til den udenlandske virksomhed.

Det er således yderst relevant, at man har afklaret den rette kvalificering af ”arbejdskraften” skattemæssigt, når man indleder et samarbejde med udenlandsk arbejdskraft og udenlandske virksomheder.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til kvalifikationen af arbejdskraft – både udenlandsk og dansk – er du velkommen til at kontakte vores eksperter i international skatteret. Vi kan hjælpe dig med at håndtere kontraktuelle spørgsmål af enhver art.