Et selskab er en pengetank, hvis selskabets aktivitet i ikke uvæsentligt omfang vedrører fast ejendom, værdipapirer, kontanter eller lignende. Ved ”ikke uvæsentligt omfang” forstås over 50 % af handelsværdien af selskabets aktiver, og at 50 % af indtægterne ikke må stamme fra de netop nævnte – fast ejendom, værdipapirer, kontanter eller lignende.

Lovændring 1. juli 2017

Før 1. juli 2017 var pengetanksdefinitionen en smule anderledes. Fast ejendom skulle da være udlejningsejendomme, for at der var tale om pengetankaktiver, men det blev ændret, sådan at det er tilstrækkeligt, at der foreligger fast ejendom.

I bemærkningerne til lovændringen fremgår det, at der ikke er tiltænkt den helt store praksisændring. Domicilejendomme og andre ejendomme, man bruger i virksomheden, er fortsat ikke passive aktiver.

Efter ændringen i 2017 var solceller og vindmøller genstand for en del opmærksomhed. Solceller og vindmøller behandles skattemæssigt som driftsmidler (og altså ikke som fast ejendom) og er derfor umiddelbart ikke omfattet af pengetanksdefinitionen. I forbindelse med lovændringen blev skatteministeren derfor spurgt til, om man havde tænkt sig at ændre på definitionen. Dette blev besvaret benægtende.

Ny praksis i 2018

Uanset disse benægtende svar traf Skatterådet en afgørelse i efteråret 2018 om, at investeringer i et solcelleanlæg var at betragte som passiv kapitalanbringelse.

Dels mindede de store solcelleanlæg om fast ejendom, og dels var man ikke aktiv i driften heraf. Bestemmelsen om og definitionen af, hvad der var passiv kapitalanbringelse var jo blevet ændret sådan, at der ikke længere var et udlejningskriterium. Hvis blot noget kunne sidestilles med fast ejendom og var passivt, var der tale om passiv kapitalanbringelse.

Nuancering af praksis i 2020

Den pågældende afgørelse fra Skatterådet blev indbragt for Landsskatteretten. Konkret var der tale om en investering i en andel af et partnerselskab, der ejede et solcelleanlæg.

Landsskatteretten har stadfæstet Skatterådets afgørelse og konkluderet, at en sådan investering i en andel af et solcelleanlæg via et partnerselskab er passiv kapitalanbringelse i pengetanksreglens forstand.

Næsten samtidig har Skatterådet truffet en ny afgørelse om et lignende spørgsmål. Der var her tale om en skatteyder, der investerede i en vindmølle og et solcelleanlæg. Solcelleanlægget var 100 % ejet. Familien, der stod bag, deltog i driften af solcelleanlægget og havde opsyn med driften. Endvidere blev alle aftaler m.v. om solcelleanlægget indgået af familien. Skatterådet fandt på dette punkt, at der er var tale om begrebet ”fast ejendom eller lignende”. Som udgangspunkt var der tale om passiv kapitalanbringelse. Da man imidlertid selv drev solcelleanlægget, var det Skatterådets opfattelse, at der var tale om en aktiv investering. For så vidt angår vindmøllen, hvor man alene havde en ejerandel, fandt Skatterådet, at dette var passiv kapitalanbringelse ud fra en konkret vurdering.

Vurdering

De to nye afgørelser fra 2020 nuancerer praksis en grad. Meget tyder på, at andele i solcelleanlæg og vindmøller vil blive betragtet som passiv kapitalanbringelse i pengetanksreglens forstand. Driver man derimod et helt anlæg eller en hel vindmølle med en vis aktiv deltagelse til følge, kan dette betragtes som en aktiv investering og dermed ikke passiv kapitalanbringelse.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til pengetanksreglen, de omtalte afgørelser eller et andet skatteretligt spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte en af vores eksperter. Vi yder professionel rådgivning på området.