Skifte af et dødsbo afsluttes ved, at der indleveres en boopgørelse til skifteretten og Skattestyrelsen. I denne opgørelse værdiansættes de forskellige aktiver. Det gælder også aktiver, der ikke er solgt i forbindelse med skiftet, men som en arving, f.eks. ægtefællen eller et barn, har beholdt.

Det er velkendt for de fleste, at sådanne værdiansættelser skal godkendes af Skattestyrelsen, og at værdiansættelserne undertiden kan give udfordringer. Værdierne har nemlig  betydning for, hvad der skal betales i boafgift, og kan også have betydning for størrelsen af den skat, som dødsboet skal betale, hvis boet er skattepligtigt. Hvis Skattestyrelsen forhøjer værdier, kan boafgift og skat derfor også blive højere.

Fra tid til anden er problemet imidlertid det omvendte, nemlig at man har indleveret en boopgørelse, hvor et eller flere aktiver er ansat til en værdi, som viser sig at være højere, måske langt højere end den reelle værdi. Dermed kommer boet og arvingerne til at betale afgift af værdier, der slet ikke er der.

Når en boopgørelse er indleveret, tager Skattestyrelsen stilling til værdiansættelserne, og når Skattestyrelsen har godkendt dem, beregner og opkræver skifteretten boafgiften. Dermed er bobehandlingen afsluttet.

Måske konstaterer arvingerne først da, at en værdi af et aktiv er sat (alt) for højt.

Hvorfor ansættes aktivers værdi for højt?

Der kan være flere årsager til, at man værdiansætter et aktiv for højt.

Måske har man troet, at et aktiv, f.eks. en fast ejendom, kunne sælges til en bestemt pris, og det viste sig at være umuligt. Det kan også være, man har anvendt nogle værdiansættelsesprincipper forkert, f.eks. ved beregning af kursværdien på en fordring. Eller også har man bare ikke tænkt sig om.

Når et bo er afsluttet, kan arvingerne ikke ændre værdiansættelserne, medmindre der er grundlag for, at boet kan genoptages efter særlige regler i dødsboskiftelovens § 103.

Det er ikke usædvanligt, at arvinger begærer et dødsbo genoptaget, fordi de ønsker at korrigere en værdiansættelse af et aktiv i boopgørelsen. I 2018 fandt to tilfælde vej til Højesteret.

Eksempler fra praksis

I begge tilfælde havde arvingerne indleveret den såkaldte åbningsstatus, som i princippet er en foreløbig opgørelse af boets aktiver og passiver. I den blanket, der typisk anvendes, er det muligt at sætte kryds ved, at ”Opgørelsen [samtidig er] endelig boopgørelse med opgørelsesdag på dødsdagen”. Når arvingerne sætter kryds i denne rubrik, får åbningsstatus karakter af boopgørelse med samme retsvirkninger. I de to sager fra 2018 blev det fremført, at denne afkrydsning beroede på en fejl.

Højesteret fastslog, at udgangspunktet er, at arvinger ikke kan kræve et bo genoptaget med henblik på at ændre en værdiansættelse. Der var ikke konkrete grunde til fravige udgangspunktet, og skifteretten havde ikke tilsidesat nogen vejledningspligt.

I den ene sag måtte arvingerne derfor leve med, at to ejendomme var værdiansat betydeligt højere end de egentlige værdier.

I den anden sag måtte arvingerne leve med, at et pantebrev i en fast ejendom var værdiansat til kurs 100 på ca. 500.000 kr., selvom det formentlig slet ikke var noget værd.

I en senere afgørelse har Østre Landsret dog tilladt et bo genoptaget i en situation, hvor to ejendomme var værdiansat betydeligt over de reelle værdier. I dette tilfælde var der imidlertid også indregnet et aktiv i boopgørelsen, nemlig en ratepension, som slet ikke skulle indgå i boet. Det var formentlig dette sidste punkt, der løftede genoptagelsen igennem.

Kontakt DAHL

Det kan have stor betydning for arvinger at ansætte værdierne korrekt fra start. Derfor må det altid anbefales, at man indhenter den relevante rådgivning, når de mange – og ofte vanskelige – valg skal træffes som grundlag for boregnskabet. Har du spørgsmål eller brug for sparring, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter.