Nyheder

E-sport får det blå stempel af Skatterådet – og fritages for moms

En ny afgørelse fra Skatterådet slår fast, at E-sport i momsmæssig henseende udgør en sportsgren på linje med eksempelvis håndbold, gymnastik og andre foreningsaktiviteter. Af samme årsag skal E-sport fritages for moms.

Gaming og E-sport er i kraftig vækst. Ifølge Danmarks Statistik spiller 52 % af mænd og 50 % af kvinder over 16 år digitale spil på mobilen, computeren eller spillekonsollen, og hver fjerde dansker spiller digitale spil dagligt eller næsten dagligt. E-sporten er på få år gået fra at være en mindre fritidshobby for unge gamere i små grupper til et globalt mangfoldigt system af professionelle klubber, sportsorganisationer, sponsorer, virksomheder, fans og spilleglade mennesker i alle aldre. Medlemstal fra DGI for 2019 viser, at 7.742 udøvere dyrker E-sport i en forening, hvilket er en stigning på 58 % på blot et år.

Den omfattende udbredelse af E-sporten har da også resulteret i, at Kulturministeriet og Erhvervsministeriet i april 2019 fremsatte en national strategi for E-sporten med det formål at understøtte E-sportens udbredelse.

Den momsmæssige behandling af E-sport har indtil nu været uafklaret.

Sport- og idrætsaktiviteter er momsfritaget

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 er ”Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer...” momsfritaget. Momsfritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere; ved fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

Bestemmelsen i den danske momslov er fastsat på grundlag af bagvedliggende bestemmelser i momssystemdirektivet og har grundlæggende til formål at fritage amatørsport af almen interesse.

EU-Domstolen har flere gange udtalt, at momsfritagelsen af sportsaktiviteter og arrangementer - på samme måde som andre momsfritagelser - skal fortolkes indskrænkende, fordi der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.

Begrebet ”sport”

Hverken momssystemdirektivet eller momsloven indeholder en nærmere definition af ”sport eller fysisk træning”, og afgrænsningen af dette begreb skal derfor ske på baggrund af praksis fra EU-Domstolen, dansk praksis samt den almindelige sproglige forståelse af begrebet.

I sagen C-90/16, The English Bridge Union Ltd, skulle EU-Domstolen tage stilling til, om kontraktbridge kunne anses for en sportsgren i momsmæssig henseende. EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at begrebet ”sport” i relation til momsfritagelsesbestemmelsen er begrænset til aktiviteter, som er karakteriseret ved ”et ikke ubetydeligt fysisk element”.

I forlængelse heraf fandt EU-Domstolen, at uanset ”… kontraktbridge med duplikerede kort kræver anvendelse af logik, hukommelse, strategi og lateral tænkning og udgør en aktivitet, som fremmer den mentale og fysiske sundhed for dem, som spiller regelmæssigt…”, så var dette ikke tilstrækkeligt til, at kontraktbridge kunne omfattes af begrebet ”sport”.

I dansk praksis om momsfritagelsen for amatørsport har man hidtil tillagt det stor vægt, om den pågældende sportsgren var anerkendt af f.eks. DGI eller et af de andre store forbund. Således har Skattestyrelsen i tidligere afgørelser statueret momsfrihed for turneringsbridge og skydning på skydebane med henvisning til, at aktiviteterne foregik inden for rammerne af en idrætsorganisation.

I modsætning til den danske praksis var det tungtvejende for EU-Domstolen i C-90/16, English Union Bridge, om den pågældende aktivitet var karakteriseret ved ”et ikke ubetydeligt fysisk element” eller ej.

Afgørelsen skabte usikkerhed om, hvorvidt E-sport - på trods af at være anerkendt som sport af bl.a. DGI – var omfattet af momsfritagelsen. Dette førte til, at idrætsorganisationen Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) rettede henvendelse til Skattestyrelsen for at få en afklaring heraf.

Sagen ved Skatterådet

DGI anmodede Skattestyrelsen om at få bekræftet, at E-sport – i hvert fald, når det udøves i regi af DGI – kunne fritages for moms som amatørsport.

Som argument for, at E-sport skulle anses for omfattet af begrebet ”sport” og dermed momsfritaget, anførte DGI, at fysisk aktivitet udgør et fundament for, at E-sport kan udøves på et godt grundlag. Det var underbygget af idrætsforskning mv.

Derudover fremførte DGI, at det var en naturlig del af DGI’s måde at gå til E-sporten på, at fysisk træning og udvikling samt de traditionelle foreningsfællesskaber blev en del af de byggesten, som skulle danne fundamentet for udøvelse af sporten.

Skattestyrelsen anførte i sin indstilling til Skatterådet, at E-sport ikke kunne momsfritages. Skattestyrelsen henviste til EU-Domstolens afgørelse i C-90/16, English Union Bridge, og var af den opfattelse, at E-sport ikke i sig selv indeholder et element af væsentlig fysisk aktivitet, men hovedsageligt et mentalt element, der på tilsvarende vis som ved kontraktbridge kræver inddragelse af hukommelse, logik og strategi.

Skattestyrelsen anførte herefter, at den hidtidige danske praksis på området havde været for lempelig, og at en række sportsgrene i lyset af EU-Domstolens afgørelse ikke længere kunne anses for momsfritaget sport.

Skatterådet valgte imidlertid at gå imod Skattestyrelsens indstilling og udtalte, at E-sport skulle anses som en sport, der er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Skatterådet holdt fast i den hidtidige danske praksis og slog samtidig fast, at kravet om et ”ikke-ubetydeligt fysisk element” var opfyldt.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til den omtalte sag eller et andet moms- eller E-sportsrelateret spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på begge områder og i krydsfeltet mellem dem.

Tilmeld dig nyhedsbrevet DAHL Nyt

Modtag vores nyhedsbrev og bliv opdateret på juridiske emner og nye kurser.

Læs betingelser

Vilkår for modtagelse af nyhedsbrev 

Hvem udsender nyhedsbrevet?

Nyhedsbrevet er en service, der udbydes af DAHL Advokatfirma. Vores fulde kontaktoplysninger er:

DAHL Advokatpartnerselskab
Lundborgvej 18
8800 Viborg
CVR. nr.: 37 31 00 85

Hvilke oplysninger indsamles om mig?

DAHL Advokatfirma indsamler alene din oplyste e-mailadresse og dit navn – dette er alt, vi behøver for at kunne sende dig nyhedsbreve.

Vores it-system indsamler i anonymiseret form oplysninger om dit brug af nyhedsbrevet – herunder om vores nyhedsbrev bliver åbnet, hvor lang tid mailen er åben, om der klikkes på links samt hvornår e-mailen slettes igen.

Du skal herudover være opmærksom på, at hvis du klikker på links i nyhedsbrevet til vores hjemmeside, kan vi indsamle yderligere oplysninger om dig, hvis du accepterer at vores hjemmeside bruger cookies.

Hvad bruger vi dine oplysninger til?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, bruger vi din e-mailadresse til at udsende nyhedsbreve, tilbud og andet markedsføringsmateriale til dig. Vi kan endvidere bruge din e-mailadresse til at udsende orienterende e-mails omkring DAHL Advokatfirma eller vores nyhedsbrev.

Herudover anvender vi ikke din e-mailadresse og dit navn.

Vores brug sker alene på grundlag af dit samtykke, jf. Databeskyttelsesforordningen art. 6(1)(a).

De oplysninger vi indsamler om din brug af nyhedsbrevet bruger vi til at forbedre vores service, så vi i fremtiden kan blive endnu bedre til at målrette og tilpasse indholdet efter dine interesser.

Oplysninger om din brug af nyhedsbrevet bruger vi herudover til statistiske formål i anonymiseret form.

Dine oplysninger behandles fortroligt og sikkert

Vi opbevarer dine oplysninger fortroligt og sikkert. Vi har implementeret de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen.

Vi bruger en underleverandør til vores drift af IT. Vi har sikret, at vores IT-udbyder er underlagt samme forpligtelse, og at de alene handler på vores instruks.

Hvor ofte udsendes nyhedsbreve?

Vi udsender vores nyhedsbrev, når vi mener, at vi har noget vigtigt eller nyt at fortælle dig. Nyhedsbrevet udkommer ikke med faste intervaller, og det er derfor forskelligt, hvor ofte du kan forvente at modtage nyhedsbreve fra os. Vi bestræber os dog på at begrænse antallet, så vores nyhedsbreve ikke fylder hele din indbakke.

Vi videregiver ikke dine oplysninger

Vi videregiver ikke dine oplysninger til andre i kommerciel henseende. Vi videregiver kun oplysninger, hvis vi er forpligtet til det efter loven, eller hvis vi forpligtet til det efter en retskendelse.

Du kan altid rette eller ændre dine kontaktoplysninger

Du kan til enhver tid ændre eller rette i dine kontaktoplysninger (din e-mailadresse og navn) ved at afmelde dig nyhedsbrevet, og derefter tilmelde dig igen eller ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk

Det er beskrevet nedenfor, hvordan du framelder dig vores nyhedsbrev.

Du kan altid afmelde dig yderligere henvendelser

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage og framelde dig nyhedsbrevet. Når du har frameldt dig nyhedsbrevet, modtager du ikke yderligere fra os, medmindre du har givet andet samtykke til, at vi må henvende os til dig. Vi sender dig dog en bekræftelse på, at vi sletter dig fra modtagerlisten for vores nyhedsbrev, og vi sletter derefter din e-mailadresse og dit navn i vores modtagerliste af nyhedsbrevet.

Nyhedsbrevet kan afmeldes ved at klikke på ”afmeld nyhedsbrev” linket, som er indeholdt i hvert nyhedsbrev, du modtager fra os. Du kan også afmelde nyhedsbrevet ved at sende en e-mail til tvc@dahllaw.dk, hvori du oplyser navn og e-mailadresse.   

Hvor længe opbevarer I oplysningerne om mig?

Vi opbevarer og behandler din e-mailadresse og dit navn lige så længe, som du er tilmeldt vores nyhedsbrev. Hvis du afmelder dig fra nyhedsbrevet, sletter vi din e-mailadresse og dit navn.

Hvis du framelder dig vores nyhedsbrev, anonymiseres alle statistiske data om din brug af nyhedsbrevet. Anonymiseringen sker på en sådan måde, at det ikke efterfølgende er muligt at deanonymisere oplysningerne igen.

Dine øvrige rettigheder efter persondatalovgivningen

Efter persondatalovgivningen kan du anmode os om indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du er uenig, i den måde vi behandler oplysninger om dig på, kan du klage til Datatilsynet.

Du modtager nu DAHL Nyt

Forretningsområder du ønsker info om:

  • Intet valgt

Din information

Accepter betingelserne