Gaming og E-sport er i kraftig vækst. Ifølge Danmarks Statistik spiller 52 % af mænd og 50 % af kvinder over 16 år digitale spil på mobilen, computeren eller spillekonsollen, og hver fjerde dansker spiller digitale spil dagligt eller næsten dagligt. E-sporten er på få år gået fra at være en mindre fritidshobby for unge gamere i små grupper til et globalt mangfoldigt system af professionelle klubber, sportsorganisationer, sponsorer, virksomheder, fans og spilleglade mennesker i alle aldre. Medlemstal fra DGI for 2019 viser, at 7.742 udøvere dyrker E-sport i en forening, hvilket er en stigning på 58 % på blot et år.

Den omfattende udbredelse af E-sporten har da også resulteret i, at Kulturministeriet og Erhvervsministeriet i april 2019 fremsatte en national strategi for E-sporten med det formål at understøtte E-sportens udbredelse.

Den momsmæssige behandling af E-sport har indtil nu været uafklaret.

Sport- og idrætsaktiviteter er momsfritaget

Ifølge momslovens § 13, stk. 1, nr. 5 er ”Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives med gevinst for øje, til fordel for sports- og idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved sportsarrangementer...” momsfritaget. Momsfritagelsen omfatter dog ikke arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere; ved fodboldkampe dog kun, når der deltager professionelle på begge hold.

Bestemmelsen i den danske momslov er fastsat på grundlag af bagvedliggende bestemmelser i momssystemdirektivet og har grundlæggende til formål at fritage amatørsport af almen interesse.

EU-Domstolen har flere gange udtalt, at momsfritagelsen af sportsaktiviteter og arrangementer - på samme måde som andre momsfritagelser - skal fortolkes indskrænkende, fordi der er tale om en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.

Begrebet ”sport”

Hverken momssystemdirektivet eller momsloven indeholder en nærmere definition af ”sport eller fysisk træning”, og afgrænsningen af dette begreb skal derfor ske på baggrund af praksis fra EU-Domstolen, dansk praksis samt den almindelige sproglige forståelse af begrebet.

I sagen C-90/16, The English Bridge Union Ltd, skulle EU-Domstolen tage stilling til, om kontraktbridge kunne anses for en sportsgren i momsmæssig henseende. EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at begrebet ”sport” i relation til momsfritagelsesbestemmelsen er begrænset til aktiviteter, som er karakteriseret ved ”et ikke ubetydeligt fysisk element”.

I forlængelse heraf fandt EU-Domstolen, at uanset ”… kontraktbridge med duplikerede kort kræver anvendelse af logik, hukommelse, strategi og lateral tænkning og udgør en aktivitet, som fremmer den mentale og fysiske sundhed for dem, som spiller regelmæssigt…”, så var dette ikke tilstrækkeligt til, at kontraktbridge kunne omfattes af begrebet ”sport”.

I dansk praksis om momsfritagelsen for amatørsport har man hidtil tillagt det stor vægt, om den pågældende sportsgren var anerkendt af f.eks. DGI eller et af de andre store forbund. Således har Skattestyrelsen i tidligere afgørelser statueret momsfrihed for turneringsbridge og skydning på skydebane med henvisning til, at aktiviteterne foregik inden for rammerne af en idrætsorganisation.

I modsætning til den danske praksis var det tungtvejende for EU-Domstolen i C-90/16, English Union Bridge, om den pågældende aktivitet var karakteriseret ved ”et ikke ubetydeligt fysisk element” eller ej.

Afgørelsen skabte usikkerhed om, hvorvidt E-sport - på trods af at være anerkendt som sport af bl.a. DGI – var omfattet af momsfritagelsen. Dette førte til, at idrætsorganisationen Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger (DGI) rettede henvendelse til Skattestyrelsen for at få en afklaring heraf.

Sagen ved Skatterådet

DGI anmodede Skattestyrelsen om at få bekræftet, at E-sport – i hvert fald, når det udøves i regi af DGI – kunne fritages for moms som amatørsport.

Som argument for, at E-sport skulle anses for omfattet af begrebet ”sport” og dermed momsfritaget, anførte DGI, at fysisk aktivitet udgør et fundament for, at E-sport kan udøves på et godt grundlag. Det var underbygget af idrætsforskning mv.

Derudover fremførte DGI, at det var en naturlig del af DGI’s måde at gå til E-sporten på, at fysisk træning og udvikling samt de traditionelle foreningsfællesskaber blev en del af de byggesten, som skulle danne fundamentet for udøvelse af sporten.

Skattestyrelsen anførte i sin indstilling til Skatterådet, at E-sport ikke kunne momsfritages. Skattestyrelsen henviste til EU-Domstolens afgørelse i C-90/16, English Union Bridge, og var af den opfattelse, at E-sport ikke i sig selv indeholder et element af væsentlig fysisk aktivitet, men hovedsageligt et mentalt element, der på tilsvarende vis som ved kontraktbridge kræver inddragelse af hukommelse, logik og strategi.

Skattestyrelsen anførte herefter, at den hidtidige danske praksis på området havde været for lempelig, og at en række sportsgrene i lyset af EU-Domstolens afgørelse ikke længere kunne anses for momsfritaget sport.

Skatterådet valgte imidlertid at gå imod Skattestyrelsens indstilling og udtalte, at E-sport skulle anses som en sport, der er omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 5.

Skatterådet holdt fast i den hidtidige danske praksis og slog samtidig fast, at kravet om et ”ikke-ubetydeligt fysisk element” var opfyldt.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til den omtalte sag eller et andet moms- eller E-sportsrelateret spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter. Vi yder professionel rådgivning på begge områder og i krydsfeltet mellem dem.