Nye regler om screening af udenlandske direkte investeringer
EU har vedtaget ny forordning om screening af udenlandske direkte investeringer (FDI), der finder anvendelse fra den 11. oktober 2020. Lovgivningen giver de enkelte medlemsstater mulighed for at indføre nationale mekanismer til screening af udenlandske direkte investeringer, der vil kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige orden i en medlemsstat eller EU som helhed.
EU har ved forordning om FDI-screening af 19. marts 2019 (2019/452/EU) styrket grundlaget for et europæisk samarbejde om kontrol af udenlandske direkte investeringer, dvs. investeringer, som giver en investor fra et tredjeland effektiv indflydelse på ledelsen eller kontrollen med en virksomhed i EU. Forordningen har til formål at imødegå medlemsstaternes bekymringer med hensyn til det stigende antal udenlandske direkte investeringer ved at fastsætte rammerne for nationale screeningsmekanismer og et fælles europæisk samarbejde.
Screening af udenlandske direkte investeringer
I EU anerkendes udenlandske investeringer som et nødvendigt gode, der er en medvirkende årsag til den økonomiske vækst. EU er derfor åbensindede over for investeringer fra tredjelande, men hensynet til beskyttelsen af EU’s legitime interesser vejer i visse situationer tungere og skal fra den 11. oktober 2020 berettige medlemsstaterne til at gribe ind over for udenlandske direkte investeringer, der udgør en trussel mod sikkerheden eller den offentlige orden. De nationale myndigheder får herved adgang til at indføre afhjælpende foranstaltninger ved eksempelvis at opstille betingelser for eller forbud mod investeringers gennemførelse.
I forlængelse af den internationale sundhedskrise forårsaget af COVID-19 er behovet for at bevare adgangen til aktiver inden for sundhedssektoren blevet særligt udtalt, men behovet er bredere end det. FDI-screeningen skal være med til at sikre, at vi i EU bevarer adgangen til kritiske aktiver som teknologi, infrastruktur og råvarer. Derfor vil de potentielle påvirkninger af sådanne aktiver samt forsyningssikkerheden være omdrejningspunktet i forbindelse med nationale screeninger. Opremsningen er ikke udtømmende og en screening bør ifølge retningslinjerne også tage hensyn til, om den udenlandske investor direkte eller indirekte kontrolleres af regeringen i et tredjeland, eller allerede har været involveret i aktiviteter, der påvirker sikkerheden eller den offentlige orden.
Den tilladte screening er heller ikke begrænset til at omfatte bestemte typer brancher eller aktiver. Nationale screeninger kan tilmed omfatte alle former for udenlandske direkte investeringer uanset transaktionens værdi, herunder udenlandske investorers forsøg på overtagelse af små- og mellemstore virksomheder.
Der er ikke med forordningen pålagt en pligt til at indføre en screeningsordning. Det er således op til den enkelte medlemsstat at afgøre, om der skal indføres en egentlig screeningsordning, eller om en specifik udenlandsk direkte investering skal undergå screening.
Selvom forordningen efterlader frihed til udformningen af nationale screeningsmekanismer, stilles der krav om, at alle screeningsordninger skal:
- være gennemsigtige,
- værne om fortrolige oplysninger og
- gælde uden forskelsbehandling af udenlandske investorer.
Det er samtidig et krav, at der etableres et nationalt klagesystem, der giver den enkelte berørte virksomhed mulighed for at klage over myndighedens screeningsafgørelse.
Samarbejdet i EU
For at sikre, at nationale screeningsafgørelser træffes under hensyn til alle relevante faktorer, etableres der en samarbejdsordning til udveksling af oplysninger inden for EU.
Danmark underlægges som følge heraf en underretningspligt, hvorefter der hurtigst muligt skal gives oplysninger om enhver udenlandsk direkte investering, der undergår screening, til EU Kommissionen og de andre medlemsstater. Samarbejdet giver samtidig medlemsstaterne mulighed for at kommentere på udenlandske direkte investeringer, som foretages i andre medlemsstater uanset om investeringen undergår screening eller ej. EU Kommissionen har også ret til at afgive en udtalelse om sådanne investeringer.
Alle medlemsstaterne skal herudover indlevere en rapport til EU Kommissionen senest den 31. marts hvert år over alle udenlandske direkte investeringer, der har fundet sted inden for det forudgående kalenderår. Derved sikres det, at alle medlemsstater får mulighed for at reagere på udenlandske direkte investeringer i andre medlemsstater, selvom den ikke har undergået screening, og oplysninger om investeringen ikke er modtaget tidligere.
Konsekvenser af ingen screeningsordning
Det kan få alvorlige konsekvenser for de enkelte virksomheder, der har undergået en udenlandsk direkte investering, hvis medlemsstaterne ikke sørger for at implementere screeningsordninger, der omfatter relevante investeringer med mulig påvirkning af sikkerheden eller den offentlige orden.
Hvis en medlemsstat ikke indfører en screeningsordning eller foretager en screening af en udenlandsk direkte investering i en national virksomhed, har de øvrige medlemsstater og EU Kommissionen mulighed for at fremsætte udtalelser og bemærkninger til transaktionen indtil 15 måneder efter investeringen er gennemført.
Det kan for den udenlandske investor indebære ubehagelige overraskelser, hvis medlemsstaten, hvori investeringen har fundet sted, fastsætter betingelser for investeringen efter dens gennemførelse. Som investor fra et tredjeland skal man derfor være opmærksom på national og EU-regulering af udenlandske direkte investeringer.
Implementering i Danmark
I Danmark har vi på nuværende tidspunkt ikke en screeningsordning, der omfatter alle former for udenlandske direkte investeringer. Forarbejdet med henblik på implementering af en screeningsordning er imidlertid iværksat, idet regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til opgave at se nærmere på muligheden for dansk screening af udenlandske direkte investeringer og andre økonomiske aktiviteter.
Arbejdsgruppen har samtidig fået til opgave at fremsætte et lovforslag, som vil gøre det muligt for myndighederne at gribe ind over for udenlandske direkte investeringer, der indebærer en trussel mod sikkerheden eller den offentlige orden.
Et lovforslag om en dansk screeningsordning er endnu ikke fremsat.
Hos DAHL rådgiver vi både danske og udenlandske virksomheder om alle aspekter af investeringer, børsretlige og kapitalmæssige forhold. Har du spørgsmål til betydningen af forordningen for dig som investor eller andet relateret til screeningsordning og udenlandske direkte investeringer (FDI), er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.