Afhjælpning af mangler

En stor del af tvisterne inden for byggebranchen vedrører mangler. Den økonomiske størrelse af disse mangelskrav er varierende, men kan have enorme økonomiske konsekvenser for parterne. Hvis der konstateres mangler ved de af entreprenøren udførte arbejder, har entreprenøren en ret og en pligt til at foretage afhjælpning af de mangler, som den pågældende entreprenør hæfter for.

Kravet om afhjælpning er bygherrens primære misligholdelsesbeføjelse ved mangler. Dette betyder, at den altovervejende hovedregel er, at bygherrens mangelskrav skal løses ved, at de påviste mangler udbedres. Øvrige misligholdelsesbeføjelser, eksempelvis erstatning og afslag i entreprisesummen, kommer således i anden række.

Hvis entreprenøren mister retten til afhjælpning, eksempelvis som følge af passivitet, så har bygherren ret til at udbedre manglerne for entreprenørens regning. Bygherrens krav mod den misligholdende entreprenør vil herefter være omkostningen til at udbedre manglerne ved udførelse af en anden entreprenør.

Om sagen

I den nævnte voldgiftskendelse (T:BB 2020.407 VBA) havde bygherren og totalentreprenøren indgået en aftale om opførelse af et business- og sciencehus. Tvisten vedrørte mangler af nogle opsatte stinkskabe (skabe med udsugning). Bygherren reklamerede over manglerne ved afleveringsforretningen i juli 2016. Bygherren og totalentreprenøren indgik herefter i en dialog om manglerne. Eftersom leverandøren af stinkskabene havde en afvisende holdning, blev der iværksat et syn og skøn efter totalentreprenørens opfordring. Årsagen hertil var, at totalentreprenøren ønskede noget konkret at gå videre til leverandøren med.

I syn- og skønssagen blev det fastslået, at stinkskabene var mangelfulde, idet disse ikke var opsat i overensstemmelse med god projekterings- og udførelsesskik. Skønserklæringen blev udfærdiget i marts 2018. Bygherren opfordrede herefter totalentreprenøren til at foretage afhjælpning via e-mail af den 5. marts 2018, 9. april 2018 og den 24. april 2018. Totalentreprenøren reagerede ikke på bygherrens henvendelser.

Kendelsens resultat

Totalentreprenøren havde i forbindelse med syn- og skønssagen ikke tilbudt eller søgt at afhjælpe. Heller ikke efter skønserklæringen blev udfærdiget og trods bygherrens gentagne opfordringer, tog totalentreprenøren skridt til afhjælpning. Af den grund havde totalentreprenøren fortabt retten til afhjælpning. Bygherren var derfor berettiget til at lade afhjælpning ske ved en anden entreprenør. Voldgiftsrettens kendelse fastslår således, at der påhviler entreprenøren en pligt til at reagere aktivt.  

Kendelsens resultat er ikke overraskende. Særligt i lyset af, at bygherren afskar totalentreprenørens adgang til at foretage afhjælpning på et relativt sent tidspunkt. Bygherren afskar først totalentreprenørens adgang til at foretage afhjælpning efter skønserklæringen fremkom. Til sammenligning kan eksempelvis voldgiftskendelsen T:BB 2010.267 VBA nævnes. I denne sag bortfald entreprenørens afhjælpningsret, idet entreprenøren undlod at foretage afhjælpning inden for de frister, som bygherren havde fastsat.

Ikke desto mindre skal det nævnes, at der er tilfælde, hvor entreprenøren uberettiget er frataget afhjælpningsretten. Her vil bygherren alene være berettiget til at kræve betaling af kostprisen, eksklusive dækningsbidrag og moms, hvilket stiller entreprenøren mere gunstigt.

Har du brug for DAHLs hjælp?

Hos DAHL har vores specialister stor erfaring med at yde kompetent rådgivning om entrepriseretlige forhold. Du er velkommen til at kontakte en af vores specialister, hvis du sidder med lignende tvister eller har andre spørgsmål.