Et spørgsmål, som de færreste stiller sig, når en tvist opstår, er, om det faktisk kan betale sig at stå på sin ret. Er det økonomiske hensyn, der gør, at man vil slås eller er det andre mere subjektive forhold, som at nu kan nok være nok, der fører til kamplysten.

Ganske ofte starter tvisterne med en kombination af begge forhold. En uenighed har typisk også en økonomisk værdi for en eller begge parter i en tvist, og derved opstår der altid et incitament til at kæmpe for sin sag.

Men om det kan betale sig, beror på langt mere end blot selve tvistens indhold. Det er nemlig ikke gratis at føre sag, og mange tror fejlagtigt, at alle omkostninger ved en sag skal bæres af den tabende part. Uanset om der er tale om tvister, som løses ved de danske domstole eller ved voldgift, er der dog altid flere omkostninger forbundet med det at føre en sag end de, som tilkendes af domstolene eller voldgiftsretten til den vindende part.

Undervejs i sagsforløbet skal man tillige indregne den tid, der pågår med at forberede sin sag sammen med advokaten. Det være sig både i form af fremskaffelse af materiale, dokumentation, korrespondance, indhentelse af bevis i form af for eksempel syn og skøn, samtaler med vidner osv. Alt sammen forhold, som ikke umiddelbart behøver at koste penge, men som koster tid. Tid, der ofte skal gå fra den daglige drift og videreudvikling af ens kerneforretning. 

Spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at slås, stilles derfor bedst løbende og gentagne gange i forbindelse med en tvists opståen og behandling for domstolene eller voldgiftsretten. Der kan dukke nye forhold op i sagsforløbet, som man ikke tidligere har været bekendt med eller bevidst om at kunne inddrage i sin vurdering, ens økonomiske eller forretningsmæssige fokus kan have ændret sig markant siden tvistens opståen, en af parterne kan være fusioneret, solgt, ophørt ved konkurs eller andet, som medfører, at tvisten ikke længere er aktuel, eller man kan ganske simpelthen have mistet sin interesse for tvisten som følge af princippet om, at tiden læger alle sår. Uanset hvilke forhold, der gør sig gældende, er det altid relevant at overveje, hvad det reelt er, man vil opnå med sin sag.

Et forlig er ikke kun et spørgsmål om penge

Såfremt svaret på et tidspunkt i processen bliver, at man faktisk ønsker at forlige sin sag, kan det endvidere være relevant at tænke ud af boksen i forhold til forligets indhold. Mange tror fejlagtigt og hænger oftest fast i, at det alene er et spørgsmål om økonomi og stirrer sig derfor blind på hvilket beløb, man kan få modparten til at betale, eller omvendt, hvor lidt man selv kan slippe af sted med at aflevere. Ganske ofte er der dog også subjektive forhold, som gør sig gældende i relation til, hvorfor tvisten overhovedet opstod. Inddrages disse kan man måske tale i lavere beløb for i stedet at tilføje andre vilkår, som også har en værdi for parterne.

I krænkelsessager er typeeksemplet, at en part ophører med at producere et konkurrerende produkt. Forholdet kunne også være, at man aftaler tavshedspligt omkring sagen og forligets indhold, således ingen af parterne efterfølgende advarer samarbejdspartnere eller bekendte om at gøre forretning med modparten. Er der tale om en typesag for en af parterne, kan det også have en værdi ikke at anerkende et ansvar i forbindelse med forligets indgåelse, for ikke derved at risikere, at andre lignende modparter vil påberåbe sig sagens resultat som grundlag for, at også de skal ydes en kompensation.

Dette er alene eksempler, og forslagene til forligets indhold er utallige.

Lykkes det ikke at forlige en sag, enten fordi en eller begge parter ikke har interesse i at indgå i drøftelsen, eller fordi forhandlingerne kuldsejler, er det dog uden betydning for domstolenes eller voldgiftsrettens vurdering af sagens tvist. Og for ganske mange sager er det da heller ikke relevant at tale forlig, idet de kan have et så principielt indhold eller omhandle et så konkret spørgsmål, at man faktisk ønsker domstolenes eller voldgiftsrettens afgørelse for at kende retsstillingen til brug for fremtidige sager eller forhold af lignende karakter.

Altafgørende for sagsførelsen uanset hvilke forhold, der gør sig gældende, er dog i det hele, at der holdes en god takt og tone. Dette især blandt de advokater, som engageres til at føre ens sag. 

Kompetent juridisk rådgivning når en tvist opstår

Retssager skal føres af specialiserede procesadvokater. Vor ekspertise med netop at føre retssager sikrer altid vores klienter den optimale proces, både fagligt og økonomisk.

For at sikre høj faglighed og kvalitet til vores klienter, har vi samlet vores specialister i en tværgående afdeling, som håndterer stort set alle kommercielle processager for vores klienter. Vores rådgivning omfatter altid en vurdering af procesrisikoen, hvor vi gennemgår alle sagens centrale, juridiske problemstillinger, beviser samt sagens økonomiske og kommercielle konsekvenser for virksomheden. Læs mere her.

Har du behov for hjælp til at få ført en konkret retssag, eller søger du rådgivning i forhold til konfliktløsning i øvrigt, er du altid velkommen til at kontakte en af vores specialister.