Retten til momsfradrag

Adgangen til fradrag for moms ved køb af momspligtige varer og ydelser er en integreret del af momssystemet, som skal sikre, at virksomheder aflastes fuldt ud for den moms, de har betalt som led i deres økonomiske virksomhed.

EU-Domstolen har ved flere lejligheder udtalt, at adgangen til momsfradrag som udgangspunkt ikke kan begrænses. Det er eksempelvis uden betydning for købers ret til momsfradrag, om varens sælger eller ydelsen selv har afregnet den skyldige moms til afgiftsmyndighederne.

Dette udgangspunkt fraviges imidlertid i tilfælde af momssvig.

Ifølge EU-Domstolens praksis har de enkelte medlemsstater en pligt til at nægte en virksomhed retten til momsfradrag, hvis det – med EU-Domstolens formulering – ”på grundlag af objektive forhold er godtgjort, at den afgiftspligtige vidste eller burde have vidst, at den omhandlede transaktion var led i en af leverandøren begået svig, eller at en anden transaktion, som udgør en del af leveringskæden og ligger før eller efter den af nævnte afgiftspligtige person gennemførte transaktion, var behæftet med momssvig”.

På baggrund af ovenstående kan nægtelse af momsfradrag komme i betragtning i følgende situationer:

• virksomheden har selv begået momssvig i forbindelse med leverancer, som den modtager,
• virksomhedens leverandør begår momssvig i relation til den konkrete leverance eller
• et tidligere omsætningsled i leveringskæden har begået momssvig i relation til den konkrete leverance.

I alle tilfælde gælder det, at virksomheden enten skal vide eller bør have vidst, at der foreligger momssvig, for at momsfradraget kan nægtes. I den forbindelse har EU-Domstolen udtalt, at den erhvervsdrivende – for at være i god tro og dermed opnå ret til momsfradrag - skal ”træffe enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af ham, for at sikre sig, at transaktionen ikke fører til deltagelse i momssvig”.

Vurderingen af, hvilke foranstaltninger en virksomhed med rimelighed kan afkræves som betingelse for at være i god tro, beror på en konkret vurdering af de foreliggende forhold.

Ny dom om momssvig vidner om høje krav til virksomheders agtpågivenhed

I den konkrete sag (SKM2020.313.BR) havde virksomheden H1 ApS indgået aftaler med tre forskellige virksomheder om levering af arbejdsydelser i forbindelse med et byggeprojekt.

Aftalerne var kommet i stand ved, at en person, der angav at repræsentere leverandørvirksomhederne, havde kontaktet H1s byggeleder med tilbud om levering af arbejdsydelser på byggeprojektet. Parterne indgik ikke skriftlige aftaler, og der var heller ikke konkrete aftaler om pris og vilkår i øvrigt.

De tre leverandørvirksomheder var ejet af forskellige ejere, og personen, der angav at være repræsentant for leverandørvirksomhederne, var ikke en del af virksomhedernes ledelse eller på anden måde ansat. H1 foretog ikke nogen nærmere undersøgelser af forbindelsen mellem de tre leverandørvirksomheder og personen, der angav at repræsentere dem.

Det var de samme personer, som udførte arbejdet på byggepladsen, selvom H1 modtog fakturaer fra de tre forskellige leverandørvirksomheder. Leverandørvirksomhederne udstedte fakturaer til H1 for ca. 5,2 mio. kr. i alt, og fakturaerne var udstedt med moms. H1 tog momsfradrag herfor og havde i forbindelse med betalingen af fakturaerne undersøgt, om leverandørvirksomhederne var momsregistrerede. Imidlertid havde ingen af de tre leverandørvirksomheder angivet og betalt momsen af fakturaerne.

Retten fandt på baggrund af de konkrete omstændigheder, at H1 vidste eller burde have vidst, at de gennemførte transaktioner var led i momssvindel.

Retten anførte, at H1 ved indledningen af samarbejdet med leverandørvirksomhederne kunne have undersøgt, hvem man indgik aftalerne med. Den omstændighed, at de samme medarbejdere arbejdede for snart den ene leverandørvirksomhed og snart den anden leverandørvirksomhed, burde ifølge retten have givet H1 anledning til at fatte mistanke om uregelmæssigheder eller svig hos leverandørvirksomhederne.

Da H1 ikke havde foretaget nærmere undersøgelser af disse forhold – udover at undersøge, om leverandørvirksomhederne var momsregistrerede – fandt retten, at H1 ikke havde truffet enhver foranstaltning, som med rimelighed kunne kræves for at sikre, at transaktionerne med leverandørvirksomhederne ikke var led i momssvig.

Selvom den ene af de tre leverandørvirksomheder efterfølgende havde indbetalt den skyldige moms til skattemyndighederne, blev H1 nægtet ret til momsfradrag.

Byrettens dom er indbragt for landsretten.

Dommen viser, at kravene til de foranstaltninger og undersøgelser, som virksomheder skal gennemføre for at opnå momsfradrag, er ganske høje. Det er således ikke altid tilstrækkeligt blot at undersøge, om leverandøren er momsregistreret eller ej.

Konkrete forhold kan føre til, at man som virksomhed skal foretage yderligere undersøgelser af sin leverandør for at være i god tro og dermed sikre sig fradragsret i tilfælde af momssvig. Det gælder eksempelvis, hvis man indgår aftaler med en ny leverandør eller en nystartet virksomhed, som i forvejen ikke er kendt inden for branchen. Det gælder ligeledes, hvis leverandøren f.eks. har en usædvanlig adresse (f.eks. kontorhotel eller etageejendom), ingen eller sparsom hjemmeside, usædvanlige betalings- eller leveringsbetingelser eller har priser, der afviger væsentligt fra markedsprisen.

Momssvig begået i en anden transaktion – hvordan bør man fortolke begrebet ”leveringskæde”?

En virksomhed kan også nægtes momsfradrag, selvom hverken virksomheden selv eller den umiddelbare leverandør har udvist momssvig. Som tidligere nævnt kan momsfradrag ifølge EU-Domstolen nægtes, hvis der er udvist momssvig i en anden transaktion, som udgør en del af leveringskæden. Det betyder, at momssvig begået i såvel tidligere som efterfølgende omsætningsled kan føre til nægtelse af momsfradrag.

Begrebet ”leveringskæde” er anvendt af EU-Domstolen i forbindelse med nægtelse af momsfradrag i en række sager. Begrebet er imidlertid ikke nærmere defineret, hvilket giver anledning til tvivl om, under hvilke betingelser momsfradraget kan nægtes.

På den ene side kan begrebet ”leveringskæde” fortolkes således, at det er tilstrækkeligt at nægte momsfradrag, hvis virksomheden enten kender til eller burde kende til momssvig i et eller flere tidligere omsætningsled vedrørende den samme leverede vare eller ydelse. Med denne fortolkning er det blot et krav – udover kravet om ond tro – at der er en tilknytning mellem den begåede momssvig (i et tidligere omsætningsled) og den konkrete leverede vare.

På den anden side kan begrebet ”leveringskæde” fortolkes således, at det kun omfatter de transaktioner, der konkret fremmer eller understøtter momssvig begået i et tidligere (eller efterfølgende) omsætningsled (f.eks. ved tilsløring af leveringsforhold m.v.). Med denne fortolkning er det således en forudsætning, at virksomheden – udover at være i ond tro – også selv yder et eget bidrag til momssvigen ved at fremme eller understøtte den. Hvis virksomheden er i ond tro om momssvigen, men ikke selv aktivt har bidraget til at fremme eller understøtte den (eksempelvis fordi momssvigen er helt afsluttet og ikke længere fremmes eller favoriseres ved netop den transaktion, som virksomheden foretager), vil der med denne fortolkningsmulighed ikke være grundlag for at nægte virksomheden momsfradrag.

I øjeblikket foreligger der ikke konkrete afgørelser fra EU-Domstolen vedrørende begrebet ”leveringskæde”. Den sidste fortolkningsmulighed synes dog at kunne understøttes af EU-Domstolens praksis, hvorefter nægtelse af fradrag for moms ved momssvig kun kan ske, hvis flere på hinanden følgende leverancer er dele af en samlet plan, som har til formål at vanskeliggøre sporbarheden af varerne og dermed afsløringen af den momssvig, der er begået i leveringskæden. Dette gælder eksempelvis de såkaldte ”momskarruseller”. I den pågældende praksis har EU-Domstolen som grundlag for at nægte momsfradrag lagt vægt på, at virksomheden med sine transaktioner har ”deltaget i”, ”været et led i” eller ”tilknyttet” den momssvig, der er begået i et andet omsætningsled. Ordvalget synes således at forudsætte, at virksomheden selv har ydet et eget bidrag til momssvigen ved at fremme eller understøtte den.

Der foreligger ingen dansk praksis, der afklarer begrebet ”leveringskæde”, og begrebets rækkevidde er derfor p.t. uafklaret.

Kontakt DAHL

Har du spørgsmål til den omtalte byretsdom, til EU-Domstolens momsretlige praksis eller til de retningslinjer, du som erhvervsdrivende bør imødekomme for at være sikker på din fradragsret, er du altid velkommen til at kontakte DAHLs eksperter i momsret. Vi yder professionel rådgivning om alle momsrelaterede spørgsmål.